Tre kvalitative forskningstilgange

En gennemgang af tre kvalitative forskningstilgange: fænomenologi, hermeneutik og Grounded Theory beskriver forskelle og ligheder mellem disse tilgange og understreger nødvendigheden af, at forskeren argumenterer for sin tilgang.

Denne artikel introducerer tre kvalitative forskningstilgange: fænomenologi, hermeneutik og Grounded Theory. Desuden beskriver den, hvilken type viden hver enkelt tilgang gør det muligt at opnå. Fænomenologi, hermeneutik og Grounded Theory er tre forskningstilgange, som kan anvendes, hvis man er interesseret i at beskrive menneskers erfaringer. Imidlertid er det ikke helt ligegyldigt, hvilken tilgang man anvender, når man søger at afdække forskellige fænomener. 

De enkelte kvalitative tilgange kan være mere eller mindre egnede til at undersøge forskellige problemstillinger, og i alle opgaver og (videnskabelige) artikler kræves det, at forfatteren argumenterer og detaljeret redegør for den valgte forskningstilgang. 

Argumenter som: ”Det var den eneste metode, jeg kendte,” eller ”bogen var sidste eksemplar på bibliotekets hylde,” er ikke acceptable (selv om det måske i visse tilfælde er i overensstemmelse med sandheden). 

Generelt er en kvalitativ forskningsmetode karakteriseret ved, at forskeren forholder sig åbent til det område, der undersøges. Dermed får deltagerne mulighed for at give nuancerede beskrivelser af deres oplevelse eller forståelse af et givent fænomen. Hensigten med denne artikel er, at læseren får mulighed for at danne sig overblik over forskelle og ligheder mellem de tre forskningsmetoder, fænomenologi, hermeneutik og Grounded Theory og bliver bekendt med argumenterne for at vælge en given metode.  

Desuden kan artiklen bidrage til at kvalificere læserens kritiske sans ved læsning af empiriske forskningsartikler. Fuld forståelse af den enkelte forskningsmetode og gennemførelsen af et projekt forudsætter dog kendskab til den bagvedliggende metodelitteratur og det kundskabsgrundlag, metodelitteraturen hviler på. 

Artiklens målgruppe er sygeplejestuderende, studerende på master- og kandidatuddannelser samt eventuelt forskere med begrænset kendskab til kvalitativ metode. I artiklen vil vi først kortfattet introducere fænomenologi, hermeneutik og Grounded Theory. De tre tilgange kan være svære at adskille fra hinanden, fordi de alle kan anvendes til at afdække den mening eller betydning, mennesker tillægger forskellige forhold i verden. 

Dernæst vil vi kort redegøre for sammenhængen mellem forskningsspørgsmål, dataindsamling, analyse og den viden, der frembringes inden for hver af disse tilgange, se tabel 1. Det er vigtigt at understrege, at der i hver enkelt tradition eksisterer forskellige metodiske variationer, som vi ikke uddyber. Der findes også mange andre metoder end de tre, vi beskriver i denne artikel. Ligeledes vil en kortfattet redegørelse altid indebære en vis risiko for at forsimple tingene.
SY-2011-12-65
Tabellen viser de tre forskningstilgange: fænomenologi, hermeneutik og Grounded Theory og de forskningsinteresser, spørgsmål og resultater, der knytter sig til dem. 
 

Fænomenologi
Fænomenologi betyder videnskab om fænomenerne og er en filosofi, der er grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) i begyndelsen af 1900-tallet (1). Husserl ønskede at opbygge et erkendelsesteoretisk fundament ved at sætte fokus på menneskets erfaring af fænomenerne (1,2). 

Fænomenologiens ærinde er at beskrive fænomener fra menneskets livsverden. Fænomenet er det, som fremtræder i vores bevidsthed i form af oplevelser, begivenheder eller noget materielt. I fænomenologien forstås den menneskelige bevidsthed som en kropsligt forankret bevidsthed. Fænomenologien bidrager til en dybere forståelse af menneskers levede erfaringer ved at søge bag om de opfattelser, idéer eller stereotype billeder, vi normalt tillægger fænomener i vores livsverden.

