Resuméer af international forskning

Patienternes vaskefade er en potentiel smittekilde: et multicenter forskningsstudie

Johnson D, Lineweaver L, Maze LM. Patients' Bath Basins as Potential Sources of Infection: A Multicenter Sampling study. Am. J. Crit. Care, 2009, January, vol. 18, no. 1

Formål: At identificere og kvantificere bakterier fra patienters vaskefade og evaluere, om vaskefadene er et muligt reservoir (grosted) for kolonier af bakterier og dermed en mulig risikofaktor for en følgende hospitalserhvervet infektion.

Metode: Et prospektivt studie på tre akuthospitalers intensive afdelinger. Studiet udførtes i New Mexico, Indiana og Rhode Island, USA. Mikrobiologiske prøver blev indsamlet fra patienternes vaskefade, i alt 92 vaskefade fra 92 patienter blev inkluderet, efter de havde været brugt to gange. Prøverne blev analyseret i uvildige laboratorier uden for de deltagende hospitaler. Såvel kvantitative som kvalitative test blev udført.

Resultater: Fra 98 pct. af vaskefadene kunne dyrkes bakterier. De største kolonier fordelte sig med 54 pct. enterokokker, 32 pct. Gram negative organismer, 23 pct. stafylokker aureus, 13 pct. vancomycinresistente og 8 pct. methicillinresistente (MRSA).

Konklusion: Vaskefade er reservoir for bakterier og kan være årsag til overførsel af hospitalserhvervede infektioner. Der er behov for særlig opmærksomhed på denne mulige smittekilde i forhold til de resistente bakterier. Opmærksomheden skal særligt rettes mod de patienter, der er i højrisiko- gruppe for infektioner.

Bemærkninger: Der fandtes multiresistente bakterier i vaskefade hos patienter, der ikke selv var inficerede. På denne baggrund er det vigtigt at overveje alternativer til sengebad med vaskefade, f.eks. engangsprodukter til opvarmning i mikrobølgeovn.

Af Lis Horstmann Nøddeskou, ledende oversygeplejerske, RN, SD, MKS, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus, og
Britta Hørdam, ekstern lektor, ph.d., Afd. for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. bhoerdam@mail.dk

Betydning af fald -hos ældre mennesker

Mahler M, Sarvemäki A. Indispensable chairs and comforting cushions - Falls and the meaning of falls in six older persons lives. J Aging Stud. 2010;24:88-95.

Formål: At belyse betydning af fald for ældre mennesker i et dagligdags perspektiv.

Metode: Denne kvalitative undersøgelse er foretaget i Danmark. Der indgik to mænd og fire kvinder i alderen 80-94 år. Alle boede i eget hjem, havde varierende grad af kontakt til kommunal hjemmepleje og havde været udsat for at falde flere gange. Data blev indsamlet ved narrative dybdeinterview. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet ordret. Der blev efterfølgende foretaget tematisk analyse.

Resultater: Der fremkom tre hovedtemaer:

1) Betydningen af at kunne komme op igen efter et fald, 2) Betydningen af et hjem i forandring og 3) Betydningen af at skulle kæmpe for livet. Temaerne var knyttet til ?kroppen", ?velvære" og ?eksistens". Hver af de seks personer havde udviklet en mestringsstrategi for at håndtere og afbøde virkning af fald.

Bemærkninger: Fald er en både dramatisk og triviel begivenhed. For den ældre sættes liv, førlighed og uafhængighed på spil, for plejepersonalet kan det opfattes som blot et af mange små uheld. Hver af de seks deltagere havde udviklet deres egen strategi for at forebygge og afbøde konsekvenser af fald, nogle af strategierne var direkte skadelige, uden at den ældre var klar over dette. Ved faldforebyggelse er det således ikke nok at fokusere på løse tæpper, ledninger etc. Det er også nødvendigt at inddrage personens konkrete mestringsstrategi i planlægningen af forebyggende tiltag.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. pup@kliniskeretningslinjer.dk

Afklemning eller ikke afklemning før seponering af urinkateter

Nyman MH, Johansson J-E, Gustafson M. A randomised controlled trial on the effect of clamming the indwelling urinary catheter in patients with hip fracture. Journal of Clinical Nursing. 2010;19:405-413.

Formål: At undersøge effekten af fast afklemning i forhold til ikke afklemning af  kateterslange før fjernelse af blærekateter hos patienter, der er opereret for hoftefraktur.

Metode: Klinisk kontrolleret forsøg gennemført på et svensk universitetshospital med 113 patienter. Patienter over 50 år, som ikke var kateterbrugere, var kognitivt velbevaret eller havde svære fysiske problemer ved indlæggelsen, blev randomiseret til en af to grupper. Enten fri drænage til fjernelse om morgenen 2. postoperative dag, eller til afklemning fra morgenen 2. postoperative dag og frem til normal blærefunktion var opnået. Patienter, som fik afklemt kateteret, gik på toilettet ved behov og åbnede for kateteret. Primært effektmål var tid, til normal blærefunktion var genetableret.

Resultater: I gennemsnit gik der 7-8 timer, inden patienterne i begge grupper havde genoprettet normal blærefunktion. Der var ingen forskel i varigheden i forhold til, om urinkateteret havde stået åbent, eller om der var foretaget afklemning. Der var heller ikke forskel i hyppighed af re-katerisationer i de to grupper.

Bemærkninger: Interessant studie, der beskæftiger sig med et af de små/store problemer fra en klinisk hverdag. Skal der foretages afklemning eller ej" Det ville være oplagt at udarbejde en klinisk retningslinje om dette spørgsmål for at få afdækket, hvad den samlede forskning finder på området.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. pup@kliniskeretningslinjer.dk