Her er sygeplejersken øverste ansvarlig for borgernes sundhed

En hullet rød jordvej fører gennem et landskab af træer og buske. Regntiden er begyndt, og der er grønt og frodigt i midten af juni i det vestafrikanske land Mali. Temperaturen nærmer sig 40 grader. På de opdyrkede arealer står både kvinder og mænd i lange rækker bøjet over jorden. Kvinderne med spædbørn på ryggen. De har travlt med at gøre jorden klar, inden regnen for alvor sætter ind.

Den firehjulstrukne jeep med sygeplejersken Zoumana Sangaré er på vej til landsbyen Bagani. Han er eneste sygeplejerske til 10.000 borgere i kommunen Faragouara, der ligger i landets fattigste distrikt Sikasso. Han er taget til Bagani for at undervise de lokale kvinder i, hvordan de screener deres børn for underernæring. Zoumana Sangaré er 39 år. Og mand.

"Jeg har hørt, at sygeplejerske er et kvindejob i andre lande, men her i Mali er det oftest mænd, som står for sygeplejen," forklarer Zoumana Sangaré.

Han mener, at det hænger sammen med, at sygeplejersker i Mali har et meget selvstændigt job. At være eneste sygeplejerske og øverste ansvarlige for pleje og behandling i kommunen betyder, at han står for både forebyggelse, pleje, behandling og sundhedsfremmende tiltag.

Nogle af de mest presserede opgaver at løse i Malis fattigste distrikt er: den dårlige hygiejne pga. manglende rindende vand og latriner, kvinders komplicerede fødsler, børns underernæring og den høje forekomst af malaria.

Jeepen bliver parkeret ved en bygning, der adskiller sig fra de typiske runde lerklinede hytter med stråtag. Den er af beton med fladt tag, og foran er en lille indhegning med et underlag af sand, hvor der står en rutsjebane, en vippe og en karrusel foruden en overdækket pavillon med bænke.

Indenfor i skyggen sidder 50 børn i alderen fra 4-6 år ved små træborde og synger. En børnehave er et særsyn i Malis landsbyer. Den er doneret af den danske ud--viklingsorganisation Børnefonden, som har ca. 14.000 sponsorbørn i Mali, heraf 600 alene i Faragouara kommune. Børnehaven skal give kvinderne mulighed for at kunne arbejde og skaffe familien føde, og den er et forsøg på at give børnene et alternativ til at være med mor på det hårde markarbejde fra morgen til aften. Som sidegevinst kan børnehaven bruges som mødested for de lokale kvinder, når de f.eks. skal modtage undervisning som i dag.

Screening for underernæring

Hvor landsbyen det ene øjeblik nærmest lå øde hen, dukker omkring 30 kvinder pludselig op fra alle retninger med deres babyer og småbørn. De har tilsyneladende fået besked om sessionen. De tager plads på bænkene i pavillonen, mens Zoumana Sangaré stiller sig i midten for at demonstrere den simple screeningsmetode. Et kort målebånd, som man kan sætte rundt om barnets overarm og måle tykkelsen. Er armen i det røde felt, er barnet underernæret. Det gule felt betyder, at barnet er i risiko, og hvis armens tykkelse er i det grønne felt, er barnet ikke underernæret.

Kvinderne lytter intenst. Bagefter får de demonstreret, hvordan de laver ernæringsrigtig grød til børnene og undgår at koge vitaminerne ud ved at putte grøntsager og frugt i til allersidst. Zoumana Sangaré har oplært de to kvinder, som arbejder i børnehaven, i at kunne foretage screeningen og vise mødrene, hvordan de koger grød på den mest hygiejniske måde. Ifølge Verdensbankens statistik er hvert tredje barn under fem år underernæret i Mali.

Venter længe på ambulancen

Zoumana Sangaré har sit kontor i kommunens sundhedshus, som i Mali hedder CSCOM. Han er første led i det maliske sundhedsvæsen, ansat direkte af regeringen.

Ud over ham har kommunen ansat syv hjælpere, som typisk har et halvt års uddannelse. I sundhedshuset kan borgerne komme og få råd, vejledning og hjælp til fødsler og ved mindre skader. Zoumana Sangaré kan også ordinere medicin. Når der er brug for lægehjælp, kan han over radio kalde distriktshospitalet, der ligger 20 minutters kørsel væk.

Hospitalet råder over to ambulancer, der skal dække 34 kommuner med i alt flere hundrede tusinder indbyggere. Ambulancerne er ofte optaget. I de tilfælde, må patienterne fragtes med almindelige biler, hvis det er muligt.

