Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

3D-simulator afløser mesterlæren i stråleterapiuddannelsen

Som det første sted i verden afprøver Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus en 3D-simulator til undervisning i strålebehandling. I forbindelse med projektet lykkedes det at fordoble uddannelseskapaciteten fra 10 til 20 kliniske uddannelsespladser pr. år.

Sygeplejersken 2010 nr. 7, s. 58-62

Af:

Annette Bøjen, sygeplejerske, SD, sundhedsfaglig supervisor

0710-58-01-1
Arkivfoto: iStock
 

"Piloter lærer at flyve i en simulator, så må tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling til kræftpatienter også kunne læres i en simulator."

Med udgangspunkt i ovenstående hypotese etablerede Onkologisk Afdeling ved Århus Sygehus i foråret 2007 Læringscenter for Stråleterapi. I samarbejde med University of Hull, England, blev afdelingen den første i verden til at bruge en 3D-simulator til undervisning i strålebehandling. I sagens natur var der ingen pædagogisk viden eller erfaringer at trække på, da projektet startede, og knap tre år senere må der fortsat evaluering til. Men meget tyder på, at strålesygeplejersker kan få lige så meget ud af at lære ved hjælp af simulator, som piloter kan.

En ny pædagogisk idé

Læringscenter for Stråleterapi er resultatet af en pædagogisk idé kombineret med Region Midts udbygningsplaner inden for stråleterapiområdet. Læringscenteret består af en 3D-computersimulator af et stråleapparat (accelerator), et it-laboratorium med software til simulering af alle arbejdsprocesser i en stråleafdeling, et klasselokale og et studierum med et håndbogsbibliotek.

Onkologisk Afdeling i Århus er uddannelsessted for forskellige personalegrupper inden for strålebehandling, bl.a. sygeplejersker, radiografer, læger og fysikere. Afdelingen har tilknyttet to formaliserede uddannelser: Stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark (1) (se boks 1) og Sundhedsstyrelsens uddannelse af Speciallæger i Onkologi.  

BOKS 1. STRÅLETERAPIUDDANNELSEN

Uddannelse til stråleterapeut skal kvalificere den uddannelsessøgende til at udføre strålebehandling og drage omsorg for patienter i strålebehandling. Den er baseret på en sundhedsfaglig professionsbachelor eller tilsvarende mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse og er af et års varighed (svarende til 60 ECTS point) med 12 ugers teori og 33 ugers klinisk uddannelse. Optagelse på uddannelsen kræver et ansættelsesforhold i en stråleterapiklinik. Den teoretiske del af uddannelsen foregår ved Vestdansk Stråleterapiuddannelse, Onkologisk Afdeling i Århus, eller Professionshøjskolen Metropol, EVU Herlev. Den kliniske uddannelse foregår på ansættelsesstedet. Efter gennemført uddannelse godkendes deltagerne af Sundhedsstyrelsen til at udføre strålebehandling og bærer titlen stråleterapeut. Hovedparten af deltagerne i uddannelsen er sygeplejersker.

For at Kræftplan II (2) kunne gennemføres i Region Midt, skulle der gennemføres en udbygning af strålebehandlingskapaciteten og samtidig uddannes en betydelig større personalestab i stråleafdelingen i Århus (3). Ifølge prognosen var uddannelsesbehovet 20 stråleterapeuter pr. år over en årrække.

Den kliniske uddannelse var på daværende tidspunkt tilrettelagt som mesterlære og gav maksimalt plads til uddannelse af 10 stråleterapeuter pr. år. Stråleterapiklinikken blev således flaskehals for udvidelse af kapaciteten. Skulle anbefalingerne gennemføres og uddannelseskapaciteten fordobles uden samtidig påvirkning af antal patientbehandlinger, var det nødvendigt at tilrettelægge den kliniske uddannelse efter andre metoder.

Naturligt med it-teknologi

Planlægning og gennemførelse af strålebehandling er baseret på it-teknologi, der i dag er en integreret del af hverdagen for de fleste mennesker. Derfor ville det også være naturligt at indføre undervisning, hvor computere blev anvendt som et læringsredskab. Både i forhold til færdighedstræning i arbejdet i klinikken og som led i forståelsen af, hvordan strålebehandling foregår.

Strålebehandling baseret på it-teknologi kræver bl.a. evne til at tænke tredimensionelt og arbejde med rumlig forståelse, hvorfor vi allerede inden projektets start havde søgt efter teknologi, der kunne være med til at hjælpe det nyansatte personale i forhold til rumlig forståelse. Ønsket var, at vi i undervisningen kunne arbejde med "gennemsigtige patienter", vende og dreje disse i alle retninger og se stråleretninger (som ikke kan ses i virkeligheden). Det ville kunne hjælpe personale under uddannelse til at forstå de komplicerede tilrettelæggelser af strålebehandling, konsekvenserne af disse og eventuelt give en øget kompetence.

