Strategier leder udvikling af sygeplejen

På Århus Sygehus har strategier inden for ledelse, uddannelse, forskning, evidensbaseret viden og dokumentation synliggjort sygeplejen som et værdifuldt fag. Arbejdet med strategier kræver kontinuerlig ledelsesmæssig fokusering.

En patient bliver modtaget på skadestuen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Samtidig undervises en patient med nyopdaget diabetes i blodsukkermåling på en anden afdeling. På en tredje afdeling undervises personalet i en ny instruks for sondeernæring, og på en fjerde afdeling inkluderer en sygeplejerske en patient i et forskningsprojekt om "kropspleje til patienter med KOL". På alle afdelinger udvikles løbende nye evidensbaserede retningslinjer, samtidig med at der monitoreres på kvaliteten.

Hverdagen på de danske sygehuse er kompleks. Den stiller mange forskelligartede krav til sygeplejen. Den sygeplejefaglige kunnen er konstant i bevægelse. Der arbejdes løbende med at vurdere og revurdere det faglige grundlag. En udvikling, som nødvendigvis må baseres på nytænkning og forskning.

Men hvordan organiserer vi sygeplejen med hensyn til strukturer, rammer og vilkår sådan, at vi er i stand til at forholde os kritisk reflekterende til fagets udvikling" Artiklen belyser denne problemstilling ved at beskrive, hvordan vi på Århus Sygehus arbejder strategisk med en fælles vision. En vision, der handler om ledelse, uddannelse, forskning, implementering af evidensbaseret viden og dokumentation af de sundhedsfaglige ydelser.

I artiklen er der primært fokus på, hvordan en fælles stillingsstruktur for sygeplejen skaber tid, rum, ressourcer og økonomi til den nødvendige faglige udvikling. De ensartede stillingskategorier skaber transparens på tværs af centre, afdelinger og afsnit og fremmer samarbejde og netværksdannelse.
 

Den største viden - den bedste behandling

Med afsæt i vores overordnede vision: "Den største viden - den bedste behandling "(1) er målet for sygeplejen på Århus Sygehus, at den skal leve op til en høj faglig kvalitet. Det gælder på såvel de ledelses-, kliniske, uddannelses-, forsknings- og udviklingsmæssige områder.

Målet er, at kvaliteten kan måle sig med de højeste nationale og internationale standarder. Det er intentionen, at den kliniske sygepleje skal udøves på et forsknings- og evidensbaseret grundlag båret af professionel omsorg. Vores vision har i de sidste 10 år været styrende for en forsknings- og udviklingsbaseret forandringsproces, der retter sig mod alle niveauer i organisationen. Nedenstående beskrives de mest væsentlige elementer i strukturen, som vi håber, andre kan blive inspireret af.

Ledelses - og stabsstrukturen

De ledende sygeplejersker på Århus Sygehus har udarbejdet en overordnet strategiplan for ledelses- og stabsstrukturen. Denne skaber klare rammer og en højere grad af integration mellem forskning og klinik (2).

Strategien afspejler intentionerne i visionen for sygeplejen ved at organisere sygeplejen i en stillingsstruktur for:

  • Ledelse
  • Klinisk praksis og kompetenceudvikling
  • Grunduddannelse
  • Speciale- og efteruddannelse
  • Forskning og udvikling.

Strukturen understøtter udviklingen af den faglige profil, sådan at den faglige viden er ajourført og bliver omsat til praktiske handlinger, kombineret med den enkelte patients behov og ønsker.

Formålet med stillingsstrukturen er, at den skal være så enkel, at den synliggør behovet for stillingskategorier i de respektive områder (se boks 1). Der er udarbejdet stillingsbeskrivelser efter en standardskabelon inden for alle stillingskategorier. 

Boks 1. Stillingskategorier

Stillingskategorier med antal ansatte anført i parentes
 

Ledelse:

Chefsygeplejerske (1), oversygeplejerske (20), hotelchef (1), vikarbureauchef (1), afdelingssygeplejerske (89), afdelingsradiograf (3).
 

Klinisk praksis og kompetenceudvikling:

Projektsygeplejerske/radiograf (10), klinisk sygeplejespecialist (21), udviklings (9)- specialeansvarlig (197)- hygiejne (2), anæstesi (81)- og intensivsygeplejerske (145), klinisk koordinator (34), sygeplejerske (1.202), radiograf (90), social- og sundhedsassistent (231), sygehjælper (38) og serviceassistent (235).
 

Grunduddannelser, speciale- og efteruddannelse:

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske/radiograf for grunduddannelser (14), uddannelsesansvarlig sygeplejerske for specialuddannelser (2), klinisk vejleder for grunduddannelser (76), klinisk vejleder for specialuddannelser (22), praktikvejleder for social- og sundhedsassistenter (20) og praktikvejleder for serviceassistentelever (10).
 

Forskning og udvikling:

Specialeansvarlig sygeplejerske (197), udviklingssygeplejerske (9), klinisk sygeplejespecialist (21), sygeplejekonsulent (1), ekstern lektor (1).

