Vi skal turde give ansvar fra os

”Nogle er tilbøjelige til at sige: Hvorfor har vi læst i fire år for at overdrage opgaver til nogle, der har læst halvt så lang tid? Den bekymring har jeg ikke haft.” Gitte Zytphen-Adeler, sygeplejerske på ortopædkirurgisk Klinik Farsø. Foto: Michael Bo Rasmussen

Alle medarbejdere jagter tidsrøvere på den ortopædkirurgiske Klinik Farsø i Nordjylland. Det har resulteret i en ny fordeling af mange arbejdsopgaver. Bl.a. har sygeplejerskerne overdraget opgaver til social- og sundhedsassistenter. Målet har været at udnytte personaleressourcerne bedst muligt og opnå samme eller bedre kvalitet i behandling og pleje.

Klinik Farsø gik i gang med at kulegrave alle arbejdsprocesser og patientforløb i 2006. Alle sten blev vendt af et tværfagligt team lige fra det første brev med indkaldelse af patienten og til udskrivelsen efter operationen. Klinikken har omkring 90 medarbejdere, hvoraf ca. to tredjedele er sygeplejersker. I løbet af et halvt år (tilbage i 2006) faldt den gennemsnitlige indlæggelsestid for hofte- og knæudskiftning fra omkring 11 dage til fire dage.

"Vi jagter hele tiden tidsrøvere i vores klinik. Alle medarbejdere har periskopet oppe for at holde øje med, om der er opgaver, vi kan gøre på en smartere måde," siger oversygeplejerske Dorte Ebdrup.

At kende grænserne

Sygeplejerske Gitte Zytphen-Adeler har hovedansvaret for gruppen af patienter, der indlægges til ny hofte- og knæledsudskiftning på Klinik Farsø. Social- og sundhedsassistenter er i dag primær plejeansvarlig gruppe for elektive ikke-komplicerede patienter.

Om den ny arbejdsdeling siger Gitte Zytphen-Adeler: "Der er selvfølgelig forskel på, hvordan vi i sygeplejerskegruppen ser på det her. Nogle er tilbøjelige til at sige: Hvorfor har vi læst i fire år for at overdrage opgaver til nogle, der har læst halvt så lang tid" Den bekymring har jeg egentlig ikke haft. Der er mange af de ting, sygeplejersker gør, som social- og sundhedsassistenter er fuldt ud lige så kompetente til som os. Og når man så ser på samfundsudviklingen og ved, at sygeplejerskerne vil blive en mangelvare, så må vi se på, hvad det er for opgaver, som sygeplejersker er særlig kvalificerede til at løse, og så koncentrere os om dem."

Hun tilføjer, at den ny arbejdsfordeling kræver en gruppe social- og sundhedsassistenter, som er meget kompetente, og som får en rigtig god oplæring, så de kender deres kompetencer og ved, hvornår de nærmer sig grænsen. Og så skal man som sygeplejerske turde give ansvaret fra sig.

Gitte Zytphen-Adeler konstaterer, at selv om social- og sundhedsassistenterne har et selvstændigt plejeansvar, er det sygeplejersker, der står som de første ressourcepersoner, hvis der opstår særlige problemer.

Hun tilføjer: "Jeg tror ikke, at der er nogen patienter, der har en oplevelse af, at de har fået en dårligere pleje, fordi de er blevet plejet af den ene eller anden faggruppe. Men de oplever det som en stor fordel, at de følges af den samme kontaktperson."