Aktiv og anderledes forebyggende samtale

"Sunddialog" er et samtaleværktøj, der har til formål at ensarte og strukturere den forebyggende indsats i almen praksis.

Med Sunddialog kan sygeplejersken tilbyde patienterne et personligt redskab til at gennemføre de ændringer i deres livsstil, som de beslutter sig for af hensyn til deres helbred.

Sunddialog er en handlingsorienteret metode, der lægger sig op ad erfaringer inden for coachingtraditionen (1) og den motiverende samtale (2).

Metoden er udviklet over flere år og afprøvet på forskellige typer kroniske patienter, bl.a. ved forebyggelsessamtaler på Steno Diabetescenter (3).

Gennem værdier hentet fra den anerkendende samtale (4) holdes fokus på patientens hidtidige succesoplevelser, bedste erfaringer, tilstedeværende ressourcer og styrker (se boks 1 for projektets økonomiske støtte).

Pilotprojekt i almen praksis

Metoden blev afprøvet i et pilotprojekt i 2007 i fire lægekonsultationer på Amager. Fire sygeplejersker og en sygehjælper/lægesekretær blev uddannet i metoden over tre kursusdage og gennemførte efterfølgende Sunddialog-forløb med 50 patienter (se boks 2 for uddannelses indhold).

Pilotundersøgelsens patienter omfattede patienter med kroniske sygdomme og patienter med brug for forebyggende samtaler, f.eks. på grund af ønske om vægttab eller rygestop. CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) udarbejdede en ekstern evalueringsrapport. Der er her gennemført fem interview med sygeplejerskerne, interview med fire læger og afholdt fokusgruppemøde med seks patienter, som har været involveret i pilotprojektet.  

Et Sunddialog-forløb

Idéen med det internetbaserede Sunddialog-forløb er at støtte patienten til at ændre sundhedsadfærd, og metoden kan bruges til alle grupper af patienter, der er motiverede til at tage imod tilbuddet.

Forløbet består af et fastlagt program med 6-7 strukturerede samtaler med en fast tidslinje. Metoden fokuserer på at identificere patientens ressourcer og bruge disse aktivt i samspil med forebyggelseskonsultationer. Der bruges en anerkendende spørgeteknik, og det digitale værktøj guider patient og behandler gennem samtalerne.

Forebyggelseskonsultation foregår via edb-skærmen, hvor patient og sygeplejerske sidder side ved side. Patienten kan også hjemmefra se, hvilke aftaler der er lavet, hvilke handlinger de selv skal udføre, og kan selv tilføre nye handlinger. Har patienten ikke internetadgang, printes handlingsplanen ud.

Patienten udfylder et kompas - hvor helbred, familie, arbejde og fritid hænger sammen - og opstiller herfra mål i en handlingsplan i form af konkrete opgaver. Ud over at have fokus på patientens egne ressourcer udfylder patienten også et netværkskort, som viser, hvordan patienten trives socialt, og hvilke ressourcer der er til stede her.

Resultater
Pilotprojektet tyder på, at Sunddialog-værktøjet opfattes som brugervenligt for både patienter og sygeplejersker, ligesom det faktum, at metoden involverer en meget helhedsorienteret opfattelse af patienten, giver gode resultater i forhold til motivation for bedre livsstilsvaner.

It-tilgang afskrækker ikke
Pilotprojektet viser, at patienterne generelt ikke oplever it-tilgangen i en forebyggelsessamtale som afskrækkende. Patienterne bliver aktive via metoden, og mange kommer selv med forslag til livsstilsændringer. Patienterne udtaler bl.a.: "Det er et godt styreredskab, som strukturerer samtalen," "det øger motivationen, fordi du laver nogle aftaler med dig selv," "det er godt at have aftaler" og "kompasset giver dig mulighed for at prioritere, hvor du skal gøre en indsats." Redskabet opleves derved som forpligtende, og det virker ifølge en patient ligeværdigt, når en sygeplejerske er samtalepartner.

De fleste patienter oplever tillige mærkbare resultater. Nogle har opnået et stort vægttab på grund af ændrede kost- og motionsvaner, som de har formået at holde fast i. Andre tager små skridt ad gangen: for eksempel en reduktion af det daglige cigaretforbrug, mere system i det fysiske aktivitetsniveau, nye vaner med at medtage frugt og grønt på arbejde, drikke mere vand osv.