Livsverden skal forstås som den hverdagsverden, vi lever vores liv i uden nærmere refleksioner. I livsverdenen deler mennesker omgivelser, sprog og betydning, og det er her, vi gør vores erfaringer (1,2). Disse levede erfaringer er udgangspunktet for fænomenologisk forskning (3). Livsverdenen er således fyldt med mening og betydning, der er tavs, og denne tavse betydning kan bringes frem gennem en fænomenologisk analyse. En sådan analyse beskriver fænomeners betydninger, deres substans og fællestræk, dvs. essensen af de levede erfaringer, uden at bygge på teorier, hypoteser eller forskerens egen forståelse. Det udtrykte Husserl som ”at sætte parentes om” sine forhåndsantagelser om fænomenet (1-3). 

Husserls fænomenologi videreføres og modificeres af hans efterkommere, bl.a. Heidegger (1899-1976) og Gadamer (1900-2002), der giver fænomenologien en hermeneutisk drejning (3). 

Hermeneutik
De hovedspørgsmål, som hermeneutikken rejser, er bl.a., hvad er forståelse, og hvordan kan man opnå forståelse. Martin Heidegger var elev af Husserl og viderefører Husserls filosofi i en eksistensfilosofisk retning (2,4). Mens Husserls hovedinteresse er at undersøge, hvordan fænomener fra menneskers livsverden konstituerer sig som viden i menneskets erkendelse, er Heidegger optaget af at beskrive den menneskelige væren. For at kunne beskrive denne væren indfører han begrebet ”væren-i-verden” (Dasein), og Heideggers hermeneutik drejer sig overordnet set om at få en forståelse af menneskets eksistentielle væren gennem fortolkning (2,4). 

Gadamer bygger videre på Heideggers begreb ”væren-i-verden” og argumenterer for, at forståelse er en måde at være til på som menneske (4,5). For både Heidegger og Gadamer er hermeneutik et møde med den menneskelige eksistens gennem sprog eller handling. Det er her, den menneskelige væren kommer til udtryk, og gennem fortolkning kan man opnå en ny erkendelse. 

Gadamer sætter bl.a. fokus på forforståelsens betydning som en uundgåelig og mere eller mindre bevidst førforståelse eller fordom, der danner grundlag for en egentlig forståelse af en sag (5). Hermed bliver vor egen forforståelse et aktivt element i forståelsen af et givent fænomen. Gennem fortolkning kan man overskride sin tidligere forståelse, dvs. opnå horisontsammensmeltning med det fænomen, der undersøges. Dermed bliver det muligt at opnå en ny erkendelse. 

Det beskrevne kundskabsgrundlag betyder, at forskeren integrerer sin forforståelse i forskningsprocessen f.eks. ved hjælp af teori. Teorien kan både bruges som udgangspunkt for forskningsarbejdet, eller den kan løbende blive inddraget når som helst i processen. 

Da alle empiriske fænomener, vi forsøger at forstå, kan beskrives som ”tekst”, er ”tekst” altså i denne sammenhæng ikke bare skrevne ord, men kan i princippet også være noget, en anden person siger, en handling, et sæt kvantitative data eller lignende (5). 

Grounded Theory
Grounded Theory sigter på at udvikle teorier, der er anvendelige for praksis, og den har sit afsæt i den sociologiske tradition. Grounded Theory kan anvendes til at undersøge sociale processer og sociale strukturer, og metoden er anvendelig inden for enhver disciplin, hvor man har et ønske om at udvikle en teori, som er forankret (grounded) i praksis (6,7). 

Grounded Theory er oprindeligt udviklet i 1967 af to amerikanske sociologer Barney Glaser (1930-) og Anselm Strauss (1916-1995). Grounded Theory har sine rødder i symbolsk interaktionisme, som bl.a. refererer til sociologen Herbert Mead (1863-1931). Tankegangen inden for symbolsk interaktionisme er, at vore handlinger ikke kan forstås isoleret fra den kontekst, hvori de forekommer, og at denne sociale kontekst kan ses som et system af symbolske handlinger mellem forskellige aktører. Udgangspunktet er, at det er gennem adfærd og handlinger, dvs. ved at tage udgangspunkt i sociale processer eller interaktionen mellem mennesker, at mening eller betydning kan synliggøres og kortlægges (7). 

Ifølge sociologen Kathy Charmaz, som er en af dem, der har videreudviklet den oprindelige Grounded Theory, er et af fællestrækkene ved metoden, at formålet er at skabe såkaldt middle-range-teori, dvs. en teori, som er situationsspecifik og beskæftiger sig med en mindre del af et givent fagområde (8). Det er et særligt kendetegn ved Grounded Theory, at dataindsamling, dataanalyse og inklusion af deltagere foregår sideløbende. På det punkt adskiller Grounded Theory sig væsentligt fra fænomenologisk og hermeneutisk forskning.