Idéen med et nyt pædagogisk redskab og det politiske behov for uddannelse af mere personale kunne derved udvikles sammen. Indenrigs- og Sundhedsstyrelsens pulje til produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandling bevilligede økonomisk støtte.

Inden for en toårig projektperiode skulle der:

  • Etableres et læringscenter med virtuelle læringsredskaber. Læringscenteret skulle kunne anvendes af alle faggrupper, der arbejder med strålebehandling
  • Uddannes et ekstra hold sygeplejersker til stråleterapeuter. Uddannelsesholdet skulle være et pilothold, der medvirkede i afprøvning af muligheder og begrænsninger med virtuel læring.

Jeg blev ansat som fuldtids projektleder og var ansvarlig for udviklingen af idéen og samtidig uddannelsesleder for pilotholdet. En halvtids it-konsulent varetog de tekniske funktioner med overførelse af patientdata og det tekniske samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. En anden it-tekniker havde ansvar for installationer, vedligeholdelse og opgradering af it-udstyret. Afdelingens professor i stråleterapi medvirkede i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og tog selv del i implementeringen af it-redskaberne i forbindelse med undervisning.

Læringscenteret

Læringscenteret består af fire lokaler: it-laboratorium, 3D-rum, studierum og klasselokale. For at få en god pædagogisk tilgang til læring er lokalerne placeret ved siden af hinanden, så de enkelte funktioner kan integreres i en undervisningslektion/træningssituation samtidig.

De pædagogiske og teknologiske overvejelser i forhold til indretning og anvendelse af læringscenteret er, at:

  • undervisningsmaterialet skal være kliniske anonymiserede patientdata
  • det skal være tilladt at lave fejl uden risiko for patienterne, og det skal være muligt at øve igen og igen
  • der skal være plads til at stille spørgsmål (om prognose, behandlingsplan osv.) og reflektere over svarene uden etiske og tidsmæssige hensyn til patienterne
  • der skal arbejdes med it-programmer, som svarer præcis til det, der anvendes i klinikken. Softwaren skal opgraderes samtidig med/eller før klinikken, så den er tidssvarende og aktuel
  • øvelse, træning og læring kan foregå i deltagernes tempo.

Målet med undervisningen er at give en bedre kvalitet og et mere effektivt forløb i uddannelsen. Ved at henlægge en del af den kliniske uddannelse til et læringscenter kan det undgås at forstyrre kollegaer, der er optaget af at tilrettelægge eller udføre klinisk strålebehandling. Derved kan risikoen for utilsigtede hændelser formodentlig formindskes.

Samtidig giver læringscenteret også mulighed for at uddanne erfarent personale i forbindelse med indføring af nye behandlingsteknikker eller ændring af softwaren i klinikken uden at påvirke antallet af daglige patientbehandlinger.

Hvad kan 3D-acceleratoren?

Department of Computer Science at University of Hull, England (4) havde ved projektperiodens begyndelse netop udviklet en 3D-accelerator og søgte samarbejdspartnere, som ville teste og afprøve teknologien. Der blev indgået en toårig samarbejdsaftale, hvor Onkologisk Afdeling testede 3D-acceleratoren teknologisk og pædagogisk, og University of Hull udviklede teknologien på baggrund af tilbagemeldingerne.

Der kan overføres anonymiserede behandlingsplaner inden for alle sygdomsgrupper til 3D-acceleratoren. Deltagerne kan få et visuelt indtryk af stråleretninger og strålefordeling i et 3D-perspektiv (se boks 2). Derved kan behandlingens positive og negative konsekvenser på henholdsvis tumor og risikoorganer visualiseres. 3D-acceleratoren kan også bruges til at træne behandlingsopstillinger, og da resultater fra kirurgien har vist, at rutinefunktioner med held kan opøves ved virtuel træning (5), arbejder vi på at tilrettelægge en undervisning inden for behandlingsopstillinger.

BOKS 2. PASSIV 3D-STEREOLØSNINGEN

Passiv 3D-stereoløsningen er baseret på princippet om lysets polarisering. Deltageren bærer et par briller, der indeholder to modsat-polariserede filtre - et til det venstre og et til det højre øje. Billederne sendes via to projektorer, og lyset fra hvert af de to projekterede billeder er polariseret og kan kun opfanges af det tilsvarende filter i brillen. Herved skabes 3D-effekten.

Der kan tilsættes en motion tracker, som ved hjælp af miniature sensorer opfanger enhver bevægelse og overfører det til 3D-systemet.


