Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Det er min pligt at råbe op

Sexcafé. Sundhedsplejerske Lone Kjær Hein har brugt sin ytringsfrihed og insisteret på, at de unges problemer blev taget op i medierne. 19. maj modtog hun Sygeplejerskens Kirsten Stallknecht Pris 2009.

Sygeplejersken 2009 nr. 11, s. 16-17

Af:

Sine Barret-Madsen, journalist

 SY-2009-11-36a
"Det er ofte drengene, der bliver hængende efter caféen og er mest spørgelystne. De har stor interesse i at vide, hvordan de rent teknisk bliver gode elskere," siger Lone Kjær Hein. Foto: Bent Tilsted

"Hvordan gør jeg min kæreste fucking liderlig?" spørger en ung fyr af anden etnisk herkomst end dansk og ser på Lone Kjær Hein med et alvorligt spørgende blik, mens han fingererer ved en folder om sex og beskyttelse.

Det er torsdag aften, og Sygeplejersken er taget på reportage på Hanbjerghus Ungdomskostskole 20 kilometer uden for Holstebro for at følge prismodtagerens arbejde. Her holder Lone Kjær Hein og kollegaen Joan Skytte sexcafé, der er en del af Sundhedsstyrelsens "Husk Kondom"-kampagne. De er begge ansat i Holstebro Kommune, og målet er at give de unge mere viden om sex, kønssygdomme og beskyttelse.

Lone Kjær Hein ser roligt tilbage på den unge fyr i den sort-røde hættetrøje og lader sig ikke afskrække af det direkte og frække spørgsmål.

"Du skal vise hende, at du holder af hende, så gør du hende tryg, og det kan piger godt lide."

Svaret er fyldestgørende, for han bliver tavs og spørger, om han må tage nogle kondomer. Og det må han gerne. Bagefter går den unge fyr hen til kaffebordet og snupper en nybagt bolle.

Idé til sexcafé

Idéen til både kampagne og sexcafé udsprang af Lone Kjær Heins indignation over, at Holstebro Kommune ikke havde afsat midler til den gruppe af unge 16-25-årige, som ifølge statistikker har den højeste frekvens af klamydia og provokerede aborter. Det betyder, at unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er overladt til selv at søge viden.

Samtidig er seksualundervisning et timeløst fag i folkeskolen, og derfor ikke en fast del af undervisningen. Det betyder, at mange unge ikke får den nødvendige seksualundervisning på et tidspunkt, hvor de har mest brug for det.

"Det var bare ikke godt nok, så jeg besluttede mig for at overbevise ledelsen om at iværksætte en kampagne i Holstebro, der kunne give de unge nogle bedre handlekompetencer," siger Lone Kjær Hein, som måtte søge om penge og ressourcer til arbejdet, fordi denne gruppe normalt ligger uden for hendes indsatsområde i sundhedsplejen.

På ungdomskostskolen, der er omgivet af lysegrønne marker, har godt 30 unge drenge og piger mellem 14 til 18 år samlet sig i en stor sal. Aflange høje vinduer kaster gult sollys ind, og stolerækkerne dekorerer gulvet med lange skygger. Jyske og københavnske dialekter blander sig med hinanden i samtaler på kryds og tværs af stolerækkerne. Fem-seks drenge, der har grupperet sig på bagerste række, er klædt i hættetrøjer, sølvkæder om halsen og posede cowboybukser. De sidder uroligt og tjatter til hinanden.

En gruppe af piger har placeret sig på et par rækker længere fremme og sender flakkende, usikre blikke ud i salen.

Lone Kjær Hein og Joan Skytte fanger hurtigt de unges opmærksomhed med ordene: "Vi er ikke bange for at sige frække ord, og derfor er vi kommet for at tale med jer om sex, og hvordan det er at være på jeres alder og mærke de lyster, som kroppen mærker."

Nu er sexcaféen i gang, og en film om den seksuelle debut kan begynde.

I mediernes søgelys

Lone Kjær Hein fortæller, at medierne hurtigt blev en kanal, hun brugte til at få sine budskaber igennem til forældre og politikere.

"De unge råber ikke op og siger, at de har brug for noget mere seksualundervisning. Derfor er det vores ansvar som sundhedsplejersker at stå frem i medierne med vores faglige viden og gøre opmærksom på de problemer, der er," siger Lone Kjær Hein med et stålsat blik.

"Mange af de unge debuterer seksuelt i 16-års-alderen, og derfor er det en vigtig gruppe at nå. De vil rigtig gerne have mere viden, og mange steder er seksualundervisning noget, der kun foregår i et par timer i faget biologi," siger hun.

Men vejen ind til mediernes søgelys har nogle gange været op ad bakke. Hun har ofte oplevet, at journalisterne kun vil skrive en historie, når der er tale om en sensation.

"Men så må jeg tænke kreativt og forsøge at arbejde i nye indgange, så de kan få interesse for det, jeg laver. Men jeg er samtidig også meget utålmodig og kan ikke vente på, at journalisterne selv finder ud af, at her er en god historie, så derfor må jeg komme til dem," siger Lone Kjær Hein, som synes, det er skønt, når det lykkes at komme i medierne med sit budskab.

"Det kan nemlig være med til at skabe debat, så også hr. og fru Jensen læser om det," siger hun og påpeger, at hun også sender nyhedshistorierne til politikerne for at vise dem, at debatten kører i medierne. Hun håber nu, at prisen kan medvirke til at sætte mere fokus på de unges sundhed.

"Seksuel sundhed er vigtigt, fordi det foregår, fra man er teenager, til man bliver gammel," siger Lone Kjær Hein.

FEM GODE RÅD FRA LONE KJÆR HEIN, NÅR DU VIL HAVE DIN HISTORIE I PRESSEN
  • Overvej, hvad du vil opnå med at kontakte pressen, og hvad det er, du gerne vil ytre dig om.
  • Det er en god idé at bruge tal og statistikker i din argumentation over for journalisten, når du skal sælge din historie.
  • Vær vedholdende, og tag ikke en afvisning fra et medie som, at det ikke kan lade sig gøre. Overvej i stedet, om der er en anden journalist, som er lettere at samarbejde med.
  • Brug din faglighed og den viden, du har qua dit fag og indsatsområde, eller som dit netværk er i besiddelse af.
  • Tro på, at du ved mere end den, der interviewer dig, og brug et sprog, alle kan forstå.