Den nye forståelse af sorg
Lise Trap
Sorg. Den dybeste ære glæden kan få
Forlaget Alfa 2010 100 sider – 148 kr.
”Sorg – Den dybeste ære glæden kan få” er en velskrevet og troværdig bog af Lise Trap.
Bogen er skrevet på baggrund af den store sorg, hun selv måtte erfare, da hun for nogle år siden mistede sin søn.
Lise Trap beskriver med stor indsigt sorgens mange følelser. Bogen giver inspiration og velmenende råd til, hvordan omgivelserne bedst kan hjælpe og støtte et menneske i sorg. Den giver en forståelse for, hvor vigtigt det er for den sørgende, at omgivelserne både viser sorgen respekt og giver sorgen plads.
Lise Trap gør det klart, at omgivelserne ikke skal have så mange meninger om, hvordan de, der er ramt af sorg, skal leve, da kun den enkelte ved, hvad der er rigtigt. Hun fortæller som eksempel, hvor svært det kan være for omgivelserne at forstå, at de ikke må tage sorgen fra hende, da det er ensbetydende med at komme væk fra kærligheden til sit barn.
Lise Trap beskriver smukt, hvordan sorgen er den dybeste ære, glæden kan få. Når man mister et barn, står man tilbage med en kærlighed, der aldrig forsvinder. I relation til det at miste et barn skildrer hun de forandringer, der følger med sorgen. Det er bl.a. temaer som sårbarhed, ensomhed og den usynlige smerte. Da Lise Trap er præst af profession, skildrer hun også med naturlighed emner som trøst og håb.
Bogen er relevant for sygeplejen, fordi Lise Trap både kommer ind på den klassiske og den nye forståelse af sorg. Den klassiske forståelse af sorg er baseret på en fase- og opgavetænkning, hvor sorgen slutter og følger et bestemt mønster.
Hun argumenterer for, at den faseorienterede tankegang kan være en hjælp til at se, at der er en vej ud af det helvede, den sørgende oplever. I forhold til den nye forståelse af sorg beskriver Lise Trap kort den nyeste teori om sorg, Tospors-modellen, som består af et tabsorienteret og et genopbygningsorienteret spor.
Det centrale i modellen er, at den sørgende går ad begge spor, hvilket betyder, at den sørgende på en gang både kan rumme fortvivlelse og sorg og glæde sig over en masse dejligt i livet. Lise Trap giver mange gode eksempler på sin kamp for, at sorgen og glæden følges ad i et forandret liv. Her følger sorgen ikke et bestemt mønster. Bogen bliver dermed et skridt på vejen til at punktere nogle af de myter om sorg, der er tendens til blandt de fleste folk og fagfolk, herunder også sygeplejersker.
Det vurderes, at bogen er et fint supplement til den litteratur om sorg, der allerede findes på området.
Af Helle Flodager, cand.cur.
En energiudladning fra Randers
Helle Merete Nordentoft og Karen Wistoft (red.)
I hjertet af skolesundhedsplejen – et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune
Aarhus Universitetsforlag 2009
192 sider – 228 kr.
Lynet er slået ned i Randers og har antændt en flok sundhedsplejerskesjæle. Denne energiudladning er blevet kanaliseret ud i skolesundhedsplejen, som har undergået en forvandling efter et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt. Resultatet af dette projekt har Randers-sundhedsplejerskerne gavmildt delt ud af til glæde og inspiration for kolleger i ind- og udland.
De deltog i 2009 på The School Nurse International Conference i New Jersey og afholdte selv i januar i år en velbesøgt konference i Randers. De har skrevet artikler og udgivet denne bog med resultaterne af de seks delprojekter og en beskrivelse af den faglige og kollegiale proces.
Karen Wistoft har stået bi som fødselshjælper og bidraget til afklaring af de sundhedspædagogiske værdier.
De seks delprojekter er ”Pusterummet”– en samtalegruppe for skilsmissebørn, ”Selvværd vejer tungest” – en samtalegruppe for børn med lavt selvværd og overvægt, ”Det handler om dig” – en sundhedspædagogisk sundhedsprofil i 8. klasse – en netbaseret metode til afdækning af en børnesundhedsprofil, ”Elevens dagsorden” – et sundhedspædagogisk perspektiv på samtalen i 8. klasse – en udvikling af den individuelle sundhedssamtale i 8. klasse, ”Dreng og pige, hvad vil det sige?” – sundhedsundervisning om kroppen for elever i 2.-3. klasse, og ”Sundhedscirkus” – forskellige sundhedsaktiviteter for børn i 1. klasse.
