Klinisk sygeplejespecialist udvikler plejen til børn

Arkivfoto: iStock  

Artiklen beskriver de erfaringer, vi har gjort ved ansættelsen af en klinisk sygeplejespecialist på børneafdelingen på Regionshospitalet Viborg (se boks 1 her på siden). Vi har fokus på de muligheder, denne stillingstype giver i forhold til kliniske arbejdsopgaver i hverdagen, implementering af ny viden og brobygning mellem klinik, uddannelse og forskning.

I 2006 ansatte børneafdelingen en klinisk sygeplejespecialist, som skulle have fokus på sygeplejefaglig udvikling og forskning. Baggrunden var, at børneafdelingen i flere år havde haft et ønske om at ansætte en person, som skulle beskæftige sig med sygeplejefaglig udvikling og implementering af ny viden og forskning i klinisk praksis.

Efter en succesrig forsøgsperiode på neonatalafsnittet blev det besluttet at ansætte en klinisk sygeplejespecialist, som skulle varetage funktionen på hele børneafdelingen. Sygehusledelsen støttede idéen, og der blev etableret en tværfaglig forankring og forståelse i afdelingsledelsen for at oprette stillingen. Afdelingssygeplejerskerne i børneafdelingen blev involveret i processen, der blev afholdt flere møder i implementeringsfasen, og der blev udarbejdet en funktionsbeskrivelse for klinisk sygeplejespecialist tilpasset Børneafdelingens behov og med udgangspunkt i den overordnede funktionsbeskrivelse på Regionshospitalet Viborg.

Fokus for den kliniske sygeplejespecialist har fra starten været klinisk praksis med henblik på at initiere og implementere faglig udvikling og forskning i børneafdelingen til gavn for børn og forældre - samt at være rollemodel for sygeplejersker i klinisk praksis og medvirke til at implementere kliniske retningslinjer - og via undervisning medvirke til udvikling af sygeplejepersonalets kliniske praksis (1). 

Målet var, at den kliniske sygeplejespecialist skulle være tilgængelig og synlig i praksis og skulle derfor placeres med kontor i børneafdelingen. Desuden blev der planlagt vagter på de forskellige afsnit, så den direkte kontakt til praksis kunne fastholdes. Det har efterfølgende vist sig at være helt rigtigt, da det skaber en naturlig og let vej til kontakt, råd og vejledning. På denne måde er den kliniske sygeplejespecialist med til at sikre og fremme, at udviklingen bliver praksisrelevant og implementeres i et tæt samarbejde med afdelingens personale.

Den kliniske sygeplejespecialist og oversygeplejerske har holdt ugentlige møder med henblik på udvikling af funktionen og med fokus på prioritering af de opgaver, der er iværksat, så arbejdet tager udgangspunkt i afdelingens overordnede strategi.

Den rette person til den rette stilling

Marianne Eg blev ansat i stillingen i efteråret 2006. Hun havde 10 års erfaring fra neonatalafsnittet på børneafdelingen og en afsluttet masteruddannelse i Health Science Nursing, som bl.a. gav kvalifikationer inden for litteratursøgning, forskningsmetoder og udarbejdelse af projektbeskrivelser samt den akademiske tilgang, som gjorde det muligt at kunne forholde sig kritisk til litteratur og forskningsresultater. En anden relevant kvalifikation var bestyrelsesarbejde i Det faglige Selskab for Børnesygeplejersker, hvor arbejdet bl.a. bestod i planlægning af temadage, landskurser og udarbejdelse af fagblad.

Om funktionen

I funktionsbeskrivelsen for sygeplejespecialisten er der lagt vægt på, at stillingen skal være en vekslen mellem udviklings- og implementeringsarbejde og direkte arbejde i klinikken. Det har vist sig at være vanskeligt at afgrænse arbejdet i klinikken, så i praksis fungerer det sådan, at afdelingssygeplejerskerne, oversygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist aftaler, hvordan arbejdet i klinikken skal forløbe. Det tilstræbes, at arbejdet i klinikken er bestemt ud fra de arbejdsopgaver eller projekter, der er i gang på de forskellige afsnit. I ferieperioder har den kliniske sygeplejespecialist længere ophold i klinikken fordelt på forskellige afsnit.

Det er vigtigt at fremhæve, at arbejdet i klinikken giver uvurderlige erfaringer og netværk i forhold til udviklingsarbejde og implementering og mulighed for større kendskab til personalet på de enkelte afsnit.

Desuden giver det personalet større kendskab til den kliniske sygeplejespecialist, hvilket gør samarbejdet lettere. Sygeplejerskerne i klinikken kommer med idéer og forslag til forbedringer/instrukser o.l., og dermed bliver vejen kortere fra basissygeplejersken til den kliniske sygeplejespecialist, som evt. kan sætte et udviklingstiltag i gang. Arbejdet i praksis giver også mulighed for at se, hvilken udvikling der sker i forhold til plejepersonalet, hvordan børn og forældre møder sundhedsvæsenet, og hvilke krav de stiller.