Øve indtegninger i it-laboratoriet

It-laboratoriet blev etableret i samarbejde med et amerikansk acceleratorfirma. Deltagerne kan trænes i it-værktøjernes muligheder, f.eks. patienttilsætninger, og de kan øve indtegning af behandlingsområder og risikoorganer på digitale billeder. Billedvejledt strålebehandling anvendes til kontrol af patientens lejring og tumors beliggenhed. Et andet eksempel på anvendelse af it-laboratoriet er det nyeste tiltag i klinikken, hvor vi har daglig billedvejledt strålebehandling. For at sikre at strålebehandlingen gives præcis det samme sted hver gang, optages en Cone Beam CT-scanning, som matches med planlægnings-CT-scanningen inden strålebehandlingen udføres. Proceduren kræver stort kendskab til digitale billeder og rutine i funktionen, og it-laboratoriet er derfor et godt redskab til træning i disse funktioner. Ved udarbejdelse af manualer og tilrettelæggelse af undervisning er der anvendt Herskin-metoden (6).

I klasselokalet og studierummet med håndbogsbibliotek bliver der afholdt almindelig holdundervisning, hvor også de anonymiserede kliniske data bruges.

Selve undervisningen

Undervisningen for projektholdet blev tilrettelagt, så de obligatoriske 12 ugers teori og den kliniske virtuelle læring kombineret med punktpraktik foregik inden for de første syv måneder af uddannelsen. De sidste fem måneder var derefter udelukkende klinisk læring/træning.

Den naturvidenskabelige tilgang til, hvordan strålebehandling gennemføres med computerstyret apparatur, skal i uddannelsen kombineres med kommunikation, omsorg for og observation af patienter i strålebehandling. Kun på denne måde kan der foretages specifik identifikation af og intervention over for strålebehandlingsrelaterede bivirkninger.

For at styrke deltagernes viden og forståelse for disse områder arbejdes der med aktuelle patientcases. Casene består af kopier af en journal, behandlingsplan og behandlingskort. Behandlingsdata overføres elektronisk til it-laboratoriet og 3D-acceleratoren. Deltagerne arbejder med sygdomslære, prognose, evt. protokolbehandling, bivirkninger og håndteringen af disse. Der kan indlægges booking og ændring af tider i it-lab. Behandlingsplanen og konsekvenserne af denne kan gennemgås i 3D-acceleratoren. Deltagerne arbejder i grupper på to til tre personer og underviser efterfølgende hinanden. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske medvirker som supervisor ved fremlæggelsen/undervisningen, hvor fokus er det faglige indhold.

Begrænsninger i det virtuelle læringsmiljø

Strålebehandling er en vigtig del af moderne kræftbehandling. Halvdelen af alle kræftpatienter modtager strålebehandling som led i deres behandling enten kurativt, integreret med kirurgi og/eller kemoterapi eller palliativt. Mange kurative behandlingsforløb kræver 30-40 daglige behandlinger. Patienterne lider af en livstruende sygdom og har sammen med deres pårørende brug for omsorg, bearbejdning af deres livssituation og informationer. Nogle af begrænsningerne i det virtuelle læringsmiljø er de interpersonelle relationer og observation af patienterne f.eks. smerter, vægttab og kommunikation. Denne del af arbejdsfeltet må nødvendigvis læres i klinikken.

Positive erfaringer

"At tænke tredimensionelt, det synes jeg godt, jeg kunne i forvejen, men jeg kan det i hvert fald meget mere nu." Sådan udtrykker en erfaren sygeplejerske og deltager i projektholdet sig under den evaluering, der fulgte efter projektet. Evalueringen var baseret på en spørgeskemabaseret pilotundersøgelse efterfulgt af interview. Her blev nogle af fordelene ved 3D-acceleratoren og it-laboratoriet tydeliggjort med udsagn som: "I 3D-acceleratoren har jeg specielt lært, hvordan felterne formes," "man har mulighed for at øve sig igen og igen," og "jeg tør gå ind og rode i de forskellige funktioner." Samtidig fremkom der idéer til forbedring af undervisningen, som der fortsat arbejdes med at implementere.

De umiddelbare kommentarer fra personalet i klinikken i forbindelse med projektholdet lød på, at deltagerne var gode til at tænke dosisplanlægning i et tredimensionelt perspektiv. Der må dog yderligere undersøgelser og dokumentation til for at påvise dette (7).

Alle bestod uddannelsen

Projektet med inddragelse af virtuelle læringsredskaber som en del af den kliniske læring/uddannelse i stråleterapeutuddannelsen var inden starttidspunktet godkendt af Det landsdækkende Uddannelsesråd, der er nedsat af Sundhedsstyrelsen. Deltagerne var i forbindelse med ansættelsen lovet ekstra uddannelsestid i klinikken, såfremt det faglige niveau ikke var opnået inden for den normerede tid. Den praktiske prøve efter et års uddannelse blev afviklet under samme vilkår som for tidligere uddannelseshold. Alle bestod, og den umiddelbare vurdering fra censorerne var, at deltagernes niveau var "på mindst samme niveau som tidligere."

