Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

En lille bitte klinik i Rocky Mountains

Sygeplejerske Shawn Quick kan som Family Nurse Practitioner tage sig lidt af det hele for patienterne. Hun har åbnet sin egen sygeplejeklinik ”Tiny Little Crestone Clinic” i Colorados tyndtbefolkede Rocky Mountains.

Sygeplejersken 2010 nr. 18, s. 34-36

Af:

Birgit Brunsted, journalist

SY-2010-18-35
Foto: Mark Talbot 
 

I et blåt træhus i den lille by Crestone, der ligger 2.000 meter oppe i de mægtige Rocky Mountains i Colorado, USA, finder man ”Tiny Little Crestone Clinic”, TLC, som sygeplejerske Shawn Quick åbnede for seks år siden. Og som enhver amerikaner ved, står TLC i daglig tale for ”Tender Loving Care”, altså omsorgsfuld og kærlig pleje.

Shawn Quick er Family Nurse Practitioner, en specialuddannet sygeplejerske, der må levere sundhedsydelser på højt niveau, stort set som en læge. Ordningen blev indført i 1965 for at sikre, at landlige og tyndt befolkede områder i USA fik adgang til sundhedspleje.

En Family Nurse Practitioner må optage journal, foretage undersøgelser, bestille laboratorieprøver, bestemme behandlingen og udskrive medicin:

”Jeg er uddannet til at diagnosticere og levere sundhedsydelser til personer i alle aldre – ”from womb to tomb,” siger hun med et smil.

Altså ”fra livmoder til grav”. Klinisk ekspertsygeplejerske er måske den mest betegnende danske titel for hendes funktion.
Klinikken ligger i den ene side af Shawn Quicks hus. Om idéen til at oprette en sundhedsklinik i en lille by, hvor der bor 1.600 mennesker, og hvor folk selv skal betale, siger hun:

”Jeg var flyttet til Crestone og arbejdede for en sundhedsklinik ude i dalen. Men den lukkede, og så startede jeg en bed and breakfast. Men jeg blev efterhånden træt af at rede senge og skure lokummer, og alle gæsterne stillede mig medicinske spørgsmål. Og så fandt jeg ud af, at vi manglede sundhedstilbud i Crestone – før jeg startede, var her intet.”

Shawn Quick havde arbejdet 13 år som sygeplejerske, heraf otte år på et indiansk reservat, Tohono O’odam, i det sydlige Arizona, før hun videreuddannede sig til Family Nurse Practitioner.

Kan lidt af alt

Bag den blå dør er der et hyggeligt indrettet venteværelse. Til den ene side ligger Shawn Quicks konsultationsværelse, hvor der står en stor, komfortabel stol af den slags, man synker meget dybt ned i.

”Den er til patienterne, så fortæller de alt,” siger hun og smiler.

Til den anden er der et undersøgelsesrum med mikroskop, iltapparat, blodtryksapparat og et leje, der hviler på et kraftigt bord med skuffer.  Her tager Shawn Quick blodprøver, vaccinerer, syer sår og skifter bandager. Alle patienter får taget blodtryk.

Shawn Quick modtager alle slags patienter: Kvinder, der skal have taget en pap-smear, gravide, præmature tvillinger, folk med vejrtrækningsproblemer og de, der er kommet til skade.

”Jeg kan lidt af alt, og hvis folk har brug for mere, henviser jeg til specialist eller hospital,” siger hun.

I USA er det obligatorisk, at børn, som skal dyrke sport i skolen, får et helbredstjek for at undgå senere retssager.

”Jeg tjekker deres hjerte meget omhyggeligt. Da jeg arbejdede i Tuscon, faldt tre børn døde om, da de dyrkede sport, fordi de havde medfødte hjertelidelser. Drengene bliver også undersøgt for brok, og de tror alle sammen, jeg husker præcis dem, fordi jeg har set dem uden bukser,” siger hun og griner.