På den måde kan den kliniske sygeplejespecialist holde sig ajour og opfange gode idéer fra praksis, både fra personale, børn og forældre. En anden fordel ved at komme i plejen på de forskellige afsnit er muligheden for at se, hvad der fungerer godt det enkelte sted, og evt. videreføre/implementere det til andre afsnit i børneafdelingen.

Sådan lærer afsnittene af hinanden, og det giver en bedre kvalitet, at tingene gøres ud fra de samme retningslinjer på hele børneafdelingen. Det giver store fordele, når afsnittene f.eks. er lagt sammen i ferieperioder, eller når personalet skal afløse hinanden på forskellige afsnit.

Om arbejdsområder

Arbejdet som klinisk sygeplejespecialist består i mange forskellige udviklingsopgaver. En stor del af jobbet består i at opfange de gode idéer/erfaringerne fra sygeplejerskerne og få denne viden beskrevet eller videregivet på anden måde ved f.eks. udarbejdelse af instrukser, patientforløbsbeskrivelser eller som undervisning.

Den kliniske sygeplejespecialist skal konkret være med til at

• Udarbejde sygeplejeinstrukser og vejledninger. Her består opgaven for den kliniske sygeplejespecialist i at være igangsætter, holde processen i gang, være behjælpelig med f.eks. at tage billeder til instruks, foretage litteratursøgning, tage kontakt til samarbejdspartnere og lægge det færdige produkt ind elektronisk i dokumenthåndbogen.
• Støtte op omkring de specialeansvarlige sygeplejersker i deres arbejde med udarbejdelse af instrukser, implementering og drøftelse af sygeplejefaglige problemstillinger.
• Deltage i patientsikkerhedsgruppen, der behandler de utilsigtede hændelser på børneafdelingen. Det giver kendskab til områder, hvor der kan sættes ind i forhold til f.eks. læring og ændring af arbejdsgange eller procedurer. Den kliniske sygeplejespecialist får her konkrete arbejdsopgaver, og da mange af de utilsigtede hændelser har med medicin at gøre, blev det besluttet at gøre en ekstra indsats her. Det har resulteret i et samarbejde med gruppen af medicinansvarlige sygeplejersker fra hvert afsnit om projektet "Den rigtige medicin til det rigtige barn." Projektet bestod i heldagsundervisning i lægemiddelregning, læring fra utilsigtede hændelser i forhold til medicin, identifikation af patienten før medicingivning, gennemgang af instrukser i forhold til medicin, iv-væsker og droppleje og dokumentation i forhold til dette for hele plejepersonalet.
• Koordinere og planlægge undervisning for plejepersonalet. Her er det både den generelle undervisning for hele personalegruppen, men også mere specielle tilbud, som f.eks. oprettelse af børnekursus for sygeplejersker på børneafdelingen ansat mindre end et år. Erfaringer/ønsker fra nyansatte og arbejdet med oplæringsprogrammerne gjorde det klart, at der manglede et tilbud til nyansatte sygeplejersker. Derfor fik den kliniske sygeplejespecialist til opgave at oprette et børnekursus med undervisningstilbud, som klædte nyansatte sygeplejersker på, så de havde mulighed for at tilegne sig den viden og kompetencer, som kræves af dem i forhold til kompetenceprofilerne, som er beskrevet for hvert afsnit. Kurset strækker sig over tre dage, og der undervises f.eks. i ernæring til børn, blodprøveværdier, generelle observationer, anafylaksi, socialrådgiverens arbejde på børneafdelingen, gennemgang af en børneundersøgelse, barnets normale udvikling, barnets motoriske udvikling, sorg, krise og den anerkendende kommunikation.

  En anden konkret opgave har været at etablere et undervisningstilbud til erfarne børnesygeplejersker. Dette kursus skulle være et led i fastholdelsespolitikken på børneafdelingen og give børnesygeplejersker med mere end to års erfaring mulighed for en opdatering på børneområdet. Målet var at give inspiration/fornyet indsigt/energi i arbejdet med børn og ikke mindst skabe netværk på tværs af børneafdelingerne i Region Midt/Nord. Kurset afholdes i samarbejde og på skift mellem Århus, Herning, Aalborg og Viborg Børneafdelinger.
  Have tovholderfunktion på forskellige arbejdsgrupper, som har deltagelse af personale fra afsnittene i afdelingen og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
  Børneafdelingens kostteam arbejder i øjeblikket med udarbejdelse af kostpolitik og et kostprojekt.
  Hygiejnegruppen arbejder med instrukser om isolationsregimer. Har desuden haft til opgave at implementere brugen af engangsovertrækskitler.
  Genoplivningsgruppen udarbejder instrukser og afholder kurser.
  Hjemmesidegruppen har været igennem et stort revideringsarbejde. Der er blevet taget billeder og indtalt lyd til hjemmesiden, hvilket har givet nye udfordringer i forhold til it-kundskaber.

