Sygeplejersken
10 råd om patientsikkerhed til forældre med indlagte børn
Fagligt selskab for Børnesygeplejersker har i samarbejde med Juliane Marie Centret og Dansk selskab for Patientsikkerhed udarbejdet 10 gode råd om patientsikkerhed til forældre med syge børn på hospitalet. Materialet kan bruges på alle danske børneafdelinger.
Sygeplejersken 2010 nr. 17, s. 64-65
Af:
Birgit Simonsen, sygeplejerske, MPH,
Tine Boulund, sygeplejerske
"Dejligt at vide, at man godt må være lidt besværlig. Tak for det."
Så kontant var en bemærkning fra en af forældrene, som var med i afprøvningen af 10 gode råd til forældre med syge børn på hospitalet om patientsikkerhed. Denne artikel præsenterer de 10 råd, der kan bruges i alle børneafdelinger i Danmark.
Patientsikkerhed på børneområdet
Forældre til indlagte børn er en særlig slags pårørende (1), som i langt højere grad er involveret i pleje og behandling, end andre pårørende typisk er. En dimension i forældrenes omsorg for børnene er deres naturlige ret til at beslutte og tale på barnets vegne, ligesom de har krav på at blive informeret og, hvis de ønsker det, inddraget i deres barns sikkerhed under indlæggelsen. Sundhedsloven foreskriver dog, at teenagere fra deres 15. år selv skal give informeret samtykke til pleje og behandling.
I dag findes gode råd om patientsikkerhed til voksne patienter og deres pårørende, udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk selskab for Patientsikkerhed i 2006 (2) (se boks 1). Rådene peger på, hvad man som patient selv kan gøre for at forebygge fejl og misforståelser i sit patientforløb.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har som mål at mindske risikoen for, at patienter kommer til skade i deres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder ved at sprede viden, påvirke beslutningstagere og igangsætte projekter, der viser, hvordan man kan øge sikkerheden for danske patienter.
Læs mere på: www.patientsikkerhed.dk
Rådene indarbejdes nationalt i relevant materiale om patientsikkerhed, men henvender sig til patienten som en voksen og selvstændig person (3). Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker (se boks 2) tog derfor i marts 2009 initiativ til, at der i samarbejde med Juliane Marie Centret på Rigshospitalet og Dansk selskab for Patientsikkerhed skulle udarbejdes 10 gode råd om patientsikkerhed til forældre med syge børn på hospitalet.
Fagligt Selskab for børnesygeplejersker er en faglig sammenslutning under Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker med særlig interesse for sygepleje til børn. Man skal være medlem af DSR for at blive medlem.
Selskabet arbejder for at fremme det kollegiale sammenhold mellem sygeplejersker, som arbejder med børn. Selskabets formål er at medvirke til medlemmernes fortsatte kompetenceudvikling og opdatering inden for den pædiatriske sygepleje. Hvert år afholdes landskursus og temadage.
Læs mere på: www.dsr.dk > Faglige selskaber
Rammen for de 10 gode råd til forældre med syge børn på hospitalet var det eksisterende læringsmateriale om de 10 gode råd til voksne patienter om patientsikkerhed. Materialet til forældre og børn skulle i sin grundform ligne det, der er til voksne patienter.
Mundtlig information foretrækkes
På Børneafdelingen i Kolding blev der lavet en række telefoninterviews, hvor forældre blev kontaktet efter udskrivelsen og spurgt til deres oplevelse af patientsikkerhed i forhold til indlagte børn. Fokus var at få belyst, hvordan forældrene ønsker at blive informeret, og i hvilken udstrækning de ønsker at blive inddraget i patientsikkerheden under barnets indlæggelse. Mange forældre gav udtryk for, at de gerne vil inddrages, og at de først og fremmest ønsker mundtlig information, gerne suppleret af skriftligt materiale.
Børneafdelingerne i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet arbejdede i forvejen med at inddrage forældreperspektivet i patientsikkerhedsarbejdet (4,5), og dette arbejde støtter op om behovet for konkrete råd om patientsikkerhed, der kan bruges i alle børneafdelinger i hele Danmark.
Pilottest
En tværfaglig arbejdsgruppe bestående af patientsikkerhedsansvarlige overlæger og sygeplejersker fra Juliane Marie Centret på Rigshospitalet gennemgik de 10 gode råd for voksne patienter og tilrettede rådene i forhold til børneområdet. Særligt mål nr. 5 blev diskuteret og afspejler nu den særlige børnekontekst. Læs de 10 råd i boks 3 side 65.
Herefter blev de 10 råd pilottestet hos udvalgte forældre og børn på Rigshospitalet. Pilottesten var et spørgeskema med målene, hvor der også var mulighed for at skrive bemærkninger. Pilottesten foregik hos forældre og børn med lang, nogen og ingen erfaring med indlæggelse.
Pilottesten viste, at de 10 råd blev positivt modtaget af forældre og børn - som en forælder skriver: "Jeg blev mindet om mange af de ting, jeg plejer at tænke på, når jeg tager hjem, som jeg har glemt at spørge om. Rådene burde hænge på en plakat i venteværelset."
Ingen af de adspurgte forældre og børn foreslog flere eller andre råd: "Rådene er virkelig gode, specielt det med, at man må spørge og blive ved med at forlange en forklaring - til man forstår."
Flere forældre opfordrede til, at rådene skulle udleveres i starten af hospitalsopholdet.
Rådene kan ikke stå alene
Der er ingen tvivl om, at de 10 råd til forældre om patientsikkerhed i forhold til indlagte børn er anvendelige. Forældre har brug for at vide, hvad vi som sundhedspersonale forventer af dem under en indlæggelse, og rådene vil kunne danne baggrund for en sådan afklaring og samtidig være en fælles guideline for personalet, så informationer bliver ensrettede.
Rådene er efter pilottesten sprogligt tilrettede og er nu klar til implementering. Rådene kan imidlertid ikke stå alene, men skal ses i et samspil med andre faglige vejledninger om samarbejde med forældre og syge børn.
De professionelle har ansvaret for sikkerheden
Der er ingen tvivl om, at det er os som sundhedsprofessionelle, der har ansvaret for, at patientsikkerheden er i orden, men som sygeplejersker vil vi gerne have, at forældre og børn er konstruktivt kritisk opmærksomme og aktive samarbejdspartnere. Særligt fordi forskning viser, at patienter, der er aktivt involverede i beslutninger om deres behandling og pleje, har større sandsynlighed for at opnå gode resultater og undgå fejl og utilsigtede hændelser (6,7). Netop ved at stille spørgsmål, indtil man forstår, gør, at man bliver velinformeret. Forældre og børn skal føle sig sikre og trygge, og de 10 gode råd inviterer til en systematisk fokuseret dialog om samarbejde, forventningsafklaring og vidensdeling.
Kan bruges på alle børneafdelinger
De 10 gode råd til forældre bør derfor indarbejdes i alle børneafdelingers informationsmateriale, som minimum i afdelingernes velkomstpjecer. Det vil være vigtigt at huske, at rådene medtænkes i introduktion og oplæring af nye medarbejdere.
Sammenholdes resultatet af pilottesten med telefonundersøgelsen fra børneafdelingen på Kolding Sygehus, hvor det fremgår, at mængden af skriftlig information skal begrænses og altid bør følges op af mundtlig information, vil formidling i billedform, tekst og mundtlig opsamling kunne forebygge, at forældre/børn kan blive stressede over en stor mængde skriftlig information under indlæggelsen.
Rådene kan, ligesom rådene til de voksne patienter, stå ved relevante skranker og hænge på vægge i gangarealer og venteområder. Grafisk kan rådene fremstilles i en vægversion, der inviterer til, at forældre og børn vil bruge dem. Andre muligheder er at opstille storskærme i ventearealer og/eller opholdsrum, hvor de 10 råd kommunikeres ud med uddybende informationer i tekst og billede.
Brug af storskærme kunne suppleres med interaktive skærme, hvor børn og forældre selv kunne søge information om hospitalet, børneafdelingen, patientforløb, sygdomme mv. på internettet.
Teenagere måske en ny målgruppe
Det er en overvejelse værd, om der skal udarbejdes specifikke råd til teenagere - altså nogle råd, der kunne gavne børn mellem 12 og 18 år, og som er henvendt direkte til dem. Forskning viser, at direkte og målrettet inddragelse af teenagerne øger pleje og behandlingsresultater (8).
