Sygeplejersken
De robuste i 30'erne og 40'erne
Desirée D'Aniello, 35 år. Uddannet i 1997. Har arbejdet flere forskellige steder. Fik sine to børn under uddannelsen. Ansat på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.
Sygeplejersken 2009 nr. 7, s. 23
Af:
Marianne Bom, journalist
"Jeg kan godt genkende det med, at man får robusthed og erfaring med årene. Man bliver ikke så nemt væltet omkuld eller bliver stresset.
Personligt kan jeg godt magte, at der sker nye ting. Men jeg har næsten altid en mening om alting, fordi jeg ofte har oplevet noget lignende. Her på afdelingen er det ikke noget problem, at jeg siger min mening, men jeg forsøger jo også at gøre det på en konstruktiv måde. Jeg har tidligere oplevet folk, der brokker sig og ikke er konstruktive. Jeg tror, at det primært er den aldersgruppe, jeg ligger i, der gør dét. Det kan smitte nedad på de yngre, men ikke så meget opad i gruppen over 50 år.
Jeg er meget enig i, at det er vigtigt at snakke sin karriere igennem, når man føler, at man står ved en skillevej. Jeg har hele tiden evalueret mit arbejdsliv løbende, så jeg ikke går i stå. Jeg bruger mine kolleger og MUS-samtalerne til at evaluere. Det er min erfaring, at hvis man har en leder, der lytter, og hvis man selv giver sig hen i MUS-samtalerne, så kan man ofte få drejet sit arbejdsliv til det, man vil.
Jeg har ikke oplevet, at folk bliver magelige med årene på den måde, at de ikke holder sig ajour. Jeg tror slet ikke, at man får lov til det i det her fag, fordi man hele tiden bliver stimuleret af, at der kommer nye standarder og ændringer. Der er også et stort personaleflow mange steder, der gør, at der hele tiden kommer nye ind med nye idéer."
- En vis robusthed og erfaring, som man med fordel kan trække på i tider med travlhed og evige krav om omstilling.
- Lader sig typisk ikke i så høj grad som tidligere stresse af ydre forandringer som f.eks. fusioner og omlægninger.
- Har opbygget større faglig sikkerhed og ekspertise sammen med større psykisk robusthed. Er ikke længere så afhængig af opbakning fra kolleger og ledelse.
- Rutine og erfaring med at omgås andre.
- Kan ofte finde løsninger i situationer, der umiddelbart ser svære ud.
- Bedre til at prioritere.
- Er måske mindre åben over for forandringer og nyskabelser i arbejdslivet, end man har været tidligere. Bl.a. fordi man får sine egne meninger om tingene takket være sin erfaring. Men også fordi det på det personlige plan kan være svært at orke endnu en ny drejning i arbejdslivet. Mange vælger alligevel at gå rimeligt pragmatisk ind i udfordringerne.
- Pas på mageligheden, for den kan skade præstationerne på arbejdsmarkedet i de kommende år. Hvis man ønsker at udvikle sig gennem hele livet og blive bedre med årene, er det vigtigt løbende at uddanne sig, at vedligeholde og udbygge sine teoretiske og kliniske færdigheder og at søge helt ny inspiration både privat og på arbejdet. Dermed sikres vedligehold af de fortrin, man har. Fagligt udsyn modvirker, at ens ekspertise bliver meget snæver med alderen.
- Kroppen skal holdes i form.
Efter nogle år på arbejdsmarkedet - og måske efter travle år med små børn, hvor der ikke var tid til at tænke på dig selv - når du måske en fase, hvor du siger: "Var det så det, jeg ville - privat og arbejdsmæssigt - eller vil jeg hellere noget andet"" De spørgsmål skal tages alvorligt og svarene findes, ellers kan den kroniske uafklarethed gnave i sjælen. Den dårlige stemning kan smitte andre, men det slider også på dig selv, hvis du knokler videre på trods af manglende trivsel.