Fordoblet uddannelseskapacitet

I forbindelse med projektet lykkedes det at fordoble uddannelseskapaciteten fra 10 til 20 kliniske uddannelsespladser pr. år. Det virtuelle læringsmiljø kan betragtes som et nyt supplerende pædagogisk element, der er lagt ind mellem teori og klinik. Ingen af delene kan fuldt ud erstatte hinanden. Der skal fortsat arbejdes med at systematisere læringen i det virtuelle læringsmiljø, så tutorerne i klinikken helt præcist ved, hvad deltagerne har lært i det virtuelle læringsmiljø. Samtidig er der behov for at udvikle et redskab til dokumentation af deltagernes færdigheds- og vidensniveau. Det vil give mulighed for at optimere den kliniske læring.

På nuværende tidspunkt anvendes Læringscenteret af alle faggrupper både i forbindelse med den lokale kliniske uddannelse og ved uddannelse af erfarent personale f.eks. når der indføres nye kliniske funktioner med anvendelse af it-teknologien. Samtidig afvikles der kurser for de formaliserede uddannelser.

Internationalt samarbejde

Afdelingen samarbejder fortsat med University of Hull om den videre udvikling af 3D-acceleratoren. Systemet er senere installeret i andre klinikker både nationalt og internationalt, specielt i England (8). I fremtiden vil det give mulighed for i fællesskab at udvikle og dokumentere den pædagogiske effekt og specielt det faglige niveau.

Fremtiden

Med udgangspunkt i det store uddannelsesbehov og de første positive erfaringer blev de nye virtuelle læringsmetoder integreret i de efterfølgende uddannelseshold, allerede inden projektet var afsluttet. I den kommende tid skal der arbejdes med evaluering og dokumentation af deltagernes færdigheder og kompetenceniveau, som er opnået i det virtuelle læringsmiljø. De første systematiske tiltag er startet.

Endvidere vil vi teste, om 3D-acceleratoren er et velegnet redskab til at give patienter og pårørende forståelse for kroppens anatomi og tilrettelæggelsen af strålebehandling, så de indre organer skånes mest muligt. Testen vil blive integreret som en del af patientundervisningen, der i forvejen udbydes i Onkologisk Afdeling.

Annette Bøjen er leder af Læringscenteret, Onkologisk Afdeling D, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Litteratur

  1. Bekendtgørelse om uddannelse i Stråleterapi: retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx"id=116324
  2. Kræftplan II: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. København: Sundhedsstyrelsen, 2005.
  3. Rekruttering af personale til stråleafdelingerne i Vestdanmark på baggrund af tre regionale stråleplaner fra 2005. Anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat på tværs af Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. April 2007.
  4. www.vertual.co.uk
  5. Effect of virtual reality training on laparoscopic surgery: randomised controlled trial. Published 14 May 2009, doi:10.1136/bmj.b1802. Cite this as: BMJ 2009;338:b1802. Larsen CR, Soerensen JL, Grantcharov TP et al
  6. Herskin B, Brugeruddannelse i praksis - for undervisere og implementeringsansvarlige. Nyt Teknisk Forlag. 2006.
  7. Bøjen A. Læringscenteret, Onkologisk Afdeling, Virtuel læring & stråleterapi, Evalueringsrapport, 2008. Kan hentes på www.aarhussygehus.dk > onkologisk > onkologisk afdeling D > enheder > læringscenteret > forskning og udvikling > evaluering af læringscenteret.
  8. Phillips R, Ward JW, Page L et al. Virtual reality training for radiotherapy becomes a reality. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18391323
ENGLISH ABSTRACT

Bøjen A. 3D-accelerator replaces apprenticeship in radiotherapy training. Sygeplejersken 2010;(7):58-62.

Virtual learning is a new element in radiotherapist training. In 2007, the Oncology Unit at Århus Hospital became the first site in the world to use a 3D computer-animated accelerator, which is used for both theoretical and clinical training. The 3D-accelerator was installed in a Teaching centre, consisting of an IT-laboratory, classroom premises and a study room with reference library. In order to evaluate the possibilities and limitations of virtual learning, an extra team of nurses were employed to participate in the radiotherapist training. Using virtual learning it was possible to double the number of clinical training places. The initial test suggests that the participants achieve a good knowledge and understanding of how to plan and implement radiotherapy. However, further studies are required in order to document the effects.

Key words: Radiotherapy, virtual learning, simulator, computer-animated.