Dilemma: Det klarer jeg selv

"Den kommunale hjemmepleje handler med baggrund i det, de tror, der er til patientens bedste. Men i dette tilfælde kan patientens bedste forvolde skade."

SY-2011-01-dilemmaBodil er 92 år og mere eller mindre permanent sengeliggende. Hun har svært ved at huske, men er alligevel en selvstændig kvinde med sine meningers mod og talegaverne i behold.

Hun har både kommunal hjemmepleje og privat hjælp af en tidligere plejehjemsassistent. Men Bodil vil ikke modtage hjælp til personlig hygiejne af den kommunale hjemmepleje. ”Nej tak,” siger hun, ”det har jeg ikke brug for i dag,” eller ”det klarer jeg selv.”

I praksis betyder det, at der kan gå tre-fire dage, hvor Bodil ikke kommer i bad, når den private hjælp er på ferie eller holder fri.

En af de erfarne medarbejdere i kommunen siger, at man bare skal gøre sit arbejde og ikke spørge for meget, andre tager Bodils besked for gode varer og vender i døren, når de har spurgt Bodil, om hun vil i bad. I hjemmeplejen diskuterer man, hvad der vil være den rette fremgangsmåde.

Hvad synes du? Læs nedenfor, hvad vores panelmedlemmer mener.

Svar nr. 1.

Bodil får lov til at bestemme selv, da hun er en selvstændig kvinde med sine meningers mod og talegaverne i behold. Men det fremgår ikke af historien, om det er vurderet, hvorvidt Bodil er kompetent til selv at bestemme.

Kender Bodil konsekvenserne af de valg, hun foretager, kan hun med egne ord fortælle og dermed reflektere over, hvad der sker med hendes krop og psyke, når hun ikke kommer op af sengen og foretager personlig hygiejne?

Den kommunale hjemmepleje handler med baggrund i det, de tror, der er til patientens bedste. Men i dette tilfælde kan patientens bedste forvolde skade. Ved Bodil, at hendes valg kan give hende smerter i form af tryksår og betændelsestilstande?

Et andet spørgsmål er, om beslutningen er i overensstemmelse med Bodils tidligere livsstil. Hvis hun eksempelvis var meget sirlig og velsoigneret, vil det stå i kontrast til hendes beslutning på nuværende tidspunkt.

Hvad jeg ville gøre? Spørge Bodil, om vi ikke skulle sætte os sammen med den private hjemmehjælp og få lagt en fælles plan. Måske kommer det samtidig frem, hvorfor hun ikke ønsker hjælp fra den kommunale hjemmepleje.

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPS, formand for den lokale kliniske komité ved Aalborg Sygehus

Svar nr. 2.

Hjælperens umiddelbare etiske dilemma består i valget mellem at udføre eller undlade at udføre personlig pleje, når Bodil siger ”nej tak.” 

Hvad er risikoen ved at undvære personlig pleje, indtil den faste medhjælp er tilbage?

Hjælperen må skabe tillid ved at respektere Bodils selvbestemmelsesret, observere hendes tilstand og hjem og melde tilbage om sine observationer og sine overvejelser til sin leder.

Lederen må hurtigst muligt skabe mulighed for, at gruppen reflekterer over Bodils situation og over gruppens uenighed om hendes behov for personlig pleje i forhold til behovet for selvbestemmelse.

Sygeplejersken kan deltage som rollemodel og supervisor i forhold til at præcisere de værdier, der må være til stede i plejen, så gruppen står samlet, og Bodil fremover kan bevare sin værdighed, føle sig tryg ved at modtage hjælp fra hjemmeplejen og opleve, at hendes grundlæggende og helbredsmæssige behov sikres. 

Af Annette Hegelund, udviklingssygeplejerske i Ældreafdelingen i Glostrup Kommune, medlem af Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

Emneord: 
Dilemma
Ældre
Kommunal sundhedstjeneste