At være til stede, når patienten vågner

En afgangsopgave på diplomstudiet fra 2008 danner grundlag for denne artikel om opvågningssygeplejerskers kommunikationsfærdigheder.

Opgavens spørgsmål var: Hvilke kommunikationsfærdigheder finder opvågningssygeplejersken vigtige i det korte møde med opvågningspatienten?

Opgaven er udarbejdet på baggrund af et fokusgruppeinterview med syv opvågningssygeplejersker. Sygeplejerskerne fortalte om en patientsituation, hvor kommunikationen lykkedes, og en situation hvor kommunikationen var svær. Formålet med undersøgelsen var at gøre erfarne opvågningssygeplejerskers implicitte viden om kommunikation med opvågningspatienter eksplicit. Analyse af fokusgruppeinterviewet viste syv kommunikationsfærdigheder, der er centrale for dygtige opvågningssygeplejersker.

I det følgende nævnes de syv kommunikationsfærdigheder, med centrale citater fra den indsamlede empiri.

At have patienten i centrum

• ”Jeg prøver at give alle dem, jeg passer, opmærksomhed og nærvær, så de føler sig set.”

At tage initiativ til kommunikation

• ”Jeg oplever, at nogle patienter har brug for nogle bestemte oplysninger fra starten om, hvad klokken er, og hvordan operationen er gået, så slapper de af.”

• ”Vi møder mennesker fra mange samfundslag, nogle forstår vi bedre end andre, men vi skal kunne snakke med alle.”

 At tage sig tid til at lytte

• ”Jeg forsøgte at lytte til hende og lade hende komme til. Hun fik lov at fortælle om alle de ting, der havde været i hendes forløb, jeg lyttede til hende, når hun fortalte om de gange, hun følte sig dårligt behandlet ikke bare af systemet, men også privat.”

At bruge nonverbal kommunikation

• ”Jeg ser på patienternes farve, om de rynker panden eller ligger uroligt i sengen. Jeg bruger mine sanser, så jeg ikke forstyrrer dem.”

• ”Det er det med berøring, holde i hånd og se dem i øjnene, ja bare stå ved sengen.”

At rumme patientens følelser

• ”Det er tit nogle personlige ting, de gerne vil af med, og der er mange ting, der letter hos dem, når de får lov at fortælle.”

• ”Hun gik i panik, fordi hun ikke kunne mærke sine ben. Jeg sagde til hende, at jeg ville blive hos hende hele tiden.”

At give patienten plads

• ”De unge mænd gider ikke snakke med os, de skal bare have det overstået og så op på afdelingen.”

• ”Jeg prøver ikke at hidse dem op, jeg forholder mig roligt og står ikke for tæt på sengen. De mister jo også lidt af deres panser, når de kommer i narkose, det er bestemt ikke let for dem.”  

At spørge patienten

• ”Der har vi stor hjælp i patienten, det med at spørge patienten, hvad han er vant til, patienten er ekspert i sig selv.”

De syv kommunikationsfærdigheder spejles af Kari Martinsens sygeplejeteori samt af Tom og Hilde Eides kommunikationsteori. Dette og meget mere kan man læse om i opgaven ”At være til stede, når patienten vågner”. Den kan fås som vedhæftet fil hos forfatteren.

Anne Marie Overgaard er ansat i opvågningsafsnittet på Middelfart Sygehus;
annemarieovergaard@mail.dk