Forskningsdesign
Fænomenologisk forskning, hermeneutisk forskning og Grounded Theory retter sig alle mod at afdække betydning og forståelse med afsæt i menneskers livsverden. Det er imidlertid forskelligt, hvad man ønsker at forstå eller afdække, og hvordan man metodisk griber forskningsprocessen an. Dette udmønter sig i konkrete forskelle mellem de tre tilgange i forhold til forskningsspørgsmål, indsamling af datamateriale samt i analysemetoden. 

Forskningsspørgsmålet
Den fænomenologiske forsker retter sit spørgsmål mod beskrivelser af menneskers levede erfaringer. Forskeren spørger til fænomenets essens med henblik på at afdække fænomenets egenskaber, som de viser sig for den menneskelige bevidsthed (3).Den hermeneutiske forsker fokuserer på menneskets erfaringer af sin tilværelse, sin væren-i-verden, og spørger til, hvad fænomenet betyder for mennesker (5).I Grounded Theory starter forskeren ikke med et fokuseret forskningsspørgsmål, men derimod med en problembeskrivelse, der er rettet mod sociale strukturer og processers indflydelse på, hvordan betydning og mening forhandles og forstås gennem sociale interaktioner (7). 

Deltagere
Inden for alle tre tilgange ønsker man et righoldigt og mangfoldigt datamateriale. Udgangspunktet for rekruttering af deltagere er mennesker, som har oplevet eller er involveret i det, man undersøger. 

Både de fænomenologiske og de hermeneutiske forskere er interesseret i deltagere, hvorfra de kan hente detaljerede beskrivelser af deres oplevelser. Her stræber forskeren efter at få så mangfoldige og varierede beskrivelser som muligt for at kunne beskrive fænomenets kompleksitet. Beskrivelserne indhentes ofte fra få deltagere, og deltagerantallet varierer typisk fra en til 10 deltagere (3,5). 

Grounded Theory involverer en såkaldt teoretisk sampling (9). Her rekrutterer forskeren i første omgang f.eks. tre deltagere med forskellige oplevelser af det fænomen, der undersøges. Analysen af data fra disse tre deltagere kan give et praj om, hvilke deltagere der herefter skal inkluderes, for at datamaterialet kan give mulighed for at udforske de sociale processers mange dimensioner. Forskeren indsamler data, kategoriserer dem og fortsætter med at tilføje deltagere, indtil der opnås det, der kaldes ”teoretisk mætning”, dvs. at forskeren har et tilstrækkeligt materiale til at kunne konstruere en teori med udgangspunkt i sine data. Dette er dog en ideel situation. I praksis vil det snarere være et spørgsmål om, hvor meget tid der er til rådighed (9). 

Dataindsamling
Dataindsamlingen kan inden for alle tre tilgange være en kombination af interview, observation eller beskrivelser samt fortællinger indhentet fra dokumenter (f.eks. dagbøger) eller blot én af delene. Imidlertid er interview den mest udbredte metode til dataindsamling (10). For den fænomenologiske forsker vil undersøgelsens primære fokus i højere grad være fænomenet end informanten. Forskeren vil gå meget åbent til værks ved at tage udgangspunkt i et bredt formuleret spørgsmål, hvorefter der typisk fokuseres på specifikke situationer, hvori fænomenet indgår. 

Den hermeneutiske forsker vil have fokus på, hvad fænomenet betyder for informanten, og hvordan informanten forstår fænomenet. Forskeren vil også her gå åbent frem, men inden for denne tradition er det muligt at anvende en teori- eller erfaringsbaseret interviewguide, hvis det drejer sig om en interviewundersøgelse. Det er altså muligt at lægge en teori ned over projektet allerede fra projektets begyndelse. Efterhånden som forskningsprocessen skrider frem, sætter forskeren sin forforståelse i spil i dialog med teksten. Hensigten er, at forskerens forståelse af fænomenet gradvist ændrer sig, en proces, der flere steder beskrives som den ”hermeneutiske cirkel” (5,10). 