Det kapitel, jeg især blev optaget af, var Elevens dagsorden – om sundhedssamtalen i 8. klasse. Her er en beskrivelse af de undersøgelser og den litteratur, sundhedsplejerskerne har ladet sig inspirere af, og af hvilke sundhedspædagogiske værdier, der udgør skelettet i samtalen.
Som i de andre kapitler er der desuden en udførlig beskrivelse af ”Hvordan gør man så?” Jeg blev lidt mere betænkelig, da jeg læste beskrivelsen af de to gruppetilbud. Dels er der meget tyndt befolket i litteraturlisten efter kapitlerne – og der findes ellers gode bøger om emnet samtale med børn og børnegrupper. Dels fik jeg det indtryk, at problemhistorien er meget i fokus.
Der er dem, der mener, at en ressourceplatform er mere virkningsfuld, og at meget fokus på problemer for nogen kan virke retraumatiserende.
Når dette er sagt, er dette en rigtig sundhedsplejerskebog, som beskriver den spændende og tornede vej til nytænkning.
Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske.
Motionscykler og massageordninger er ikke nok i hotel- og restaurationsbranchen
Jørn Helder og Annie Hagel (red.)
Sundhedsledelse – forudsætninger, teori, perspektiver
Hans Reitzels Forlag
2009 304 sider – 398 kr.
I bogens indledning nævnes data om befolkningens sundhedstilstand og de politiske initiativer, og redaktørerne beskriver det i forhold til arbejdsplads og ledelse. Forfatterne ønsker at illustrere sundhed i samfundet og på arbejdspladsen ud fra en historisk, sociologisk og filosofisk vinkel. Der lægges op til en debat om, at sundhed ikke længere er et individuelt ansvar. Hvor er grænsen mellem stat og civilsamfund? Er sundhed arbejdspladsens eller sundhedsvæsenets ansvar? Hvis sundhed bliver en ledelsesopgave, hvordan skal opgaven så differentieres fra andre emner inden for ledelse – f.eks. værdiledelse og selvledelse?
Bogen er en antologi med mange kapitler, skrevet af forskellige forfattere. Det fælles budskab er svært at finde på tværs af de mange kapitler. Men hver forfatter præsenterer deres bud på sundhed grundigt.
Der er to skarpe kapitler i bogen om KRAM-faktorerne på arbejdspladsen.
Professor Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet giver en informativ status på befolkningens sundhed ud fra KRAM-faktorerne relateret til arbejdspladsen. Der er strukturelle vink til arbejdspladsen om at indtænke fysisk aktivitet.
Fagbevægelsen 3F giver et barsk indblik i sundhedsforholdene bl.a. i hotel- og restaurationsbranchen. Sundhed og typer af arbejdspladser hører sammen. Arbejdspladser med sunde medarbejdere fremmer sundhed, og arbejdspladser med fysisk og psykisk hårde job fører til nedslidning og ikke-sunde medarbejdere. Derfor er grønne æbler, motionscykler og massageordninger ikke nok i hotel- og restaurationsbranchen.
Der er forhold i de forskellige erhverv, som betinger eller fremmer det livsforløb, man udsætter sig selv for, når man arbejder som henholdsvis kok, tjener, buschauffør, ingeniør eller præst. 3F er derfor klar i budskabet: Vi har et fælles ansvar for at gøre sundheden og forholdene bedre. Uddannelse og erhvervsvalg er en klar markør på sundhed.
Bogen har også de mere abstrakte artikler, f.eks. argumentationsanalyse og retorikanalyse af teksterne på tobaksvarer. Diskursanalyser og filosofiske betragtninger på sundhed. Spændende at læse som selvstændige artikler, men der er ingen relation til bogens titel. Ledelse og livet på arbejdspladserne er ikke med i disse kapitler.
Forfatterne er primært forskere, for hvem sundhed er en diskurs, som kan analyseres med relevante teorier. At have et (sundheds-) ledelsesansvar for mange medarbejdere og dagligt møde de sunde og usunde medarbejdere er sikkert fjernt fra forskerne. Derfor er deres eksempler abstrakte.
Forfatterne kunne med fordel markere sig mere i forhold til emnerne i indledningen.
Jeg savner debat om og analyse af spørgsmålene: Hvor er grænsen mellem stat og civilsamfund? Er sundhed arbejdspladsens eller sundhedsvæsenets ansvar? Eller hvad med at vove en debat om de dystre tal, som beskriver den sociale ulighed i forhold til uddannelse og erhverv?
Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske.