Basal information om torturoverlevere

Foto: Istock

Der er ca. 106.000 flygtninge i Danmark. Et studie fra 2008 foretaget af Amnesty-læger viser, at op imod 50 pct. af disse har været udsat for tortur (1). Det betyder, at sygeplejersker i høj grad vil støde på torturoverlevere i det danske sundhedsvæsen. Derfor skal sygeplejersker, der møder asylansøgerne, turde tale om emnet og vide, hvordan de skal håndtere en person, de mistænker for at være torturoffer (2,3).

I mit bachelorprojekt fandt jeg, at der mangler viden på dette felt. Ikke alle sygeplejersker er bekendt med Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), som er det første af sin art og i dag har det største bibliotek om tortur i verden (1). Samtidig var viden om konkrete symptomer på følger af tortur begrænset.

I forbindelse med bachelorprojektet udarbejdede jeg en pjece, som i kort form beskriver ”det første møde med en uidentificeret torturoverlever”. Denne artikel tager udgangspunkt i pjecen.

Torturens senfølger

Torturens følger er mange og af både fysisk, psykisk og social art. 

De fysiske konsekvenser er konkrete og er noget, vi direkte kan se i forbindelse med plejen. Der kan bl.a. være tale om ar, manglende negle eller tænder, skævtvoksende knogler, uforklarlige neurologiske smerter, smerter i underlivet og problemer med vandladning og obstipation. En stor del af torturen består i at ydmyge offeret, og vi skal være opmærksomme på, at det medfører stor blufærdighed omkring kroppen for patienten.

De psykiske senfølger er ligeledes mange. Disse er bl.a. manglende tillid, mistænksomhed, lav komplians, koncentrationsbesvær, træthed og irritabilitet. Det er derfor vigtigt at udvise tålmodighed.

Søvnproblemer og mareridt kan aflastes med f.eks. en lampe og mulighed for at tale med personalet om natten. Under flashbacks (torturoverleveren er fysisk og psykisk tilbage under torturen og mister tid og orientering) skal sygeplejersken ikke berøre, men roligt tale patienten tilbage til nutiden. Angst ses i forbindelse med små rum, blodprøvetagning, undersøgelser, medicinsk udstyr og narkose. Det viser vigtigheden af at være bevidst om patientens fortid og kunne lette – eller helt undgå –  eventuelt angstprovokerende situationer.

Diagnosen PTSD (posttraumatisk stress-syndrom) er den mest udbredte diagnose til torturoverlevere. Der er imidlertid en del diskussioner om, hvorvidt PTSD i tilstrækkelig grad beskriver alle torturens symptomer. Bl.a. beskrives de alvorlige fysiske senfølger, som går hånd i hånd med de psykiske, ikke.

Sygeplejerskens rolle

Når sygeplejersken har mistanke om, at patienten kunne være et torturoffer, er det vigtigt at turde spørge, og det er en god idé at have opsøgt baggrundsinformation om tortur inden.

Tortur er ofte forbundet med skam, og det kan løfte en kæmpe byrde fra patienten, at sygeplejersken er den, der tager initiativ og kan håndtere de informationer, patienten giver. Vi skal her huske, at vi har en lyttende og støttende funktion, men at vi ikke er terapeuter.

Vi skal sørge for, at patienten får den rette viderebehandling. I den pjece, jeg har udarbejdet, er der en mere konkret tilgang til samtalen mellem sygeplejersken og en formodet torturoverlever med udgangspunkt i (3).

Husk at bruge tolk, når det er nødvendigt!

Pjecen kan fås som pdf ved henvendelse til forfatteren.

Nina Halberg er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital.

Litteratur

1. www.traume.dk/ ​
2.  www.rct.dk/
3. Jakobsen L. Torturoverlevere og sygeplejersken, foreløbige tekster, København: RCT 2008.

Behandlingssteder

• RCT, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre www.rct.dk
• OASIS, behandling og rådgivning for flygtninge og torturofre
• Cepar, Center for psykosocialt arbejde med flygtninge og indvandrere
• Etica, behandlingscenter for traumatiserede flygtninge, immigranter og danskere.

Opdateret information d. 25. juni 2014:

• Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) hedder i dag Dignity - Dansk Institut Mod Tortur med hjemmesiden dignityinstitute.dk.
• Ifølge Dignity var der i 2012 85.000 flygtninge i Danmark.

• Ifølge Dignity er det max en tredjedel af dem, der har været udsat for tortur.

​