5 faglige minutter: Kvalitetsprodukt med begrænset holdbarhed

"Jeg tjekker lige, om der findes en klinisk retningslinje," siger den sygeplejestuderende. Hun sætter sig ved hjemmeplejens fælles computer og søger - eller hun spørger sygeplejersken.

Den sygeplejestuderende er flasket op med kliniske retningslinjer, hun bruger dem, og hun taler om dem som den naturligste ting i verden - og hun kan argumentere for sin sygepleje, så man må misunde hende. Hun ved, at retningslinjerne går på tværs af sektorerne, så om hun er i praktik det ene eller det andet sted, spiller ingen rolle. Hun er det, E.M. Rogers i sin diffusionsteori fra 1962 kalder en early adopter.

Teorien beskriver, hvordan innovation bliver udbredt i et socialt system gennem kommunikation. I en gruppe udgør early adopters 13,5 pct. - og det er de 13,5 pct., ledelsen både i primær og sekundær sektor skal dyrke. Det er dem, der afprøver nye idéer uden at tøve, men gør det med omtanke og empati. "Vi prøver," siger de, når noget nyt, f.eks. en klinisk retningslinje, er klar til brug.

Når nye tiltag skal indføres blandt sygeplejersker, kan man opleve, at det sker over natten, i løbet af dage, uger eller år. Hvorfor den forskel på, hvornår ny viden får fat og bliver anvendt i praksis"

Det afhænger dels af kulturen, dels af, om early adopters bliver dyrket, stimuleret og værdsat. Resten af gruppen skal nok tage ny viden til sig efterhånden, det væsentlige er, at nogen kan og vil trække læsset. Smølehovederne, som udgør 16 pct., er meget længe om at gå i krig med forandringer, og dem kan ledelsen lige så godt lade være i fred. De prøver ikke noget nyt, før det er blevet en tradition.

Når en klinisk retningslinje skal udbredes fra computer til patient, har pjecer, nøglepersoner og audit en vis effekt, men det, der gør størst indtryk, når nyt skal bringes i omløb og leve, er gentagelser. Brug de kliniske retningslinjer, brug de kliniske retningslinjer, brug de kliniske retningslinjer.

Der findes fem godkendte af slagsen i øjeblikket, og 10 er i høring. Retningslinjerne repræsenterer anbefalinger for den ypperligste sygepleje, der kan opdrives her og nu, og godkendelsesproceduren er skrap. Her er AGREE-instrumentet det blå stempel eller den syretest, der beviser, at der er tale om kvalitet med stort K. AGREE-instrumentet danner en ramme for bedømmelse af kvaliteten af den kliniske retningslinje, instrumentet anvendes af to-fire bedømmere, og det er opdelt i 23 nøgleemner og seks hovedområder. Der skal foretages både en intern og en ekstern bedømmelse.

En klinisk retningslinje skal indledes med de rigtige spørgsmål, tingene skal undersøges til bunds, og sidst, men ikke mindst har en klinisk retningslinje, ligesom alle andre kvalitetsprodukter, begrænset holdbarhed. Tre år, så skal den revideres, sygeplejerskerne skal være helt sikre på, at retningslinjen er baseret på aktuel forskning.

Hvis man hører til dem, der oplever, at evidensbegrebet giver akut kvalme, så tænk på, at evidens skal kobles med klinisk ekspertise og patientens præferencer. Det er med andre ord en treleddet størrelse at arbejde ud fra evidens. En væsentlig forudsætning for at højne niveauet i sygeplejen er i øvrigt, at vi kalder tingene det samme, at vi har et fælles fagsprog.

For nylig blev jeg præsenteret for ordene "sundhedsressourcer" og "trykmærke", begge nye for mig. Det kan skyldes, at jeg ikke følger med, eller at vi har ordfornyere i vor midte, som bør vaske deres mund, for det skaber forvirring på et højt plan, når tingene pludselig får nye navne.

Men brug af kliniske retningslinjer er en form for efteruddannelse i praksis, af praksis. Nemt, ikke"

Læs meget mere på www.cfkr.dk

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.