Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Plads til at dumme sig

Øvelse gør mester, siger et ordsprog. Øvelse gør tryg, siger man på sygeplejeuddannelsen i Næstved. Her får de studerende den praktiske sygepleje i hænderne, allerede før de kommer ud i klinik. Konceptet kaldes skill lab.

Sygeplejersken 2010 nr. 20, s. 22-23

Af:

Julie Winther Bengtson, journalist

SY-2010-21-25
En af øvelserne under skill lab handler om ernæring og give mad til patienter. ”Patienten” er selv studerende på holdet og bliver her lejret i sengen og madet af to medstuderende. Foto: Søren Svendsen

50 hvide kitler myldrer ind og ud mellem hinanden i lokalet, hvor 12 senge fylder godt langs væggene. Hver seng er udstyret med det nødvendige hospitalsudstyr som ilt og blodtryksapparat. Men der er ingen rød snor at trække i, for her er ingen patienter. Kun patientlignende dukker, som ikke brokker sig, hvis sygeplejersken fumler med forbindingerne.

Kitlerne sidder på de studerende fra modul 1 fra sygeplejeskolen i Næstved. I næste uge skal de ud i deres første klinikperiode, men inden da øver de sygepleje på skolen under vejledning af otte kliniske undervisere fra Næstved Sygehus.

I løbet af to dage skal de snuse til, hvad sygeplejefaget handler om, både menneskeligt og praktisk. De får både instrumenter, basisskemaer og rigtige mennesker i hænderne. Ifølge uddannelseskonsulent ved Næstved Sygehus, Lisbeth Trebbien, er det en god øvelse, inden det går løs i klinik ude på afdelingerne.

”Skill lab har overordnet to formål; dels at sætte fokus på, hvad de studerende skal kunne i det praktiske sygeplejearbejde og dels at skabe mere tryghed, når de skal ud i klinik,” forklarer Lisbeth Trebbien, der var med til at starte skill lab op i 2008.

Nedre toilette

Efter en kort samlet introduktion til dagen suser alle ud i otte grupper i to øvelseslokaler, hvor de i løbet af to dage bliver undervist i alt fra, hvordan man vasker en patient til lungefunktion, oralhygiejne og ernæring.

De studerende får lov at prøve patientens situation og blive vasket på arme og ben, få børstet tænder og ordnet hår.
”Der var da lige en grænse, der skulle overskrides i forhold til at udføre plejen på hinanden,” fortæller en af underviserne, klinisk underviser Tina Wendelbo fra Næstved Sygehus.

Også øvelse i nedre toilette stod på skemaet. Det blev dog afprøvet på en dukke.

”På den måde kunne de lære principperne for, hvordan man skal vaske og skifte klude,” tilføjer Tina Wendelbo.

På andendagen er hun ansvarlig for en øvelse, der handler om spisesituation og -miljø. Også her er der fokus på, hvordan det er at være patient. Bag et diskret tillukket forhæng i det ene hjørne af lokalet er en frivillig fra gruppen hoppet op i sengen og har fået et stort, blomstret tørklæde for øjnene.

”Patienten hedder Ane Andersen og er blevet blind af sin sukkersyge,” fortæller Tina Wendelbo til de andre studerende.

To af dem skal nu vise, hvordan de vil give patienten mad. Men det er ikke så ligetil, for den studerende har fået instruktioner om at stritte imod:

”Nej, jeg vil ikke have mad. Min mave er helt hård, og jeg har ingen appetit,” siger patienten.

”Nå, så kan det være, vi skal få dig ud af sengen og på toilettet,” prøver en af de studerende, der nu skal lære at give næring til en patient, som ikke har lyst til at spise.

”Selvom nogle synes, det er grænseoverskridende, bliver de gennem øvelsen bevidste om, hvordan det er at være patient og f.eks. blive lejret i sengen og madet,” siger Tina Wendelbo.

Blodtryk for begyndere
”Pas på med at gå og skramle med stetoskopet, mens I har det i ørerne, for det gør altså ondt,” lyder et af klinisk underviser

Marianne Holtses første råd til sygeplejespirerne, som for første gang prøver at holde et stetoskop og en blodtryksmåler. I et hjørne af lokalet lærer grupperne efter tur om puls- og blodtryksmåling. Igen hopper en frivillig patient op i sengen, og så gennemgår de sammen, trin for trin, hvordan man måler blodtrykket. Bagefter bliver adskillige blodtryk målt i dyb koncentration. Ikke så simpelt, som man umiddelbart skulle tro, må flere erkende.

Tina Wendelbo har været med som underviser i skill lab siden starten. Hun oplever tit, at de studerende bliver overraskede over kompleksiteten i den praktiske pleje:

”Det ser så nemt ud, når de får målt blodtrykket hos lægen, og de havde ikke drømt om, at man både skal bruge sin synssans og høresans og samtidig finde ud af, hvor man kan høre lyden i stetoskopet og åbne og lukke for ventiler,” fortæller hun.

Det vigtigste er ikke, om de kan det hele fra starten. Det betyder derimod noget, at de har haft instrumenterne i hænderne:
”Så tør de vove sig ud i nogle ting,” siger Tina Wendelbo og påpeger, at der under den gamle studieordning godt kunne gå lang tid, før de fik styr på den praktiske sygepleje.

”Vi kan jo lære dem det hele ude på afdelingerne, men det er lidt mere ufarligt i skill lab på skolen. Her får de lov til at dumme sig og grine lidt af sig selv,” understreger hun.

Et risikofrit miljø uden tids- og præstationspres
  • Sygeplejerskeuddannelsen i Næstved startede skill lab-undervisningen i 2008 i forbindelse med den ny nationale studieordning. Formålet er at sætte mere fokus på de studerendes færdigheder og handlekompetencer og give dem mulighed for at øve sig i et risikofrit miljø – uden tids- og præstationspres.
  • Der undervises to hele dage, inden de studerende kommer i klinik på modul 1. Dagene er en del af det kliniske undervisningsforløb. Derfor har de kliniske undervisere overtaget ansvaret for dagene på skolen. På modul 2 ligger endnu en undervisningsdag i skill lab.
  • I evalueringen af skill lab kan de studerende angive, i hvor høj grad undervisningen er med til at øge deres tryghed i afdelingen. Sidst svarede 66 pct. ”i høj grad”, 26 pct. ”i nogen grad” og 8 pct. ”i mindre grad”.

Kilde: Lisbeth Trebbien, uddannelseskonsulent ved Næstved Sygehus.