Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker frygter at begå fejl

Halvdelen af alle sygeplejersker er bekymrede for at begå fejl på arbejdspladsen, og bekymringen skyldes først og fremmest forstyrrelser og afbrydelser, viser undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejersken 2010 nr. 17, s. 23-24

Af:

Britta Søndergaard, journalist

Har jeg udfyldt skemaet korrekt? Fik jeg nu givet patienten medicin på det rette tidspunkt? Har jeg glemt at bestille blodprøver?

Spørgsmål som disse nager mange sygeplejersker på jobbet. Halvdelen af alle sygeplejersker er bange for at begå fejl på deres arbejde, og bekymringen skyldes først og fremmest forstyrrelser og travlhed. Det viser en måling foretaget af Megafon for Dansk Sygeplejeråd blandt 1.870 sygeplejersker, der primært er beskæftiget i kommuner og regioner.

Analysen viser, at frygten er mest markant blandt sygeplejersker under 30 år. Her svarer syv ud af 10, at de er bekymrede for at lave fejl på arbejdspladsen. To tredjedele af sygeplejerskerne siger, at de er bekymrede for at begå fejl, fordi de bliver forstyrret eller har for mange arbejdsopgaver. Og fire ud af 10 oplever, at der er kommet flere klager end for et år siden. Samtidig svarer otte ud af 10, at der er åbenhed om fejl på deres arbejdsplads, og at de forventer at få opbakning af ledelse og kollegaer, hvis de bliver indblandet i en utilsigtet hændelse.

SYGEPLEJERSKER ER BEKYMREDE FOR AT BEGÅ FEJL

1.870 sygeplejersker i regionerne og i kommunerne er blevet spurgt om deres bekymring for at begå fejl. 56 pct. er helt eller delvist enige i, at de er bekymrede for at begå fejl i deres arbejde. Ud af dén gruppe svarer:

  • 72 pct., at deres bekymring for at begå fejl skyldes forstyrrelser og afbrydelser i arbejdet.
  • 66 pct., at bekymringen skyldes for mange arbejdsopgaver.

 Af hele gruppen af adspurgte svarer:

  • 42 pct., at de oplever flere klager end for et år siden.
  • 77 pct., at de kan få opbakning fra ledelsen, hvis de kommer ud for at begå fejl.
  • 87 pct., at de kan få opbakning fra kollegerne, hvis de begår en fejl.

Kilde: MEGAFON/Dansk Sygeplejeråds Analyseafdeling

"Det er uheldigt, at en så stor del af sygeplejerskerne frygter at begå fejl. Men deres frygt bunder i en reel opfattelse, som afspejler virkeligheden. Hvis du spørger patienterne, så siger hver fjerde, at de oplever fejl i forbindelse med en indlæggelse," siger sekretariatschef og overlæge Beth Lilja fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, forklarer resultatet af undersøgelsen med, at frygten for utilsigtet at komme til at skade en patient er en indgroet del af sygeplejerskekulturen:

"De seneste 10 år har vi været fantastisk gode til at få udrullet en ny patientsikkerhedskultur, og der er kommet langt større åbenhed om fejl. Men det ligger dybt i sygeplejerskekulturen, at det værste, der kan ske, er at lave en fejl, som går ud over en patient. Det bedste, sygeplejersker kan gøre, er at tale åbent om risikoen for fejl med deres kolleger og ledelse, så man sammen får afværget nogle af de mekanismer, der øger antallet af fejl," lyder det fra Grete Christensen.

Besparelser øger fodfejl

Tine Jæger, som er fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker på Hvidovre Hospital, mener, at de seneste års besparelser og nedlæggelse af sygeplejerskestillinger har øget frygten for at begå fejl:

"Angsten for at lave fejl er mere udtalt end nogensinde før. Når der er medlemsmøder om besparelser, er spørgsmål nummer et: "Hvad kan min fagforening gøre for mig?" og spørgsmål nummer to: "Hvordan er man juridisk og ansvarsmæssigt sikret som sygeplejerske, når normeringerne beskæres" Hvis ansvar er det så, hvis jeg kommer til at lave fejl?"," fortæller Tine Jæger. Hun oplever ligesom flere andre tillidsfolk, Sygeplejersken har talt med, at nedlæggelse af sygeplejerskestillinger og et stadigt mere presset arbejdsmiljø resulterer i flere fodfejl og svipsere end tidligere.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen fremhæver, at der påhviler arbejdspladserne et særligt ansvar for at holde øje med patientsikkerheden i forbindelse med besparelser:

"Vi ved, at jo færre sygeplejersker pr. patient, jo flere fejl vil der ske. Derfor skal arbejdsgiverne tænke sig rigtig godt om, når de laver besparelser. Det er vigtigt, at patientsikkerheden fortsat har meget høj prioritet, og at man ikke nedprioriterer området med begrundelsen, at det har vi ikke tid til," siger Grete Christensen.

