Om stress og stresshåndtering

Arkivfoto: iStock

Karen sidder i sin bil og er på vej til arbejde. Det burde være en dejlig forårsdag, men for Karen er det anderledes. Morgenen havde ikke været god: Hun kunne ikke finde sin kalender og brugte en halv time på at lede efter den. Faktisk var det et stigende problem for hende, at hun glemte, hvor hun lagde ting.

På afdelingen, hvor hun arbejdede, var det blevet vanskeligere for hende at få overblik over alle de opgaver, hun havde i løbet af dagen, og i sidste uge havde det bl.a. medført, at hun havde overset, at hr. Petersen skulle have iv-medicin to gange i hendes vagt. Inden hun gik ud ad døren her til morgen, var hun blevet ringet op af en kollega og spurgt, om hun kunne bytte vagt.

Normalt ville det ikke være et problem, men denne morgen var hun lige ved at græde og kunne slet ikke finde ud af at tage stilling. Hun syntes også, børnene havde været alt for støjende til morgenmaden og havde hurtigt fået stoppet den gode stemning, da hun med skinger stemmeføring bad dem om at opføre sig ordentligt eller forsvinde.

"Underligt," tænkte Karen i bilen, "på det seneste er jeg nogle gange blevet så vred, at jeg slet ikke kan kende mig selv."

Karen havde haft slem influenza ad tre omgange denne vinter, og hun følte sig stadig træt. "Jeg tror, jeg dropper min løbeaftale i aften, jeg orker det ikke rigtig."

Hun havde i den sidste tid valgt at være mere hjemme og gå tidligt i seng, da det at være sammen med andre var blevet tiltagende belastende. Desværre måtte hun konstatere, at hun ofte vågnede flere gange om natten.

En kollega havde lidt i sjov spurgt, om hun mon havde stress, men det kunne Karen ikke genkende. Hun var vant til at klare tingene, arbejde sig ud af travlheden, og erfaringen var, at det som regel gik over igen, når der havde været travle perioder. En kollega var blevet afskediget på grund af langvarigt sygefravær, en anden var rejst, en var på barsel, og den nye, der var kommet i stedet, havde også nok at se til, så Karen kneb ballerne sammen og sørgede for, at tingene fungerede. Det var hun vant til, og hun havde det for så vidt godt med rollen som den, der havde styr på tingene, og som man altid kunne spørge.

Det tager tid at registrere egen stress

Hvis hun skulle være ærlig, havde det stået på i flere måneder.

"Jeg har ikke noget valg lige nu, jeg kan jo ikke bare slippe tøjlerne, for hvem skal så sørge for, at tingene bliver gjort, og desuden er der jo ingen, som kan se på mig, hvordan jeg har det."

"Hvordan kan jeg give opgaver videre til nogle, som har lige så travlt, som jeg?"

"Nej, jeg fortsætter, det har jeg det bedst med, og lige nu kan jeg heller ikke se nogen anden udvej, man er jo ikke pibet, og så slemt er det faktisk heller ikke!"

Ovenstående er et typisk scenarie for en person med arbejdsrelateret stress. For manges vedkommende stabiliserer hverdagen sig igen, enten på grund af eget initiativ til forandring eller ydre omstændigheder. For andre, som ikke registrerer en ændring i egen fysiske, psykiske og sociale tilstand, risikerer belastningerne at fortsætte med yderligere forværring af symptomer og i værste fald en sygemelding til følge.

Stress er et stigende folkesundhedsproblem. Det er vurderet, at de psykosociale belastninger, herunder stress, er årsag til tab i danskernes middellevealder på 6-7 måneder, en million sygefraværsdage om året samt 855 mio. kr. årligt i merforbrug i sundhedsvæsenet (1). Endnu er der kun ganske få behandlingstilbud til stressramte i det offentlige system (se boks 1). 

Der mangler en stressdiagnose

Stress er ikke præcist afgrænset, der findes ikke nogen stressdiagnose, hvilket gør det vanskeligt for den enkelte at afgøre, "hvornår er jeg tilpas ramt til, at jeg skal tage mig selv alvorligt, og andre vil tage mig alvorligt?" (2). Stress diskuteres i dag i mange sammenhænge og på mange niveauer, bl.a. på grund af et stigende antal sygemeldinger med baggrund i indikationer på stress (3,4,5,6). Til en vis grad kan varigheden, antallet og tyngden af såvel symptomer som belastninger kortlægges, men det er svært at påpege en direkte sammenhæng, da problemstillingen ofte har mange facetter (7).

Udfordringen i forhold til stress er at få det stoppet i tide, forholde sig til det og - over tid - holde fast i de beslutninger om ændringer, man tager. Det lumske ved stress er, at det sniger sig ind som katten om natten, ofte uden at man opdager det. Der er ikke noget objektivt mål for, hvornår "nok er nok" i forhold til mængden af belastninger og de efterfølgende konsekvenser, hvilket ofte hindrer en proaktiv håndtering af en negativ udvikling hen imod manglende initiativ, reduceret psykisk overskud samt tiltagende kognitive forstyrrelser (f.eks. hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder samt manglende overblik).

Udviklingen går i retning af, at flere og flere arbejdspladser er åbne for problematikken omkring stress og får udarbejdet en stresspolitik, ligesom flere og flere medarbejdere tager problemstillingen op, når den forekommer. Udfordringen for den enkelte er at turde kigge på sit eget liv, få adskilt det private fra det arbejdsmæssige, så vidt det er muligt, og tillade sig selv at bede om hjælp.

Opgaven fra arbejdspladsens side er at forholde sig åbent og systematisk til den fremlagte problemstilling. Diskussionen vil altid stå mellem, hvornår belastningerne har deres primære udgangspunkt i private forhold, hvornår personlig stil i forhold til håndtering af belastningerne gør sig gældende, og hvornår der er tale om primært belastende arbejdsforhold. Her findes desværre ikke noget facit, og ikke sjældent er der tale om en kombination i større eller mindre grad.

I visse arbejdsplads-kulturer kan der forekomme en slags tabuisering omkring det at være stresset, som gør, at nogle kæmper en forgæves kamp for ikke at blive betegnet som uengageret, sårbar eller doven af omgivelserne, og igen, måske især af sig selv. Genkendelige personlige træk ved flere stressramte er ofte stor ansvarlighed, høje forventninger til egen præstation, ønske om kontrol samt perfektionisme. Herudover spiller faktorer som graden af indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav en afgørende betydning for oplevelse af arbejdstilfredshed (8).

Stressramte mister dømmekraften

Er man alvorligt stressramt over en længere periode, risikerer man at betvivle egen dømmekraft. Det kan derfor være vigtigt at lytte til andres velmenende kommentarer, snakke med de nærmeste omkring en og eventuelt kontakte egen leder. Hvis symptomerne fortsætter uændret over flere uger, bør man overveje at gå til egen læge for vurdering samt rådgivning. Stressrelaterede problemstillinger afspejler ofte et komplekst samspil mellem forskellige faktorer.

Stresshåndtering kræver tålmodighed og mod fra medarbejderens side samt støtte og fleksibilitet fra arbejdspladsens side. På nettet og i bøger om stress-håndtering (ofte selvhjælpsprogrammer), er der efterhånden god hjælp at hente, men symptomernes varighed og intensitet spiller en afgørende rolle i forhold til den stressramtes evne til selv at omsætte teori til praksis. I visse tilfælde kan det være en god idé at søge professionel hjælp i tide.

Greta Lassen Lund er ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital.

Litteratur

1. Juel K, Sørensen J, Brønuum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens institut for folkesundhed; 2006.
2. Lazarus, RS. Stress og følelser - en ny syntese. København: Akademisk Forlag; 2006.
3. Munch-Hansen T, Wiechlaw J, Agerbo E, Westergaard-Nielsen N, Rosenkilde M, Bonde JP. Sickness absence and workplace levels of satisfaction with psychosocial work conditions at public service workplaces. Am J Ind Med. 2009 Feb; 52(2):153-61.
4. Head J, Kivimaki M, Martikainen P, Vahtera J, Ferrie JE, Marmot MG. Influence of change in psychosocial work characteristics on sickness absence: The Whitehall II Study. J Epidemiol community Health. 2006 Jan;60(1):55-61.
5. Jansson M, Linton SJ. Psychosocial work stressors in the development and maintance of insomnia: a prospective study. J Occup Health Psychol. 2006 Jul;11(3):241-8.
6. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten 2007. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2007.
7. Netterstrøm B. Stress på arbejdspladsen. København: Hans Reitzels Forlag; 2005.
8. "Fakta og myter om stress." København: Videnscenter for arbejdsmiljø; 2007.