- Spørg hellere for meget end for lidt
Det er vigtigt, at I forstår, hvad jeres barn skal undersøges for, hvad lægerne har fundet ud af indtil nu, og hvilken behandling barnet skal have. Spørg til svar, I ikke forstår. - Fortæl os om barnets medicin og kostvaner
Det er godt at informere personalet om, hvad barnet får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud, naturprodukter, samt om I følger særlige kostråd. I skal også sige til, hvis barnet er overfølsomt over for medicin, mad eller andet. - Skriv ned undervejs
Før om muligt en dagbog over det, I oplever, mens barnet er sygt. Dagbogen kan hjælpe jer med at huske det, I oplever, og de spørgsmål I vil stille til personalet. Dagbogen kan være en hjælp til at bearbejde oplevelsen efterfølgende. - Flere ører hører bedre
Vær gerne to voksne, når I skal til samtaler om undersøgelser og resultater. Det er en fordel, at flere har hørt, hvad lægen siger, så alle nuancer kommer med, og I er flere til at huske og forstå, hvad der blev fortalt. - Lav aftaler
Lav aftaler med personalet om jeres samarbejde. Hvordan barnet skal informeres og forberedes til undersøgelser og behandling, og om I eller personalet giver barnet den ordinerede medicin. - Godkend dit barn
Tjek barnets navn og personnummer sammen med personalet, hver gang barnet skal undersøges, behandles eller have medicin. - Hør om operationen
Hvis barnet skal opereres, er det en god idé at tale det, der skal ske, igennem med lægen. Nogle gange vil lægen lige inden operationen markere med en spritpen det sted på barnets krop, der skal opereres. - Sig til, hvis det gør ondt
Det er vigtigt, at personalet kender barnets symptomer på smerter. Også hvis de opstår andre steder end netop dér, hvor barnet er sygt. - Når I skal hjem
Når I skal hjem, er det en god idé at spørge, hvordan behandlingen skal fortsætte, hvad I skal være opmærksomme på derhjemme, og hvad I kan gøre, hvis I bliver i tvivl. - Kend barnets medicin
I skal vide, hvad barnets medicin hedder, hvordan den virker, samt hvordan og hvor længe barnet skal tage den, og om der er bivirkninger. Få en liste over al den medicin, barnet får. Spørg, om der er særlige typer mad eller drikkevarer, som kan påvirke behandlingen. Skriv evt. svarene ned.
Birgit Simonsen er ansat som kvalitetskoordinator på Juliane Marie Centret Rigshospitalet; birgit.simonsen@rh.regionh.dk
Tine Boulund er patientsikkerhedsansvarlig sygeplejerske på Børneafdelingen, Kolding Sygehus.
Litteratur
-
Gallery P. Caring for parents of hospitalized children: a hidden area of nursing work. Journal of Advanced Nursring 1997:26:992-1998.
-
Patientens Bog Enheden for Patientsikkerhed i RegionH og TrygFonden 2006.
-
Simonsen B, Carlsen AM: Patientsikkerhed og forældre til børn i semiintensivt afsnit - har personalet styr på det. Udviklingsaktiviteter i sygeplejen 2006-2007. Symposiebogen Rigshospitalet 2008.
-
Simonsen B, Carlsen AM, Madsen M: Påvirkning af patientsikkerhedskulturen i to specialiserede børneafdelinger - implementering af tre arbejdsrutiner. Udviklingsaktiviteter i sygeplejen 2008. Symposie bogen Rigshospitalet 2009.
-
Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Amtsrådsforeningen, Dansk selskab for kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd mfl. Århus Amt. juni 2003.
-
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2007.
Simonsen B, Boulund T. 10 tips on patient safety for parents of hospitalised children. Sygeplejersken 2010;(17):64-6.
The article describes development and pilot-testing of 10 useful tips on patient safety for parents of hospitalised children. The advice is: 1) Better to ask too much than too little, 2) Tell us about your child’s medicine and eating habits, 3) Keep a diary, 4) Many ears hear better, 5) Make agreements, 6) acknowledge your child, 7) Talk together about the operation, 8) Tell us if it’s painful, 9) When you’re going home and 10) Become familiar with your child’s medicine.
In the pilot test parents and children found the tips relevant and helpful, and the plan is to implement the 10 tips nationally in all paediatric units. In this way, both patients and health care personnel each play their part in ensuring that treatment becomes safer. One should also consider whether a tailored version of the tips on patient safety should be created for teenagers.
Key words: Children, hospitalisation, patient safety