Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Studerende i praksis: Fra sygeplejestuderende til pårørende

En sygeplejestuderende oplever, hvor vigtigt det er at blive modtaget med respekt og høflighed, da hendes far bliver syg. Oplevelsen ændrer hendes syn på det at modtage en patient.

Sygeplejersken 2011 nr. 12, s. 6

Af:

Louise Katrine Jensen, sygeplejestuderende

SY-2011-11-7-1aArkivfoto: Scanpix

En decemberaften med snestorm fik min far en hjerneblødning. Pga. vejrforholdene var det ikke muligt for os som pårørende at følge efter ambulancen. Min mor og jeg valgte derfor næste morgen at tage det første tog mod det hospital, min far i mellemtiden var blevet overflyttet til.

Vi havde fået information om, hvilken afdeling han var overflyttet til, og da vi ankom, henvendte jeg mig i vagtrummet. Der sad en sygeplejerske tilbagelænet i en stol og læste i et ugeblad. Hun kiggede op på mig, og da jeg spurgte efter min far, så hun undrende på mig. Jeg fortalte, at han var blevet overflyttet fra et andet sygehus, og at vi havde fået information om, at han var ankommet. Hun svarede herefter: ”Øh ja, han ligger vist på stue 8.”

Hendes fremtoning gjorde, at jeg næsten ikke kunne få mig selv til at spørge, hvor stue 8 lå henne, men min afventning og mit meget søgende blik fik hende efterfølgende til at pege i den retning, jeg skulle gå hen ad gangen, hvorefter hun genoptog sin læsning.

Med denne oplevelse fik jeg set med egne øjne, hvilken betydning det har, at vi som sygeplejersker i vores første møde med patienten og de pårørende virker åbne og imødekommende. Hvor vigtigt det er, at vi husker på, at selvom afdelingens struktur og organisering føles naturlig og indlysende for os som personale, så er det sandsynligvis første gang, de pårørende står der, og det er derfor ikke naturligt, hvor stue 8 er, heller ikke selv om dørene har numre.

Den oplevelse fik mig som studerende til at overveje, hvordan jeg selv har modtaget patienter og deres pårørende, og selv om denne sygeplejerskes modtagelse ikke var et mønstereksempel, satte situationen for mig perspektiv på, hvordan det er at være pårørende, og hvilken betydning modtagelsen og førstehåndsindtrykket har for det videre samarbejde.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.