Hvordan har DU det?

Du giver, men husk også at modtage. Arbejdet med at pleje andre kan føre til omsorgstræthed, som igen kan resultere i stress, udbrændthed eller depression. Kunsten er at skabe balance mellem at give og tage, og for at kunne det skal du først og fremmest være bevidst om og erkende, hvordan du har det.

SY-2011-11-18Illustration: Dorte Naomi

 Har du svært ved at slippe dagens oplevelser med de syge patienter eller gamle borgere, når du har fri? Tænker du konstant over, om du kunne have gjort noget anderledes og bedre for hr. Hansen, og bliver du lige nødt til at ringe til arbejdet, selvom du har fri, for at tjekke op på en patient? Så er du måske godt på vej til at blive ramt af ”compassion fatigue”, på dansk kaldet omsorgstræthed, der kan komme til udtryk på mange flere måder end de ovenfor nævnte.

Sygeplejerske, psykoterapeut og supervisor Benedikte Exner har været optaget af fænomenet i mange år. Hun blev selv opmærksom på det, da hun som leder af et psykiatrisk bosted, hvor hun også boede med sin familie, valgte at gå i supervision, først og fremmest for at få noget faglig sparring.

”Jeg ønskede at blive en bedre sygeplejerske og leder, men også ægtefælle og mor. Og jeg blev fuldstændig paf, da psykologen som det første spurgte mig, hvordan jeg selv havde det. Det havde jeg ikke selv tænkt på, og jeg fik en brat opvågning,” siger Benedikte Exner.

For hende blev spørgsmålet startskuddet til en længere og ret personlig proces med mere supervision og terapi. Og derudover begyndte hun for alvor at interessere sig for sine medarbejdere.

”Jeg begyndte i endnu højere grad at bemærke, hvordan deres måde at have det på påvirkede deres arbejde, og jeg begyndte at interessere mig meget mere for, hvordan deres arbejdssituation påvirkede dem personligt,” fortæller Benedikte Exner.

Farlig omsorgs-identifikation

Omsorgstræthed er ikke beskrevet i særlig meget dansk faglitteratur, men ifølge Benedikte Exner kan det bedst beskrives som et fænomen, der opstår, når omsorgspersoner, f.eks. sygeplejersker, giver og giver uden at få deres egne batterier ladet op.

”Man kan blive ramt af omsorgstræthed, når der er ubalance mellem det, man giver og får. Vi bliver aldrig trætte af at give omsorg, det er det bedste, og det er der intet galt i. Men det bliver et problem, hvis der konstant er ubalance mellem det, vi giver, og det, vi får ,” fortæller Benedikte Exner.

Og det kan især ramme dem, der er meget engagerede i deres job. ”Alle kan blive ramt af omsorgstræthed, men det afhænger også af, hvem du er som person, og hvordan kulturen er på din arbejdsplads. De, der identificerer sig med deres omsorgs- eller hjælperrolle, er i størst fare for at blive ramt og brænde ud – man skal brænde for at kunne brænde ud, siger man jo. De – eller vi, for jeg er selv en af dem – kan bedst lide at give. De tror og føler, at de er mere i live, når de giver, og det kan skyldes mange ting, men der er ingen, der kan holde til kun at give i længden,” siger Benedikte Exner og uddyber:

”Arbejder du med meget traumatiserede patienter eller et sted, hvor du ofte udsættes for trusler, er du også i øget risiko, men det kan også sagtens ske for medarbejdere på et ganske almindeligt plejehjem, især hvis man arbejder et sted, hvor ledelsen ikke erkender, hvor vigtigt det er, at medarbejderne har mulighed for at få supervision eller tale oplevelser med patienter ordentligt igennem med kolleger, leder eller en psykolog,” forklarer hun.

Overinvolvering og distancering

Et af de første tegn på omsorgstræthed kan faktisk være noget så anderledes som overinvolvering.

”Symptomerne er glidende, men for mange af dem, der bliver ramt, vil der have været tale om en eller anden form for overinvolvering i patienterne. Det kan være sygeplejersken, der altid arbejder en time eller to ekstra, som selv vil tage sig af sine patienter og hele tiden ringer til afdelingen for at høre til patienterne, når hun har fri. Man er ikke udmattet, når man er overinvolveret, man er nærmest høj, så her er der ikke decideret tale om omsorgstræthed. Men der er ingen, der kan holde til at være overinvolveret hele tiden,” siger Benedikte Exner.

Og overinvolveringen kan meget let få følgeskab af det stik modsatte, nemlig distancering. ”Man kan nå et punkt, hvor man glemmer aftaler med patienter eller ligefrem ikke gider dem mere, og hvor man kan få de for os hjælpere forbudte tanker ”Hvad rager det egentlig mig?” eller ”Hold da op, hvor du pylrer”,” siger hun.

Overinvolvering og distancering kan igen føre til stress, angst og i sidste ende depression. Og er man rigtig god til at kompensere, opdager man det måske først, når man er havnet i en depression. Tegn på omsorgstræthed kan dog vise sig endnu tidligere, og de er også meget vigtige at være opmærksom på.

”Du forebygger bedst omsorgstræthed ved først og fremmest at være opmærksom på dine egne følelser og behov og ved at stå ved dem, både som sygeplejerske og privatperson, så de ikke bliver undertrykt eller negligeret. Mange af os har ikke kontakt til egne behov – behov er noget, vi opfylder hos andre,” siger Benedikte Exner og fortsætter:

”Omsorgstræthed kan vise sig i ganske små glimt. Du har det godt, men en eller anden onsdag kl. 11 bliver du lige pludselig træt af den her patient. Sker det, er det godt at stoppe op og sige til dig selv, at det her må jeg lige tage op til næste supervision eller vende med en kollega eller min leder bagefter,” siger Benedikte Exner.

Kontoen skal balancere

Tager man sig af omsorgstrætheden, når den viser sig i små glimt, behøver den slet ikke at bide sig fast. ”Det er først, når du har overhørt signalerne i årevis, at den kan bryde ud med fuld styrke og vælte dig omkuld. Den viser sig ofte hver eneste dag, og her kan du med fordel byde den velkommen – tak fordi du kom og viste mig, at jeg har brug for at gøre noget for mig selv,” siger hun, vel vidende at supervision langtfra tilbydes på alle arbejdspladser, og at der især i tider som nu med nedskæringer og fyringer er langt mindre tid til at vende patienter og problemstillinger over en kop kaffe med kollegerne.

”Men jeg kender også mange arbejdspladser, der tilbyder regelmæssig supervision og har en egenomsorgsfremmende kultur, som værdsætter, at man lige sætter sig med en kollega her og nu, hvis der er noget. Hvor det nærmest kræves, at man tager sig af sig selv.

Det resulterer bl.a. i lavere sygefravær, bedre trivsel og uden tvivl også bedre pleje. Det er meget vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at få luftet og ryddet op i deres følelser og frustrationer og dermed får det faglige overblik tilbage,” siger Benedikte Exner, som giver sygeplejersker og andre omsorgspersoner følgende råd med på vejen.

”Akkurat som med penge i banken handler det om ikke at overtrække sin psykiske og fysiske kræfter-konto for længe. Vi har det bedst, når kontoen balancerer. En gang imellem får vi en kassekredit, og det kan vi også få i omsorgsarbejdet. Når noget virkelig kræver en indsats, kan man sagtens skrue ned for sine egne behov i en periode, men husk at tanke op igen, lav ikke overtræk uden klare aftaler med dig selv om, hvornår du skal give dig selv omsorg og opmærksomhed,” siger hun.

Du kan lide af omsorgstræthed, hvis …
  • Vær opmærksom på, om du lider af nogle af de symptomer, der kendetegner omsorgstræthed (se boks ”Du kan lide af omsorgstræthed, hvis …). Og reagér på dem.
  • Sæt klare grænser mellem dit personlige og professionelle liv, f.eks. ved at sige nej til ekstra opgaver, især i perioder, hvor du ikke magter dem, og bed om hjælp, når du har brug for det.
  • Vær ikke sygeplejerske for dine venner og familie.
  • Sørg for regelmæssigt at sætte tid af til ting, der giver DIG energi.
  • Udbyg og brug dit netværk af venner og familiemedlemmer, der støtter dig.
  • Spis sundt og motionér regelmæssigt.
  • Husk at holde ferie og slip arbejdet helt.
  • Opsøg faglig sparring i netværk og med kolleger.
  • Tak ja til supervision, hvis det tilbydes.
  • Søg professionel hjælp, hvis du bliver ved med at have symptomer på omsorgstræthed.

(Kilder: www.scrubsmag.com. og www.eHow.com (skriv evt. ”compassion fatigue” i søgefeltet, og find mere information))

Hvor mange er ramt?

Omsorgstræthed er et forholdsvis nyt og ubeskrevet fænomen i Danmark, og der findes ikke en opgørelse over, hvor mange sygeplejersker der lider af omsorgstræthed. Den medfører dog ofte stress, depression og/eller udbrændthed, og her ligger Dansk Sygeplejeråd inde med en såkaldt SATH-undersøgelse fra 2007, der bl.a. viser, at sygeplejersker er mere stressede end gennemsnitsdanskeren. 17 pct. af alle sygeplejersker betegner sig selv som stressede hele tiden eller næsten hele tiden. Til sammenligning oplever 12 pct. af danskerne, at de er stressede. Hvor mange der ender i decideret udbrændthed, som er en særlig form for arbejdsrelateret stress, fremgår ikke af undersøgelsen.

Omsorg for dig, som arbejder med omsorg for andre

Benedikte Exner har mere end 30 års erfaring som professionel omsorgsgiver bl.a. som sygeplejerske på hospitaler, plejehjem, i hjemmeplejen, som sygeplejelærer og som leder på et opholdssted for psykisk syge. Sideløbende har hun superviseret ledere og medarbejdere i social- og sundhedssektoren de seneste tre år på fuld tid. Derudover har hun i april 2011 udgivet bogen ”Omsorg for dig, som arbejder med omsorg for andre”, som er en refleksionsbog, der har til formål at formidle viden om og opmærksomhed på, hvordan professionelle omsorgsgivere kan drage omsorg og ansvar for sig selv og samtidig trives og vokse med opgaven.

Læs mere om Benedikte Exner

Benedikte Exner anbefaler desuden hjemmesiden www.healthycaregiving.com for yderligere information om compassion fatigue.

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Udbrændt