• Gruppen, som arbejder med anerkendende kommunikation, afholdt i efteråret 2008 en fokusuge, hvor temaet var den anerkendende kommunikations betydning for trivsel og tilfredshed hos børn, deres familier og personale. Hele ugen var der events med fokus på at anerkende hinanden som kollega og med involvering af humor.
  Samle nyansatte sygeplejersker til fælles introduktion hver anden måned, byde velkommen til børneafdelingen, introducere generelt til at være børnesygeplejerske og sætte fokus på, hvilke værdier der arbejdes ud fra i børneafdelingen.
• Være redaktør af børneafdelingens nyhedsbrev "Børnesprøjten" som udgives fire gange om året. Her er målet at skabe større vidensdeling om bl.a. udviklingsprojekter og undervisningstilbud. Her bringes referater fra kurser og undervisning. Desuden præsenteres nyt personale.

Udvikling og forskning

På Regionshospitalet Viborg var der tale om den første stilling som klinisk sygeplejespecialist, og derfor blev der etableret en tæt kontakt til Center for Sygeplejeforskning - Viborg (CSF-V). Dels i form af deltagelse i Forum for Forskning og Udvikling, et netværk bestående af sygeplejersker ved Regionshospitalet med stillinger, der matcher den kliniske sygeplejespecialist og lektorerne, dels ved deltagelse i Væksthuset, hvis formål er at kvalificere udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker til at beskrive og tilrettelægge projekter, skrive artikler, udforme posters m.v. Væksthuset tilrettelægges som seminarer i CSF-V med forskningslektorerne som ansvarlige.

Børneafdelingens kvalitetsudvalg er nu i gang med forberedelserne til implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel, og derfor er arbejdet med instrukser en stor del af arbejdet som klinisk sygeplejespecialist. Derfor er den kliniske sygeplejespecialist uddannet som bedømmer af Kliniske Retningslinjer i det Nationale Clearing House og har påbegyndt et nationalt samarbejde omkring en klinisk retningslinje om smertevurdering hos indlagte børn. Dette sker som en del af samarbejdet i et nyligt etableret netværk for udviklingssygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister på børneafdelinger (NUBS) som en undergruppe af oversygeplejerskerne på børneafdelingerne i Danmark (SOB).

Dette er et udsnit af de arbejdsopgaver, den kliniske sygeplejespecialist arbejder med. Det er et afvekslende og spændende job, hvor det er vigtigt at gribe udviklingsmuligheder og få dem ført ud i livet. Mange opgaver opstår som et ønske fra en sygeplejerske i klinikken om hjælp til udvikling af en konkret problemstilling. Det kan være små og store projekter (se boks 2). 

Et projekt bliver til

Resultaterne fra projektet om kontaktpersonordningen blev fremlagt på en temadag for neonatalafsnittet i september 2008, hvor arbejdsopgaven for den kliniske sygeplejespecialist dels var planlægning af dagen, dels at fungere som mødeleder. Der er nu gang i flere udviklingstiltag i forhold til kontaktpersonordningen. F.eks. arbejdsgrupper angående

• indlæggelsessamtaler/samtaler under indlæggelsen og afsluttende samtaler
• vagtmøder (afholdes som sparring for personalet, efter at man er gået over til læse selv-rapport i stedet for den mundtlige)
• supervision for kontaktpersonerne med en af afdelingens psykologer.

Herefter er det så afdelingsledelsen og den kliniske sygeplejespecialists opgave at holde disse grupper i gang og tage kontakt til samarbejdspartnere. Projektgruppen og den kliniske sygeplejespecialist har sammen med afdelingssygeplejersken og afdelingslægerne revideret funktionsbeskrivelsen af kontaktpersonordningen med en model for korte og lange indlæggelser og en beskrivelse af kontaktlægefunktionen. Da der er opstået nogle konkrete ønsker til EPJ, er den kliniske sygeplejespecialist indtrådt i en arbejdsgruppe på hospitalet, som arbejder mere overordnet med funktionerne hos og dokumentationen af kontaktpersoner.

Ønsket om skriftlig information til forældrene, som projektet startede med, er nu udarbejdet i form af et nyt vuggekort. Desuden skal nævnes, at den sygeplejerske, som tog initiativ til projektet, er gået i gang med en diplomuddannelse.

Marianne Eg og Hanne Sønder er begge ansat på Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup.
Vibeke Lorentzen er ansat i Center for Sygeplejeforskning - Viborg, der er etableret i et samarbejde mellem Region Midt, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup, VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted og Deakin University, Australien.

Litteratur 

1. Funktionsbeskrivelse for klinisk sygeplejespecialist på Børneafdelingen 2006 - kan indhentes ved henvendelse til forfatteren.
2. Lorentzen V. Forskning på tværs. Sygeplejersken 2008:(20);56-9.