SY-2010-18%20(18)SY-2010-18%20(17)

En konsultation ved Tin Little Crestone Clinic koster 40 dollars, og Shawn Quicks indkomst er ifølge hende selv i nærheden af fattigdomsgrænsen. Foto: Mark Talbot 

Bange for forsikringsselskaberne

Det banker på døren, og ind kommer Stephanie, der skal have forklaret nogle blodprøver. Men det er ikke Shawn, der har taget dem. Stephanie er en af de mange, der ikke har råd til at gå til læge. I stedet har hun besøgt et HealthFair, som tilbyder borgere forebyggende rådgivning og forskellige screeninger. Man kan også få taget blodprøver, og prisen er kun 35 dollars til det laboratorium, der behandler prøverne.

HealthFairs, som findes over hele USA, drives af en professionel organisation, og alle involverede arbejder frivilligt.

Men prøvesvarene skal jo forklares, og så kommer folk til Shawn:

”Hvis patienterne får et unormalt resultat, spørger de mig, hvad de skal gøre. Det kan være højt kolesterol, urininfektioner, æggehvide i urinen hos gravide eller højt blodtryk. Folk er så bange for forsikringsselskaberne og opgiver et andet navn på HealthFair, for så er der ingen journal eller andre papirspor. God idé,” siger Shawn Quick, ”for selv om de har en forsikring, kan de risikere, at selvrisikoen og præmien bliver sat op.”

Det vil ændre sig, når præsident Barack Obamas sundhedsreform slår igennem, men Shawn Quick er skuffet:

 ”Man skulle have valgt den offentlige løsning, men forsikringsselskaberne vandt, og vi tabte.”

Til at betale

Stephanie roser Shawn Quick i høje toner: ”Hos Shawn får jeg kvalitetstid. Hun har aldrig travlt, hendes omsorg er personlig, og så er hun til at betale.”

I begyndelsen kostede en konsultation 40 dollars (221 kr.), men Shawn Quick måtte sætte den op til 75 (415 kr.), og det er stadig mindre end andre steder, forklarer hun. Børn under fire år betaler 25 dollars og teenagere 40 dollars. Der kommer ca. 10 patienter om ugen.

”Min indkomst er i nærheden af fattigdomsgrænsen, men det er o.k.,” siger hun, der dog også underviser på sygeplejerskeuddannelsen på Alamosa College, en times bilkørsel fra Crestone.

Shawn Quick fører journal på patienterne, og hun er naturligvis omfattet af det lovbefalede fortrolighedskrav.

”Nogle gange tror folk, at vi bare lige kan ordne tingene, fordi det er så lille en klinik. Men det kan vi ikke, også fordi jeg samarbejder med hospitalerne,” siger hun i en meget bestemt tone.

Obamas sundhedsreform

Kampen for at få vedtaget den amerikanske sundhedsreform var lang, og præsident Barack Obama blev beskyldt for at ville indføre socialisme ad bagvejen, tage hævn for slaveriet og for at ville indføre Hitlers Endlösung. Baggrunden for ønsket om en reform var, at 44 mio. amerikanere hidtil har været uden sundhedsforsikring.

”The Affordable Care Act” blev vedtaget den 22. marts 2010 med 219 stemmer mod 212 og trådte i kraft den 23. september 2010. Det vil tage tre år at gennemføre den.

Hovedelementerne er: 

  • Der skal oprettes et forsikringsmarked, hvor enkeltpersoner og små erhvervsvirksomheder kan købe dækning til konkurrencedygtige priser
  • Alle amerikanere skal have en sundforsikring, der også omfatter forebyggelse
  • Børn er forsikrede under forældrenes ordning, til de er 26
  • Folk selv kan vælge læge og kan bruge den nærmeste skadestue uden at betale.

Forsikringsselskaberne kan ikke længere: 

  • afvise nogen under henvisning til eksisterende sygdom
  • ophæve en forsikring
  • annullere en livsvarig forsikring, hvis personen er alvorligt syg, f. eks. af kræft
  • afvise et krav, uden at patienten har mulighed for at appellere.