Et sengebad behøver ikke omfatte vand

Foto: Simon Knudsen

At hjælpe patienter i forbindelse med personlig hygiejne er en grundlæggende sygeplejeopgave, der bl.a. indgår i Virginia Hendersons tilgang til sygepleje.

Under 3. komponent i de 14 grundlæggende komponenter om sygepleje fremgår det, at sygeplejersken "skal hjælpe patienten med at få fjernet kroppens affaldsstoffer", og i komponent 8 er opgaven at "hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder" (1).

Ud over den naturvidenskabelige tilgang til at hjælpe patienten med at fjerne affaldsstoffer omfatter sygeplejen også hensyn til den patient, der har behov for hjælp til sin personlige hygiejne. Bl.a. sygeplejeforskeren Jocalyn Lawler har undersøgt kropslige fænomener i sygeplejen og synliggjort vigtigheden af, at sygeplejersken også tager vare på patientens blufærdighed og minimerer forlegenhed (2). Endelig er den situation, hvor sygeplejersken hjælper patienten med personlig hygiejne en enestående mulighed for at observere patientens hud, farver, temperatur, muskelfunktion, bevidsthedsniveau mv. (3).

Flere valgmuligheder af remedier

Når den meget syge eller hjælpeløse patient har brug for hjælp til personlig hygiejne, sker dette ofte gennem et traditionelt sengebad med brug af vaskefade, håndklæder, skumvaskeklude mv., hvilket også er den fremgangsmåde, der henvises til i den danske sygeplejelitteratur (3,4). Der eksisterer imidlertid også engangsprodukter beregnet til sengebad. Produktet består af en pakke med hudplejerensende klude, der inden brug opvarmes i mikroovn og efterfølgende kasseres.

Engangssengebadet er udviklet af den amerikanske sygeplejerske Susan Skewes midt i 1990'erne (5). Hun observerede, at patienter fik rifter på huden, ligesom deres iltbehov blev forøget, når de blev sengebadet på traditionel vis, og hun udviklede i samarbejde med kemikere og teknikere derfor et samlet produkt med engangsrenseklude, der overflødiggjorde brug af vand, fade, håndklæder mv. (5).

30 engangssæt pr. dag

Ved sengebad på de seks medicinske afdelinger på Køge Sygehus Region Sjælland anvendes traditionelt sengebad og engangsrenseklude til sengebad i flæng, ofte med dårlig samvittighed, når engangsproduktet anvendes. En pilotundersøgelse gennemført i en tilfældig uge på alle seks afdelinger i 2008 viste, at i alt 83 patienter (15 pct.) af samtlige 549 havde brug for fuld hjælp til personlig hygiejne, udført gennem et sengebad. Se tabel 1 side 55 for de personalegrupper, der udførte sengebadene.

På årsplan bruges der i medicinsk afdeling (106 senge) i alt 11.058 engangsrenseklude svarende til 30 sæt pr. dag. Dette svarer til en årlig udgift på ca. 160.000 kr.

Vi blev derfor interesserede i at undersøge fordele og ulemper ved et traditionelt sengebad kontra et sengebad udført med engangsrenseklude og gennemførte en litteratursøgning i databaserne PubMed og Cinahl. Søgeordet "bath" medførte 726 hits i Cinahl og 2.836 hits i PubMed.

En udvidelse af søgeord til "bed bath" gav 40 hits i Cinahl 280 i PubMed, og endnu en udvidelse til "bag bath" medførte seks hits i Cinahl og to i PubMed. Efter gennemlæsning af abstracts og resuméer udvalgte vi to artikler som relevante.

Resultater fra litteraturen

I Skewes eget studie viste hun, at antallet af mikroorganismer på huden blev minimeret, og spredning af sygdomsfremkaldende kim blev hindret ved udelukkende at bruge engangsrenseklude (5).

I et andet studie af 47 sengeliggende patienter på tre forskellige intensive afdelinger udført af sygeplejeforsker, ph.d. Elaine Larson (6), hvor et traditionelt sengebad blev sammenlignet med sengebad udført med engangsrenseklude, var konklusionen, at intensive patienter, der ikke var i stand til selv at varetage deres personlige hygiejne, bør tilbydes engangsrenseklude til sengebad (se tabel 2 - klik for større visning).