I samarbejde med Aarhus Universitet: Ph.d.-studerende (12), klinisk sygeplejespecialist, adjunkt (1), adjunkt (2), leder af Forskningsenheden for Sygepleje (1 i en 20 pct.-stilling).

Afdelingsledelserne har ansvaret for at udarbejde funktionsbeskrivelser for de enkelte stillingsbeskrivelser og revidere dem i takt med udviklingen og behovet for opgaveløsning. Chefsygeplejersken planlægger og justerer hvert andet år sammen med centercheferne og de enkelte afdelingsledelser de fremtidige behov for stillingskategorier.

For at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede i organisationen, har ledelses- og stabsstrukturen fokus på kliniske karriereveje kombineret med efter- og videreuddannelse.

Det er chefsygeplejerskens, centerchefernes og afdelingsledelsernes ansvar at fremme sygeplejerskernes adgang til de kliniske karriereveje. På denne måde sikres den kliniske kompetenceudvikling, og udviklingen af den sundhedsfaglige kvalitet på alle niveauer bliver styrket - fra novice til ekspert. Konkret er der udarbejdet strategier for kompetenceudvikling inden for flere stillingskategorier i ledelses- og stabsstrukturen (2,3,4,5). Hospitalsledelsen har afsat et rammebeløb, som er fordelt i de enkelte centre til efter- og videreuddannelse af ledere og sundhedspersonale inden for det kliniske felt.

Krav og kompetencer

Der er forskellige krav til kvalifikationer og kompetencer for de enkelte stillingskategorier. Essensen kan beskrives således:
De sygeplejefaglige ledere.

Kravene til de sygeplejefaglige ledere er, at de skal kunne arbejde visionært og strategisk og samtidig kunne udøve professionel ledelse. Dette på både det faglige, det personalemæssige og det driftsmæssige område.

Det betyder, at der er en forventning om, at de videreuddanner sig inden for både ledelse og fag. Ud over de obligatoriske lederuddannelser i Region Midt og på Århus Sygehus er målet, at chefsygeplejerske, oversygeplejersker, hotelchef og vikarbureauchef er uddannet på kandidat- eller masterniveau. Alle afdelingssygeplejersker skal, afhængigt af karriereønsker, som minimum have en diplomuddannelse.

Som supplerende uddannelse anbefales lederuddannelse inden for den systemiske tænkning og den lærende organisation. Alle nye ledere tilbydes supervision i grupper. Det er ledernes opgave at tænke i kontinuerlig kompetenceudvikling for alle faggrupper inden for sygeplejen (6). Der stilles krav om, at de skaber vilkår og rammer, der virker befordrende for at udvikle, vurdere og anvende ny viden. Eksempelvis udvikling af evidensbaseret klinisk sygepleje inden for de enkelte specialer (7).

Klinisk praksis

Forskning og udvikling har betydet en højere grad af specialisering. Det har medført et stort behov for specialerettede efter- og videreuddannelser i den specifikke sygepleje. Inden for anæstesi, intensiv, onkologi og hygiejne er der etableret specialeuddannelser af ét til to års varighed. Det er obligatorisk for alle nyuddannede sygeplejersker, som ansættes på Århus Sygehus, at de skal deltage i en introduktion til faget "Bachelor på spring".

Grunduddannelser, speciale- og efteruddannelse

Uddannelse, introduktion og oplæring af et stadigt stigende antal studerende med mellemlange videregående sundhedsuddannelser, social- og sundhedsassistentelever og serviceassistentelever har høj prioritet. Opgaven varetages af de uddannelsesansvarlige, de kliniske vejledere og praktikvejlederne, hvis kompetenceudvikling der arbejdes målrettet med (3).
 

Forskning og udvikling

Der er etableret stillinger, som sikrer kliniske karriereveje og bygger bro til Aarhus Universitet. Stillingerne omfatter uddannelses- og udviklingsansvarlige, specialeansvarlige og kliniske sygeplejespecialister. For ansatte med minimum en ph.d.-grad kan der efter aftale med Aarhus Universitet skabes tilknytning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i stillinger som adjunkt, lektor og professor. Ansatte i stillingerne har reference til Klinisk Institut og Institut for Folkesundhed (se boks 2). 

Stillingsstrukturen skal medvirke til at optimere den faglige ekspertise i klinikken, som er nødvendig for en løbende udvikling af den kliniske videnskabelige kompetence. De kliniske karriere-veje, som er knyttet til forskning og nytænkning, skal motivere og inspirere til at søge videreuddannelse på master-, kandidat- og ph.d.-niveau. Til at understøtte sygeplejeforskningen er der etableret en Forskningsenhed for Sygepleje og ansat en forskningsleder.
 

Rammer for indsatsområder

De mest væsentlige rammer for indsatsområderne er forskning, evidensbasering og monitorering og dokumentation.