I Grounded Theory vil forskeren også gå åbent til værks, medmindre formålet er at udvikle en allerede eksisterende teori. Hvis det drejer sig om en interviewundersøgelse, kan forskeren ligeledes anvende en semistruktureret interviewguide, men da dataindsamling foregår parallelt med analyse og inklusion af deltagere, vil forskeren løbende justere interviewguiden i takt med, at indsigten i fænomenet øges (7,9).  

Analyse
De tre tilganges forskellige kundskabsgrundlag betyder, at analyseprocessen og forskerens rolle i denne proces er forskellig inden for hver tilgang. Overensstemmelse mellem kundskabsgrundlag og analyseproces vil ofte være et kardinalpunkt, når man bedømmer, hvorvidt et forsknings- eller udviklingsprojekt er stringent. Fælles er det dog, at de tre traditioner anerkender, at forskeren har indflydelse på analyseprocessen. Med andre ord er forskeren selv et redskab i analysearbejdet (10). 

Fænomenologisk analyse
Formålet med den fænomenologiske analyse er at gøre fænomenets implicitte essens eksplicit. Husserl brugte udtrykket ”den naturlige indstilling” for at betone sin grundtanke om, at mennesket er forankret i sin livsverden uden kritisk at reflektere over den. For at studere hvordan ting eller oplevelser præsenterer sig for mennesket, er det ifølge Husserl nødvendigt at bryde ud af den naturlige indstilling og indtræde i en fænomenologisk indstilling. Hensigten med den fænomenologiske indstilling er, at man som forsker skal distancere sig fra sit fænomen for netop at tillade fænomenet at træde frem og vise sig i sin mangfoldighed (3).

Det betyder, at man tilstræber at se bort fra tidligere erfaringer og teorier, der har relation til fænomenet, med det formål at møde fænomenet, som var det første gang. Denne mentale forandring fra den naturlige til den mentale indstilling bliver bl.a. kaldt ”reduktion”. Den fænomenologiske indstilling indebærer altså en indstillingsændring, der ideelt set gør det muligt at møde fænomenet fordomsfrit og intuitivt. Med andre ord er det deltagernes ureflekterede, levede erfaringer, der underkastes en videnskabelig analyse med det formål at sætte ord på fænomenets tavse og implicitte essens. Essensen er altså ikke noget, forskeren tilføjer eller fortolker frem, idet den allerede eksisterer i det skjulte, før den fænomenologiske analyse bringer den frem i lyset (3). 

Med udgangspunkt i de konkrete beskrivelser af fænomenet retter den fænomenologiske analyse sig mod at finde mønstre, der konkretiserer og afspejler fænomenets mangfoldighed og dets kontekst. Analysen foregår i en cirkulær proces bestående af flere faser. Materialet deles op i såkaldte meningsenheder på baggrund af tekstens tavse betydninger. Disse meningsenheder beskrives for at få overblik over vigtige betydninger og deres indbyrdes relationer. Dernæst formes meningsenhederne til en ny struktur, som ved analysens slutning ideelt set beskriver fænomenets essens (3). Et eksempel på en undersøgelse, der udspringer af en fænomenologisk tankegang, er studiet af rygmarvsskadedes levede erfaring af at få hjælp til at spise (11). 

Hermeneutisk analyse
Formålet med den hermeneutiske analyse er at komme fra konkrete beskrivelser til en meningsfortolkning, der gengiver en ny forståelse af, hvordan mennesket erfarer sin væren. I analysearbejdet ønsker den hermeneutiske forsker at beskrive den betydning, mennesker tilskriver bestemte oplevelser. Det kan f.eks. være, hvordan det opleves at være patient i en specifik sammenhæng. 

Ifølge Gadamer har en tekst altid et budskab, som fortolkeren må lytte til. Det indebærer, at der også lyttes til de betydninger, der står mellem linjerne. I tolkning af teksten retter forskeren derfor sin opmærksomhed mod, hvad det er, teksten taler om i forhold til menneskets væren i undersøgelsens bestemte kontekst. Det, teksten taler om, skal ideelt set give forskeren en ny forståelse af det undersøgte fænomen (5). 

Hermeneutisk analyse er en skabende proces, hvor forskeren går i dialog med teksten og anvender sin forforståelse i mødet med den forståelseshorisont, der ligger i teksten. I mødet med tekstens forståelseshorisont og forskerens egen forståelseshorisont arbejder forskeren bevidst på at opnå en ny forståelse, der er betinget af mødet med teksten. Denne nye forståelse kaldes ofte ”horisont-sammensmeltning” (5). 