Undersøgelsen blev gennemført efter international standard, bl.a. med stringent systematik og med patienter nok til at kunne udarbejde statistiske analyser. Evidensniveauet for undersøgelsen af Elaine Larson er IIb, og konklusionen er truffet i forhold til fire fokusområder (6): Tid og kvalitet, hygiejne, økonomi samt sygeplejerskernes tilfredshed med de to metoder.

Tid og kvalitet

Tidsmålingerne inkluderede selve proceduren hos patienten uden forberedelsestid, og i forhold til tid var der forskel på de to badetyper i engangspakkens favør. Den kortere tid medførte mindre anstrengelse for de kritisk syge patienter og derved et mindre iltbehov, hvilket tolkes som en bedre kvalitet.

Mikrobiologisk tælling på huden

Inden og efter hvert sengebad blev der foretaget podning af patientens navle (tør podning) og lyske (våd/fugtig podning). Resultatet viste, at der ikke var signifikant forskel på antallet af mikroorganismer for de to typer sengebad. Derimod var antallet af mikroorganismer i badevandet voldsomt stigende i løbet af badet, alt afhængigt af hvor hyppigt vandet blev skiftet.

Økonomi

I undersøgelsen var der inkluderet omkostninger til sygeplejetid og forbrug af de forskellige produkter, men f.eks. ikke omkostninger til rengøring af vaskefade og forberedelsestid. Resultatet dokumenterede, at brug af engangsrenseklude var billigst, 120 kr. (19,87 $) for et traditionelt sengebad og 108 kr. (18,15 $) for engangsrenseklude. En forskel på 12 kr. svarende til 10 pct. Heri var ikke inkluderet prisen for det opvarmede vand, hvilket ville have givet et endnu større udgiftsniveau for traditionelt sengebad. 

Sygeplejerskernes tilfredshed

Engangsrenseklude blev vurderet nemmere at bruge, de var tidsbesparende, blev oplevet som mere komfortable for patienterne, de krævede færre remedier og virkede til at rense og fugte patientens hud mere effektivt. 77,5 pct. af de inkluderede sygeplejersker foretrak at anvende engangsrenseklude frem for traditionelt sengebad.

Manglende patientperspektiv

Litteraturen kan kun give os sparsom ny viden om forskelle og ligheder mellem et traditionelt sengebad og et sengebad udført med engangsrenseklude, men de to studier peger på, at sengebad med fordel kan udføres ved hjælp af engangsrenseklude præpareret med rensecreme.

En afgørende begrænsning i Larsons undersøgelse er dog, at patientperspektivet ikke er belyst, hvilket giver anledning til yderligere nysgerrighed i forhold til patientens oplevelse af sengebadet som fænomen.

Det vil derfor være relevant at undersøge, om de positive resultater vedr. færre skader på huden, tidsbesparelse, økonomi, minimering af smittespredning og tilfredshed blandt personalet kan genfindes hos almenmedicinske patienter. Idealet må være, at der kan udvikles en klinisk retningslinje for området.

Det gode sengebad

Det må derfor undersøges nærmere, hvilke krav der må være til det "gode" sengebad for vågne patienter, og da den økonomiske vinkel generelt er underbelyst i den kliniske hverdag, må denne indgå som en væsentlig del.

Medicinsk afdeling på Køge Sygehus har derfor besluttet at gennemføre et klinisk kontrolleret studie de næste seks måneder, der skal undersøge forskelle og ligheder mellem et traditionelt sengebad og et sengebad udført med engangsrenseklude. Såvel patientens oplevelse af sengebadet og økonomi vil her indgå som vigtige parametre. Resultaterne af undersøgelsen forventes publiceret i sensommeren i 2010. 

Litteratur

1. Henderson V. Sygeplejens grundlæggende principper. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; 2008.
2. Lawler J. Bak skjermbrettene: sykepleie, somologi og kroppslige problemer. Oslo: Gyldendal; 2002.
3. Vesterdal A. Sygepleje - teori og metode. Bd.2. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 1997.
4. Mekki TE, Pedersen S, Arneberg HM. Sygeplejebogen. Bind 1: Grundlæggende sygepleje. 1. udgave ed. Kbh.: Gad; 2006.
5. Skewes SM. No more bed baths! bag bath ... a technique that lessens the risk of skin impairment. RN 1994;57(1):34-5.
6. Larson EL, Ciliberti T, Chantler C, Abraham J, Lazaro EM, Venturanza M, et al. Comparison of traditional and disposable bed baths in critically ill patients. Am.J.Crit.Care 2004 05;13(3):235-41.