For at skabe mening og give ledere og medarbejdere en oplevelse af, at den faglige udvikling er en forudsætning, og for at kunne leve op til vores vision har chefsygeplejersken nedsat en sundhedsfaglig styregruppe og tre følgegrupper. Én for forskning, én for evidensbasering og monitorering og én for dokumentation. Idéen med dette er, at viden, udvikling og initiativer i de enkelte følgegrupper udveksles og koordineres i den centrale styregruppe. På denne måde skabes der synergi og sammenhæng mellem gruppernes arbejde (8).

Det er følgegruppernes opgave at udarbejde og implementere en strategi for hvert område (7,9,10). Ved at nedsætte følgegrupper med ledere, forskere, ph.d.-studerende, kliniske sygeplejespecialister, udviklingssygeplejersker, terapeuter mv. bliver der skabt ejerskab i forhold til at udarbejde og implementere strategier og igangsætte læreprocesser.

Ud over de aktiviteter, der foregår centralt i forbindelse med implementering af strategierne, afholdes der videnskabelige møder, journal clubs og sygeplejesymposium.
 

Et overskueligt system

Med organiseringen af sygeplejen er der skabt et transparent system, som giver gode muligheder for, at ledere og medarbejdere på alle niveauer kan overskue karrieremuligheder, uddannelsesmuligheder og de faglige strukturer.

Lederne har fået nogle styringsredskaber i form af strategier, som indeholder faglige argumenter til opbygning af en kompetent stab i klinikken. De synlige karrieremuligheder og arbejdet med strategisk kompetenceudvikling, både den personlige og organisatoriske, skal også ses som et tiltag i forhold til rekruttering og fastholdelse af plejepersonale.

Med den etablerede struktur har sygeplejeprofessionen endvidere kunnet rette opmærksomheden mod en mere systematisk og analytisk tænkning med afdækning af bl.a. fælles kliniske problemstillinger og konkret brug af udviklings- og forskningsresultater. Med den øgede fokus på dokumentationspraksis er der sidst, men ikke mindst skabt mulighed for en løbende vurdering af effekten af den udførte pleje og behandling.
 

Sygeplejen synliggjort

Strukturen har været med til at sætte faget på dagsordenen. Sygeplejen er på Århus Sygehus blevet synliggjort som noget vigtigt og værdifuldt med mulighed for en højere grad af faglig identitet og stolthed. Faget bliver herved mere synligt for andre professioner og for det overordnede administrative og politiske system. For at fremme denne profilering af sygeplejen er der etableret flere hjemmesider.

Arbejdet med visioner, strategier, implementering, synliggørelse og videndeling er en lang og udfordrende proces, som kræver viljen til at ville faglig udvikling - fra både ledere og medarbejdere. Det har været og er fortsat en målrettet og successiv proces, som kræver kontinuerlig overordnet ledelsesmæssig involvering med konstant fokusering på de fastlagte strategier. Derved kan strategierne få rum i konkurrencen om ressourcerne i den daglige kliniske praksis.

Kirsten Bruun er chefsygeplejerske på Århus Universitetshospital; Århus Sygehus.
Else Skånning er ansat som sygeplejekonsulent ved Afdeling for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed samme sted.

Litteratur

  1. Virksomhedsgrundlaget, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, 2008.
  2.  Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategiplan for Ledelses- og stabsstrukturen for sygeplejen 2009-2012.
  3. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for kvalificering og kompetenceudvikling af uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og praktikvejledere, 2010.
  4. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for kompetenceudvikling af afdelingssygeplejersker, 2007.
  5. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for uddannelse og kompetenceudvikling af specialeansvarlige sygeplejersker, 2006.
  6. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategisk kompetenceudvikling, 2007.
  7. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi. 2010-2012. Januar 2010.
  8. Bruun K, Skånnig E. Etablering af et klinisk forskningsmiljø kræver visioner og langsigtede strategier. Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i det tidligere Århus Amt. 2007.
  9. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for forskning – sygepleje, ergoterapi og fysioterapi, 2005-2008.
  10. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Juni 2009.
English abstracht

 Bruun K, Skånning E. Strategies lead nursing development Sygeplejersken 2010;(17):60-2.
 
At Århus University Hospital, strategies put in place for management, training, research, evidence-based knowledge and documentation have raised the profile of nursing as a valued profession. Professional development is particularly strengthened by a shared nursing job structure. The job structure is divided into 1) management, 2) clinical practice and competency development, 3) basic training, special- and supplementary training and 4) research and development. The article describes requirements for qualifications and competencies for the individual job categories.
 
A targeted focus on strategies and job structure has created a transparent system that provides good opportunities for managers and staff of all levels to assess career and educational opportunities. All strategies reflect the intentions stated in the hospital’s mission statement: “The greatest knowledge – the best treatment”. A steering group and three focus groups ensure that knowledge, development and initiatives in the individual focus groups are exchanged and coordinated. Strategy-related work in nursing is a long and challenging process, and one that requires continual managerial involvement.
 
Key words: strategies, nursing, job structure, Århus Hospital.

Emneord: 
Forskning
Kvalitet
Ledelse
Sygepleje
Sygeplejefaget
Uddannelse