Forskeren anvender altså sin egen forforståelse i selve analyseprocessen, og processen har karakter af en gensidig vekselvirkning mellem forskerens tolkning og den forståelseshorisont, der kommer til udtryk i teksten. Det er en nødvendig forudsætning, at forskeren formår at forholde sig åben og er villig til at justere sin forforståelse. Det er i mødet med det, man ikke umiddelbart kan forstå, at forforståelse kan bevidstgøres og dermed sættes i spil (5). Den hermeneutiske analyse er demonstreret i en undersøgelse af sygeplejerskers kliniske ekspertise (12). 

Analyse ved Grounded Theory
Formålet med analysen i Grounded Theory er at udvikle en teori om sociale processer ud fra empiriske data genereret gennem observation, interview, tekster og andre former for relevant datamateriale. Teorien bliver hermed ”grounded” i de indsamlede data (7,9). 

Et særkende ved analysen i Grounded Theory er den såkaldte konstante komparative metode, som betyder, at dataindsamling og analyse foregår som en samtidig og interaktiv proces, der fortsætter, til teoridannelsen har fundet sted. Formålet med processen er at identificere ligheder og forskelle i datamaterialet. 

Analysen begynder, så snart de første data er indsamlet og transskriberet. Princippet er, at forskeren først laver en tekstnær kodning, hvor der åbent søges efter teoretiske muligheder, der kan udforskes yderligere. Koderne søges formuleret som handlinger, så menneskets interaktion med omverden og studiets emne fastholdes. Herefter følger der en række andre kodninger, som har til formål at finde sammenhænge, så forskeren kan skabe teoretiske kategorier og underkategorier, og om muligt identificere en kernekategori. 

Disse kodninger er beskrevet lidt forskelligt i forskningslitteraturen (7,9). En kernekategori indkredser ideelt set det væsentligste fra alle data og skaber dermed grunden for dannelsen af den teori, som forklarer de sociale processer, der undersøges (9). Der dannes altså kategorier på flere niveauer i analyseprocessen, og målet er at nå frem til en eller flere kategorier på begrebsniveau, så resultatet bliver en teori.  Begrebsniveauet i Grounded Theory er dets særkende, idet fundene herved løfter sig op på et vist abstraktionsniveau (8). 

Forskerens opgave er at lade teorien vokse ud fra data og ikke lade sine egne antagelser eller sin egen forståelse være styrende for analyseprocessen. Analyseprocessen er karakteriseret ved indledningsvis at være induktiv, idet data anvendes som udgangspunkt for teoridannelsen. Senere i analyseprocessen afprøves den begyndende teori på de nye data, der fortløbende inkluderes, og processen får hermed en mere deduktiv karakter. Analysen fortsætter ideelt set, til der opnås teoretisk mætning af begreberne i den nydannede teori, dvs. at yderligere datamateriale bekræfter teorien og ikke tilfører nye variationer (9). Grounded Theory er anvendt i (13), der undersøger sygeplejerskers støtte til unge med kræft. 

Konklusion
Når man skal vælge en af de tre forskningstilgange, må man indledningsvis forsøge at bedømme karakteren af det fænomen, man ønsker at undersøge. Samtidig kan man spørge sig selv, hvilken type viden det er muligt og ønskeligt at frembringe. Fænomenologien er velegnet, hvis man vil undersøge menneskers levede erfaringer af et givent fænomen og på den baggrund give en beskrivelse af det pågældende fænomen. Med en hermeneutisk tilgang er det muligt at gå bag om en tekst, et udsagn eller en handling for at opnå en øget forståelse af det undersøgte fænomen. Hvor fænomenologien altså fokuserer på forskellige fremtrædelsesformer, f.eks. et udsagn eller en handling, og afdækker fremtrædelsens implicitte betydninger, går hermeneutikken bag om fremtrædelsesformen og spørger, hvorfor der bliver sagt eller handlet, som der gør. 

Grounded Theory kan anvendes, hvis man behandler åbne problemstillinger, som f.eks. hvad der sker i en given interaktion, men også til undersøgelse af specifikke problemer, f.eks. hvad informanten tænker om en særlig problemstilling. Overordnet set er formålet med Grounded Theory at opdage, udvikle og verificere en teori på basis af empiriske data. En af de helt afgørende forskelle mellem de tre forskningstilgange er forskerens brug af sin forforståelse. 