"Faragouara kommune er fattigere end de andre kommuner i distriktet, fordi vi kun er 10.000 indbyggere. Nogle kommuner har f.eks. deres egen ambulance, så de kan transportere de komplicerede graviditeter til hospitalet," fortæller Zoumana Sangaré, mens han viser rundt i sundhedshuset. Alle døre og vinduer står åbne pga. varmen, så lyden af skræppende fugle, legende børn og brummende knallerter danner et lydtæppe.

"Det sker desværre, at de gravide kommer til at ligge længe og lide, fordi vi ikke kan skaffe transport til hospitalet," siger han, men glæder sig dog over, at det for et par dage siden lykkedes ham at få bragt en kvinde med en kompliceret graviditet til hospitalet.

"Hun har tidligere født to gange ved kejsersnit på hospitalet, denne gang mistede hun meget blod i forbindelse med en normal fødsel, og vi kunne ikke stoppe det. Vi fik hende evakueret med en ambulance, og hun ville have været død, hvis hun ikke var kommet på hospitalet. Desværre døde barnet," siger Zoumana Sangaré.

Kvinders risiko for at dø i forbindelse med en kompliceret fødsel er høj i Mali. Ifølge UNICEF dør én ud af 15 kvinder i forbindelse med fødsel. Nyfødtes risiko for at dø svarer til, at hver tiende dør.

Kvinderne skal komme i tide

I et af sundhedshusets stuer sidder to kvinder med deres nyfødte børn. En 22-årig kvinde viser sin få timer gamle baby frem, som ligger med noget, der ligner et lille smil på læben og sover i en tøjbylt. Det er hendes tredje barn. Det første barn døde under fødslen, hvor det faktisk lykkedes hende at blive evakueret til hosptialet med ambulance.

"Jeg havde malaria, og jeg blødte meget under fødslen. Mit andet barn døde, da det var ét år, jeg ved ikke hvorfor, det døde bare," siger hun og fortæller, at hun er meget nervøs for sit tredje barn, som dog ser sundt ud.

Fødselshjælperen, der har hjulpet hende med at føde denne tredje gang, er rutineret. Bah Chata Doumbia er 55 år og har en etårig uddannelse og knap 40 års erfaring. Hun har både hjulpet den 22-årige kvinde og hendes barn til verden.

Hendes bud på, hvad der skal til for at nedbringe kvinder og børns risiko for at dø i forbindelse med fødsel, er, at kvinderne skal komme til sundhedshuset under deres graviditet og få råd og vejledning.
"Og så skal de opsøge CSCOM, når de skal føde, så vi kan få dem hurtigt evakueret, hvis der opstår komplikationer," siger hun.

Zoumana Sangaré er enig. "Regeringen har en kampagne, der handler om, at kvinderne skal opsøge CSCOM for at blive vejet og få råd under graviditeten. Her kan de også lære om de symptomer på komplikationer, som de skal reagere på tidligt. Ofte går det galt, fordi kvinderne venter for længe med at søge hjælp," siger han.

Når sundhedshuset følger den gravide, bliver det også muligt at få barnet registreret og følge det mht. vækst og udvikling.

Det er også sygeplejerskens opgave at uddanne fødselshjælpere til at opspore symptomer på en kompliceret fødsel.

Fra uddannelse til virkelighed

At blive patient i Malis offentlige sundhedsvæsen er bestemt ikke nogen garanti for kvalitetsbehandling. Både på distriktshospitalet og i sundhedshuset er madrasserne revnet, patienterne ligger på det stykke stof, de selv har medbragt. Grene holder myggenettene oppe, udstyret er spartansk, og kanyler bliver genbrugt. Ambulancerne er to almindelige firehjulstrukne jeeps med chauffør.

Fluerne er overalt. Problemet er naturligvis mangel på penge. Regeringen betaler lønninger og bygninger, men der er ingen penge til udstyr og vedligeholdelse. I sundhedshuset er der hverken rindende vand, mulighed for at koge vand eller elektricitet.

"Der er langt fra, hvad vi lærer under sygeplejerskeuddannelsen, og til virkeligheden," siger Zoumana Sangaré og viser, hvordan én af sundhedshusets stuer både huser patienter og medicinrum kun adskilt af en skillevæg i flettet strå.

Vilkårene som eneste sygeplejerske i kommunen betyder også, at han er på arbejde i alle døgnets 24 timer, hvis der skulle ske noget akut. Alligevel er Zoumana Sangaré glad for sit job. "Jeg er stolt af at have et job, hvor jeg kan redde liv," siger han.

Udviklingsorganisationen Børnefonden, der indsamler penge fra danskere til sponsorbørn i Afrika, har arrangeret og betalt turen til Mali for fagbladet Sygeplejersken.