Sygeplejersken
Bedst og billigst er stadig dyrt
Dyre vaner. Landets kommuner kan med loven i hånden bevillige andre og billigere katetre til borgerne end dem, sygehusene har bevilliget. Men det er et følsomt og kompliceret område, og de billigere katetre koster ofte stadig kommunerne dyrt i forhold til sygehusenes priser.
Sygeplejersken 2009 nr. 6, s. 23
Af:
Christina Sommer, journalist
Foto: Søren Svendsen
Kommunerne behøver ikke at bevillige de dyre og coatede engangskatetre, selvom borgerne er blevet introduceret for dem på sygehusene. Ifølge servicelovens § 112 og vejledning nr. 6 er landets kommuner forpligtigede til at bevillige og betale hjælpemidler som engangskatetre, og faktisk pålægger lovgivningen kommunerne at vælge de billigste og bedst egnede. Det simple spørgsmål til kommunerne er derfor, hvorfor de ikke blot tilbyder borgerne et ucoatet engangskateter eller et coatet engangskateter af et andet mærke, som er billigere for kommunerne, hvis det vurderes fagligt forsvarligt. Til det svarer kontinenssygeplejerske Inge Just i Ikast-Brande Kommune:
"Når først borgeren er blevet oplært i og tilvænnet en type kateter, kan det være meget belastende for borgeren at skulle vænne sig til en anden, og hensynet til borgeren kan være en af årsagerne til, at vi i kommunerne giver bevilling på det, der anmodes om," siger hun og uddyber:
"En anden årsag kan være, at vi i kommunerne ikke er gode nok til at tage kritisk stilling til bevillingerne, når der kommer en anmodning fra sygehusene, men i stedet udfærdiger en bevilling uden at undersøge, om der findes et billigere alternativt produkt end det, der foreslås. Uvidende om, at der findes to forskellige indkøbsaftaler, én i kommunerne og én på sygehusene, formoder vi, at sygehuset har fundet det billigste og bedst egnede til den enkelte borger," siger Inge Just.
I Sønderborg Kommune ligger priserne på et ucoatet engangskateter på 2-3 kr., mens et coatet engangskateter af et andet mærke, end det sygehuset bevilliger, koster 8-10 kr. pr. stk. Og kontinenssygeplejerske Lisbeth Freiberg erkender, at hun og kollegerne kunne blive bedre til at bevillige borgerne andre og billigere katetre.
"Det er selvfølgelig vores opgave fra gang til gang fagligt at vurdere, hvilket kateter der passer bedst til den enkelte borger. Men det er et meget følsomt og tabubelagt område. Det kan godt være et stort traume for borgeren at blive oplært i at tømme sin blære med et kateter, og det gør det meget svært for os at komme og sige, "at det kan godt være, du er blevet oplært i én type, men nu skal du lære en anden type at kende", siger hun og tilføjer:
"Men vi er begyndt på det. Vi er blevet tilbudt coatede katetre af et billigere mærke, som skulle være af den samme gode kvalitet, som vi i øjeblikket er ved at prøve af på nogle af vores mandlige borgere. Men der er ingen, der ønsker at få dem, det kommer til at tage tid, vanens magt er stor. Og selv de katetre koster os mere end det, sygehuset giver for coatede engangskatetre. Der er tale om en grotesk prisforskel og spild af skattekroner," siger hun.
En typisk borger, der behandles med engangskatetre, kan være en sklerosepatient m/k i alle aldre eller en 60-70-årig mand med prostataproblemer. Fælles for dem er, at de ikke kan tømme deres blære selv og derfor bruger engangskatetre op til seks gange om dagen. På et år bliver det til ca. 2.190 katetre a op til 15 kr. og dermed en kommunal udgift på små 33.000 kr., ofte mange år ud i fremtiden.
Kilde: Kontinenssygeplejerske Lisbeth Freiberg, Sønderborg Kommune.
Der findes ikke nogen samlet opgørelse over, hvor mange coatede engangskatetre sygehuse og kommuner indkøber hvert år.
Statens Serum Institut har dog undersøgt brugen af hjælpemidler til urindrænage på sygehuse, plejehjem og lignende institutioner i Danmark 1982-2006 og konkluderer bl.a., at det estimerede forbrug af engangskatetre er steget fra ca. 200.000 i 1982 til ca. 900.000 stk. i 2003. Og dertil kommer altså de katetre, som landets kommuner bevilliger borgerne i eget hjem.
Fagfolk er dog enige om, at forbruget vokser. Det skyldes bl.a. bedre og mere specialiseret diagnosticering og behandling samt øget faglig bevidsthed om, at risikoen for infektioner er mindre ved brug af engangskatetre frem for permanente katetre.
Kilde: "Abstracts fra Den Danske Klub for Centralsterilisering og Sygehushygiejne, Årsmøde 2006, Nyborg Strand", s. 51.