Efterlyser dansk undersøgelse

Beth Lilja fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil heller ikke afvise, at besparelser og pressede normeringer kan resultere i flere fejl. Hun efterlyser derfor en dansk undersøgelse af sammenhængen mellem sygeplejerskenormeringer og dødeligheden blandt patienterne.

"Vi har britiske og amerikanske undersøgelser, der viser, at sygeplejerskenormeringer og dødelighed hænger sammen, og vi har en hollandsk undersøgelse, der viser, at der ikke er nogen sammenhæng. Det ville være godt at få lavet en dansk undersøgelse," siger Beth Lilja.

Hvis sygeplejerskers frygt for at begå fejl skal minimeres, er det ifølge Beth Lilja afgørende, at arbejdspladsen udvikler en sikkerhedskultur, så både ledelsen og den enkelte medarbejder hele tiden fokuserer på, hvordan arbejdsgangene kan gøres så sikre som muligt:

"Man kan bestemt ikke afvise, at færre i vagten giver flere fejl. Men der kan også være arbejdspladser med høj normering, som har store problemer med patientsikkerheden. Uanset hvordan normeringen er, så kommer vi aldrig uden om at tænke på mere sikre arbejdsgange."

Alle læger har et hjørne på kirkegården

SY-2010-17-alt%20(4)

Torben Mogensen, lægelig direktør, Hvidovre Hospital: ”Da jeg var lægestuderende, havde vi en underviser, der sagde: ”Enhver læge er ansvarlig for et hjørne på kirkegården.” Selv om vi gør alt for at undgå det, så vil der opstå situationer, hvor der sker en utilsigtet hændelse. De seneste 10 år er patientsikkerheden blevet bedre, og der er blevet langt større åbenhed om fejl.
 
Vi gør meget for at bakke sundhedspersonalet op, når de bliver involveret i klagesager. Alligevel tærer sagerne meget hårdt på læger og sygeplejersker, og nogle vælger at forlade faget efter en klage. Hvis vi skal mindske bekymringen for at begå fejl, bliver vi nødt til at forberede sundhedspersonalet på, at de kommer til at lave fejl. Det er ikke det samme som at acceptere fejl, for naturligvis skal vi gøre alt for at indrette systemet, så fejl kan forebygges.
 
Vi skal blive endnu bedre til at strukturere processerne i sundhedsvæsenet, så rutineopgaver kører på rygmarven, og vi kan bruge ressourcerne på de vanskelige opgaver.
 
Samtidig skal sundhedsprofessionelle passe på med at sætte forventningerne til sig selv for højt og erkende, at man ikke kan alt. At der vil ske fejl – nogle gange også med dødelig udgang. Og at man ikke er en dårligere sygeplejerske eller læge af den grund. Uddannelsen skal blive bedre til at forberede de unge på det vilkår, uden at man skræmmer dem væk fra faget.”

​Halvdelen af alle sygeplejersker frygter at begå fejl på deres arbejde. Hvad kan arbejdspladsen gøre for at mindske bekymringen?

 Vigtigt ikke at sidde fast i hamsterhjulet

SY-2010-17-alt%20(5)Beth Lilja, overlæge og sekretariatschef for Dansk Selskab for Patientsikkerhed: ”I et fortroligt rum vil alle sundhedsprofessionelle have begået fejl, og når forløbene analyseres, viser det sig, at fejl i sundhedsvæsenet sjældent er personafhængige, men skyldes omstændighederne.
 
Selvom arbejdet for patientsikkerheden er blevet styrket de seneste 10 år, er der stadig langt igen, før sikkerhedskulturen gennemsyrer hele den måde, sundhedsvæsenet arbejder på. Det er vigtigt ikke at sidde fast i hamsterhjulet pga. den daglige travlhed, men at den enkelte arbejdsplads har rum til at kigge på patientsikkerheden lidt fra oven.
 
Personalet kan gøre meget ved at kigge sine arbejdsgange igennem og analysere, hvad det f.eks. er, der udløser forstyrrelser og travlhed. Nogle gange er det små, lavpraktiske ting, som skal ændres på. Andre gange er det store initiativer. Men jo mere medarbejdere og ledelse taler åbent om deres bekymringer for patientsikkerheden og konkrete forslag til forbedringer, jo bedre."