Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ligestillet på deltid

Tilpasning. Måske skal der pustes nyt liv i ligestillingsbegrebet. For hvem siger, at kvinder, der arbejder på nedsat tid og tager sig mest af børn, indkøb og rengøring, ikke er ligestillede med deres mænd" Det mener sygeplejerske Maj Britt Ventrup.

Sygeplejersken 2010 nr. 4, s. 31-32

Af:

Maria Jørvad, journalist

0410-31-01-1
Maj Britt Ventrup ses her sammen med datteren Andrea på 11 år. Maj Britt Ventrup bruger 32 timer på jobbet og 21 timer på husligt arbejde. Hendes mand bruger 50 timer om ugen på jobbet og syv timer på at arbejde i hjemmet. Derudover er det Maj Britt Ventrup, der har ansvaret for at hjælpe med lektier og sørge for at følge børnene til fritidsaktiviteter m.m. Foto: Hanne Loop

Maj Britt Ventrup på 39 år er et eksempel på en moderne kvinde, der opfatter sig selv som ligestillet med sin mand Lars, selvom hun tager størstedelen af slæbet hjemme. Parret bor sammen med deres to børn Alexander på 13 og Andrea på 11 år i et hyggeligt hus tæt på Maj Britt Ventrups arbejde som specialsygeplejerske på Slagelse Sygehus. Her lægger hun ugentligt 32 timer, mens Lars bruger 50 timer om ugen på sit job som salgskonsulent i et bilfirma.

For Maj Britt Ventrup handler ligestilling ikke om, hvem der gør hvad og i hvor mange timer. Det handler mere om at have lige muligheder for at kunne tilrettelægge sit liv, som det passer bedst, og det har hun gjort.

Da hun var nyuddannet sygeplejerske i midten af halvfemserne og fik små børn, knoklede hun med at få de skiftende dag- og nattevagter til at hænge sammen med at hente og bringe i forskellige institutioner og alle de andre logistiske udfordringer i en småbørnsfamilie. Men det blev for stressende, og beslutningen om at gå på nedsat tid var ikke svær at tage.

"Jeg følte bare, det var det eneste rigtige, og jeg har ikke nogen intentioner om at gå op i tid lige nu," siger Maj Britt Ventrup.

Familien kommer først

Maj Britt Ventrup er ansat på AMA, den akutte medicinske modtageafdeling, hvor hun arbejder med venetrombose som speciale, samtidig med at hun har vagter som basissygeplejerske og arbejder som projektsygeplejerske tilknyttet et forskningsprojekt på afdelingen. Hun har taget en efteruddannelse inden for trombose-hæmostase og går fortsat på kurser hvert år. Hun brænder for sit job, men familien kommer først.

"Jeg gik ned i tid for at få familielivet til at hænge bedre sammen. Det er klart, når Lars kommer hjem klokken syv om aftenen, så er det mig, der står for madlavning og tøjvask, for det har han af gode grunde ikke kunnet deltage så meget i. Men jeg har min ugentlige fridag, hvor jeg kan klare alle de ting, og så kan vi holde fri i weekenden i stedet for at gøre rent," siger Maj Britt Ventrup.

Til gengæld står hendes mand for at skovle sne, slå græs og vaske bilerne.

Nattevagter giver jetlag

Ud over kvalitetstid i familien er de skiftende arbejdstider en vigtig årsag til Maj Britt Ventrups beslutning om nedsat tid. Det kræver ekstra fridage at vende døgnrytmen.

"Det er ligesom at have jetlag efter en nattevagt. Det er fedt at have med mennesker at gøre, men det kræver utrolig meget af én," siger Maj Britt Ventrup.

Mere tid opvejer mindre løn

Nogle eksperter peger på, at nedsat tid går ud over kvindernes livsløn og pension, men det er ikke en bekymring, som Maj Britt Ventrup deler. Hun lever mere i nuet og synes, at den tid, hun får ekstra sammen med børnene, opvejer lavere livsløn og pension. Og det hænger bl.a. sammen med lønnen.

"Sygeplejersker tjener jo ikke guld. Skulle jeg begynde at spare op, så skulle jeg vælge et andet job eller gå op i tid. Jeg har taget det her valg, fordi jeg synes, det er det rigtige for mig og vores lille familie."