Mit holdepunkt: Meninger - det er da noget, man siger højt

Foto: Simon Knudsen

Da Judit Kyed Jensen var lille, tog hun tit med sin præstemor på det tidligere Odder Sygehus, når moderen skulle besøge syge sognebørn. Hun blev dengang meget imponeret over, hvor seje sygeplejerskerne var, og at der altid var plads til smil, også når der var mest travlt. Hun besluttede sig for, at hun selv ville trække i den hvide kittel en dag, så hun kunne komme ud og få kontakt med mennesker – og gerne mange af dem.

Med to søskende og en livlig gennemgang af mange gæster i barndomshjemmet var hun vant til en masse aktivitet omkring sig, og forældrene lagde meget vægt på, at meninger, det var noget, der skulle ud og siges højt! Derfor har hun helt tilbage fra sin folkeskoletid siddet i elevråd og engageret sig i studenterpolitik.

Da hun startede på sygeplejerskeuddannelsen, var det nærliggende at kaste sig over bestyrelsesarbejdet i de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og fortsætte interessen for at være med til at skabe et godt studiemiljø. Judit Kyed Jensen synes, at jo mere hun interesserer sig for sin uddannelse og alt det politiske omkring den, jo mere gejst for faget giver det hende igen.

Den gejst har nu ført til formandsposten i SLS, hvor hun tiltrådte den 15. juli i år og skal sidde et år på posten. Judit Kyed Jensen er 24 år og er lige flyttet til København, hvor hun deler en lejlighed i Brønshøj med en anden studerende. Hun afsluttede sit 5. semester på sygeplejeskolen i Århus i juni og vender tilbage til studiet, når formandskabsperioden er færdig.

Min funktion

”Det er synd, at så mange unge i min generation ikke rigtig er bevidste om, hvor vigtigt det er med en stærk fagforening, så det er selvfølgelig noget af det, jeg gerne vil arbejde mere for at gøre opmærksom på. Ved semesterstart tager jeg i fællesskab med resten af forretningsudvalget ud på skolerne for at introducere SLS og DSR for de nye studerende, og ellers går en stor del af min tid med møder og en del administrativt arbejde.”

Lige nu

”I øjeblikket samarbejder vi i SLS med DSR om en ny strategi, hvor vi har fokus på at højne kvaliteten i klinikken. I første omgang vil vi gerne lave en undersøgelse, der bl.a. ser på, hvad kvalitet i det hele taget er, hvad det kræver, og om vi f.eks. skal se på, om de kliniske vejlederes uddannelse skal forbedres.”

Om fem år

”Der er jeg sygeplejerske på en kirurgisk afdeling, superkvinde og stolt af mit fag! Længere ude i fremtiden kunne jeg godt forestille mig at forske, men først vil jeg have en masse klinisk
erfaring.” 

Ting, som er vigtige for mig

”Det er noget helt nyt, jeg har kastet mig over! Jeg besluttede mig for, at når jeg sidder på kontor meget af dagen, så må jeg også gøre noget for at holde mig i gang.”

”Til venstre sidder min storesøster Sara med min niece Veronika på to år.
Til højre er det min tvillingesøster Ester. Det har været rigtig svært at flytte fra dem, da jeg tog til København, og jeg savner dem meget.”

”På grund af min ordblindhed kan jeg godt blive hurtigt træt engang imellem, hvis jeg f.eks. har læst meget i løbet af dagen. Men i det hele taget har jeg vist et ret godt sovehjerte og elsker det frirum, det er, når jeg kan kravle i seng, nyde freden og meditere lidt efter en lang arbejdsdag.”

”Nålen fik jeg, da jeg var til ICN-konference i Durban, hvor jeg var oppe og holde tale for ICN Student Network. Man får en mønt, når man har holdt tale, men den ligger gemt i en flyttekasse i øjeblikket, så nålen må repræsentere, hvor privilegeret jeg følte mig over at deltage i konferencen.”

”Jeg er ordblind, og det er noget, jeg har kæmpet en del med. Men det har også betydet, at jeg har bevist over for mig selv, at selvom jeg har et handicap, kan jeg komme langt, hvis jeg arbejder for det.”