Hjemløse skal føle sig velkomne

Der er brug for, at hospitalsledelser nedsætter udvalg, der kan overveje en målrettet indsats i forhold til socialt udsatte, mener sygeplejerske Gitte Wandschneider. Her ses hun sammen med Abdi Ghani, der bor på Kirkens Korshærs herberg. Foto: Morten Nilsson

Du siger, at sundhedsvæsenet i Danmark har mere travlt med at håndhæve regler end med at hjælpe socialt udsatte. Hvad mener du med det?

"Sundhedsvæsenet arbejder inden for en dominerende norm, som mange socialt udsatte ikke kan leve op til. Sundhedsvæsenet har defineret, hvad der er et godt liv for patienten som f.eks. genstandsgrænserne, selvom mange socialt udsatte lever et helt anderledes liv. Mange af brugerne i Kirkens Korshær kan ikke træde ind på et hospitalsområde, fordi der er et billede af en cigaret med en streg over, og de fleste ryger. De kan ikke tage en hund med på skadestuen, og der bliver set misbilligende på dem, hvis de bliver utålmodige på grund af ventetiden. Hvis de kommer for sent i ambulatoriet, er deres chance for behandling forspildt den dag, for systemet er meget lidt fleksibelt.

Et af problemerne er, at de ansatte i det offentlige sundhedsvæsen ikke oplever sig selv som en servicefunktion, der skal gøre det så godt for borgerne som muligt. Det rammer ikke blot hjemløse, men f.eks. også ældre medicinske patienter uden stærke pårørende."

Der tales meget om, at sygeplejersker skal være med til at bryde den sociale ulighed i sundhed. Gør sygeplejerskerne ikke alt, hvad de kan for at komme de socialt udsatte patienter i møde?

"Jo, men sygeplejerskerne arbejder i et felt, som politikerne har defineret. Og det levner ikke plads til mangfoldighed, medmenneskelighed og rummelighed. De fleste sygeplejersker er meget kompetente. Men problemet opstår, når sygeplejerskerne skal udøve en sygepleje, der er helt anderledes end den sædvanlige standardpleje. Læger og sygeplejersker giver som regel alkoholikeren den rette medicinske standardbehandling, men de magter ofte ikke at komme socialt udsatte patienter i møde. I stedet for standarder har den gruppe patienter ofte brug for, at personalet inddrager dem i at finde frem til den bedste og mest realistiske behandling."

Kan du give et eksempel?

"Jeg har f.eks. kontakt med en flygtning, der er svært traumatiseret på grund af tortur i sit hjemland. Da han skulle behandles på en øjenafdeling, talte lægen så nedladende til ham, at hans danske ledsager græd. Patienten blev bl.a. skoset, fordi han ikke talte ordentligt dansk, og efter den oplevelse har han meget svært ved at komme på hospitalet. Mange læger er larmende bagefter, når det gælder om at komme patienterne i møde. Deres produktivitet og effektivitet efterlader ikke tid til, at man også hører patientens historie. Og den holdning smitter af på hele systemet - også på sygeplejerskerne."

Der er iværksat initiativer som f.eks. projekt socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital. Gøres der ikke allerede meget for at imødekomme socialt udsatte?

"Jo, men det er ikke nok med enkeltprojekter. Det handler om at bearbejde sygeplejerskers og lægers holdninger allerede under uddannelsen. Jeg havde for nylig en sygeplejestuderende i praktik, og hun var meget forbavset over at finde ud af, at brugerne af Kirkens Korshær faktisk var nogle mennesker, som man egentlig godt kunne være sammen med."

Hvad skal hospitalerne gøre?

"Der er brug for, at hospitalsledelser nedsætter udvalg, der kan overveje en målrettet indsats i forhold til socialt udsatte. Desuden er det meget vigtigt at understøtte basissygeplejerskerne. Hvis Gerda på medicinsk afdeling interesserer sig for behandlingen af hjemløse, så skal hun have mulighed for at tage kurser og udvikle sine kompetencer ved f.eks. at besøge sociale institutioner. På den måde kan erfaringerne sprede sig som ringe i vandet. Den gode sygeplejerske skal kunne se, at der er håb, og at der ikke er en dominerende norm, der siger, at sådan skal mennesker leve for at fortjene min sygepleje."