Dilemma: Terapi af en art

Alette har taget en terapeutisk uddannelse i narrativ metode på et anerkendt uddannelsessted i Danmark. Nu vil hun gerne afprøve sine kundskaber i sundhedsplejen, hvor hun arbejder.

SY-2010-20-13Alette har taget en terapeutisk uddannelse i narrativ metode på et anerkendt uddannelsessted i Danmark. Nu vil hun gerne afprøve sine kundskaber i sundhedsplejen, hvor hun arbejder. Derfor stiller hun sine mødre og familier langt flere spørgsmål, end kollegerne gør.

Hendes metode skal fremme mødrenes egen evne til at løse problemerne og kaste lys på andre historier end dem, mødrene umiddelbart fremhæver som problematiske eller negative.   

En formiddag kommer Alette på etableringsbesøg hos juristen Helle, som har fået sit første barn som 35-årig. Alette vil helst ikke give konkrete råd, så hun spørger ind til Helles oplevelse af at have svært ved at læse barnets behov og dermed være en dårlig mor. Efter fire-fem spørgsmål siger Helle: ”Hvorfor spørger du hele tiden, det er ikke det, jeg har brug for, og det er heller ikke det, jeg troede, en sundhedsplejerske var ansat til. Jeg har det, som om jeg er i terapi af en art.”

Alette bliver meget overrasket over Helles kommentar og ved ikke rigtigt, hvad hun skal sige. Hun afslutter hurtigt besøget og fortæller senere en god kollega om det. Hvad skal kollegaen råde Alette til?

Svar 1

Et klinisk etisk dilemma forholder sig til, hvorvidt patientperspektiv og fagligt perspektiv har stemt overens. Med baggrund i moderens udtalelse har hun i dette tilfælde ikke følt sit behov efterkommet. Dette uagtet at Alette har villet gøre det bedste for hende.

Spørgsmålet er, hvorvidt teoriverdenen (Alettes terapeutiske uddannelse) og dermed systemverdenen skal dominere, eller om det er moderens livsverden (ifølge Habermas), der skal bestemme metoden. Man kan argumentere for, at det over tid måske vil hjælpe moderen bedre med den spørgende tilgang, men så skal hun vel have denne oplysning med begrundelse for anbefalingen og dermed have mulighed for at foretage et kvalificeret valg? I den aktuelle case ser det ud til, at der er tale om en veluddannet person, der er vant til at foretage vurderinger af given information. Personen ser også ud til, med de givne oplysninger, at være kompetent til at træffe et kvalificeret valg. 
 

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale, kliniske etiske komité ved Aalborg Sygehus.

Svar 2

Alettes kollega tænker sig godt om og beder Alette om at forestille sig, hvad Helle mon har oplevet ved at stille spørgsmål til en fagperson, der svarer ved at stille flere spørgsmål.

Endvidere overvejer kollegaen, hvad det kan betyde, at sundhedsplejersken i nogen grad ændrer adfærd i forhold til den eksisterende kultur i faggruppen uden at drøfte det med kolleger på forhånd. Kollegaen udfordrer Alette ved at stille spørgsmålet og fortsætter med at pointere, at i mor-sundhedsplejerske-forholdet er sundhedsplejersken den, der skal sikre sig, at informationen og dialogen er afpasset modtagerens situation.

Kollegaen konstaterer, at Alette har forskellige muligheder: Alette bør overveje, hvordan hun vil imødekomme Helle ved næste besøg, og dernæst overveje, hvordan hun vil øve sig i at bruge sin nye viden – og hvordan hun kan udvikle nye muligheder sammen med sine kolleger i fremtiden, for det værste, der kan ske, er jo, at al udvikling ophører af angst for at gøre noget forkert.

Af Grete Bækgaard Thomsen, formand for Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

Emneord: 
Sundhedspleje
Terapi