Et systematisk sygeplejefagligt redskab
Sygeplejerskerne oplever metoden som fagligt tilfredsstillende, idet den systematiserer og strukturerer de forebyggende samtaler. Sygeplejerskerne oplever at få større klarhed over deres opgave, og metoden hjælper dem til at omsætte deres viden.

En af sygeplejerskerne i projektet udtaler: "Det, der har været bedst for mig, har været, at patienterne rent faktisk laver livsstilsændringer. Jeg har arbejdet med mange af patienterne før med kost- og vægtændringer, men metoden har fået både mig og patienterne til at indse, når man bryder med gamle vaner - så har man lavet en livsstilsændring. Og det er netop det, metoden kan hjælpe med til."

En anden sygeplejerske udtaler: "Systemet er individuelt baseret, hvilket patienterne synes om. Det er patienten selv, der finder ressourcerne frem, og det er jo det, der virker."

Sygeplejerskerne fremhæver endvidere, at metoden sikrer, at samtalerne har et fremadrettet flow, så konsultationerne ikke bliver en gentagelse, ligesom livsstilssamtalerne nu bliver dokumenteret.

Metoden medfører således, at konsultationssygeplejersken bliver bedre til at identificere patientens ressourcer og mangel på samme, hvorefter grundlaget for at vejlede og motivere patienterne tager afsæt i patientens konkrete liv.

Lægerne: Uddannelse i metoden en god investering
Også de deltagende læger har ifølge evalueringsrapporten et positivt indtryk af Sunddialog og vil fortsat bruge det. Metoden opleves interaktiv og som en god måde til at få patienterne til at fokusere på egen sundhed. Lægerne er enige om, at den tid, en sygeplejerske skal bruge på at uddanne sig i brugen af Sunddialog, kommer patienterne til gode, og er derfor en god investering. Den kognitive (erkendelsesmæssige) tilgang i uddannelsen fremhæves af lægerne til også at kunne anvendes uden it-tilgang, ligesom lægerne har oplevet, at patienterne har givet udtryk for tilfredshed med det konkrete indhold i samtalerne.

Driftsafprøvning hos ca. 1.000 patienter

De positive evalueringsresultater har medført, at projektet nu skal driftsafprøves, og projektet er udnævnt som et foregangsprojekt inden for kvalitetsudvikling i almen praksis. Driftsafprøvningen vil involvere 80-100 sygeplejersker og 800-1.000 patienter i Region Hovedstaden og skal efter planen begynde i efteråret 2008.

Til projektet skal rekrutteres 80-100 sygeplejersker eller andet interesseret praksispersonale fra Region Hovedstaden.

Driftsafprøvningen forventes afsluttet november 2009, hvor der vil foreligge en ekstern evalueringsrapport. Er dette vellykket, tænkes metoden tilbudt almen praksis i hele landet.

Henriette H. Makwarth er ansat som konsultationssygeplejerske hos Amagercenterets læger, København S.  Helle Esby Schack er ansat som konsultationssygeplejerske i Havnestadsklinikken, København S. Elsebeth Dangaard er lægesekretær hos Lægerne, Amagerbrogade, København S.

Evalueringsrapporten af pilotprojektet kan rekvireres ved henvendelse til Henriette H. Makwarth.

Litteratur

1. Andersson A, Lykke C, Damkjær L. Kompasset til dit liv. Lindhardt og Ringhof Forlag. 1. udgave, 1. oplag 2005.
2. Mabeck CE, Kallerup Hans, Maunsbach M. Den motiverende samtale. 1999. Dansk Selskab for almen medicin. 1. udgave, 1. oplag. Budolfi Tryk, Aalborg.
3. Glindorf M, Jeppesen C, Andersson A, Damkjær L. Pilotprojekt Sund Kurs, Steno Diabetescenter, Rapport 2004 og opfølgningsrapport 2007.
4. Dalsgaard C, Meisner T, Voetmann K (red). Forvandling - Værdsættende samtaler i teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag. København 2002.