I fænomenologien tilstræber forskeren at tøjle sin forforståelse, hvorimod forforståelsen kan bruges aktivt i hermeneutikken. I Grounded Theory indleder forskeren ikke et projekt ved at tage udgangspunkt i en teori, medmindre formålet netop er at videreudvikle en eksisterende teori. Forskeren starter sine undersøgelser, således at teorien genereres fra data. Grounded Theory tillader forskeren at afprøve antagelser om årsagsforhold eller særlige sammenhænge i den problemstilling, der undersøges. 

Ingen af de tre forskningstraditioner opererer med et ideal om, at forskeren kan tilsidesætte sine tidligere erfaringer og derigennem opnå en ren bevidsthed. Imidlertid kan fænomenologi beskrives som en mere tøvende metode end hermeneutik og Grounded Theory, idet man venter med at tilføje teori, til resultaterne foreligger. Disse forskelle vil få afgørende betydning for undersøgelsens design, dvs. den måde hvorpå man indhenter sine data, analyserer datamaterialet og præsenterer resultaterne.

Som det fremgår af ovenstående, beror en undersøgelses konsistens – og dermed troværdighed – på sammenhængen mellem undersøgelsens erkendelsesteoretiske grundlag og dens design. Synliggørelse af denne sammenhæng er derfor et væsentligt kvalitetskriterium. Bente Martinsen er ansat som adjunkt på Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.Annelise Norlyk er ansat som adjunkt i Forskningsenheden for Sygepleje, Århus Sygehus, Klinisk Institut/Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.  

Litteratur

  1. Zahavi D. Fænomenologi. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag; 2004.
  2. Thøgersen U. Krop og fænomenologi. En introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi. Århus: Systime; 2004.
  3. Dahlberg K, Dahlberg H, Nyström M. Reflective Lifeworld Research. Stockholm: Studentlitteratur: 2008.
  4. Zahavi D, Overgaard S, Wentzer T (red.). Den unge Heidegger. København: Akademisk forlag: 2003.
  5. Dahlager L, Fredslund F. Hermeneutisk analyse – og forståelse og forforståelse. In: Vallgårda S, Koch L (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard: 2007.
  6. Morse J. Tussles, Tensions and resolutions, I: Morse J. (red.), Developing grounded theory. USA. The second generation Left Coast Press: 2009.
  7. Bluff R. Grounded theory: the methodology. In: Holloway I. (red.) Qualitative Research in Health Care. London: Open University Press: 2005.
  8. Charmaz K. Constructivist Grounded Theory Methods, In: Morse J. (red.), Developing grounded theory. USA. The second generation Left Coast Press: 2009.
  9. Boolsen MW. Grounded Theory. In: Brinkmann S, Tanggaard L og Jacobsen B (red.). Kvalitative metoder: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag: 2010.
  10. Kvale S, Brinkmann S.  Interview. En introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag; 2009.
  11. Martinsen B, Harder I, Biering-Sørensen F. The meaning of assisted feeding for people living with spinal cord injury: a phenomenological study. Journal of Advanced Nursing, 62(5),2008;533-40.
  12. Uhrenfeldt L, Hall EOC. Clinical Wisdom Among Proficient Nurses. Nursing Ethics, 14(3), 2007; 387-298.
  13. Olsen PR, Harder I. Caring for teenagers and young adults with cancer: A grounded theory study of network-focused nursing. European Journal of Oncology Nursing, 15, 2011; 152-9.
English abstract

Martinsen B, Norlyk A. Three qualitative research methods. Sygeplejersken 2011;(12):64-8.

Phenomenology, hermeneutics and Grounded Theory are three qualitative research methods that can be used to describe human experiences. This article provides an introduction to these three approaches and also describes which type of knowledge each of three research traditions best can possibly provide. The approaches are not interchangeable, and each has its own advantages when attempting to uncover different types of phenomena. The individual qualitative methods may be more or less suitable for describing different problems, and the researcher/author must provide sound arguments in sufficient detail to defend use of the chosen method. The article describes some of the many choices faced during a study by illustrating the relationships between research hypotheses, data collection and methods of analysis.

Key words: Qualitative research methods, research methodology, phenomenology, hermeneutics, Grounded Theory

Emneord: 
Forskning
Fænomenologi
Grounded Theory
Hermeneutik
Metode