Frafald og fastholdelse af studerende i sygeplejerskeuddannelsen

Foto: Søren Svendsen

Mål med artiklen

• at beskrive årsager til frafald og muligheder for fastholdelse af studerende i bl.a. sygeplejestudiet
• at tydeliggøre de komplekse forhold ved frafald og fastholdelse af studerende for ansatte med ansvar for sygeplejerskeuddannelsen
• at beskrive anbefalinger for forebyggelse af frafald både generelt og mere specifikt på sygeplejerskeuddannelsen.

Definitioner på anvendte begreber:

Begreberne frafald og fastholdelse beskrives ofte som to sider af samme sag. Frafald betyder etymologisk det at opgive at fuldføre eller deltage i noget, som man ellers har været en del af. Fastholdelse betyder etymologisk at bevare eller opretholde noget
Kilde: ordnet.dk 

Et stigende antal studerende starter på en uddannelse, som de af forskellige grunde ikke gennemfører. Dette kan for den enkelte være skuffende og medføre økonomiske omkostninger.

På et samfundsmæssigt plan er det i stigende grad et vigtigt fokusområde. Det skyldes både, at der på arbejdsmarkedet i de kommende år er et øget behov for uddannet personale, og at der politisk er en målsætning om, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 (1).

En kombination af øget optag og reduktion i frafald betyder for alle uddannelser øgede studenterårsværk og dermed et styrket økonomisk grundlag for uddannelserne.

Artikler fra hele verden peger på det store økonomiske problem, som frafald er på alle uddannelser. Problemet er så stort, at der eksisterer et amerikansk tidsskrift med titlen Journal of College Student Retention. Der beskrives frafald helt op til 50 pct. (2). Mange undersøgelser omhandler sygeplejerskeuddannelsen. I England formoder man f.eks., at frafald i sygeplejestudiet koster 99 mio. GBP om året (3). Indsatsen mod frafaldet beskrives som ”the war on attrition” (4).

Formålet med dette review er at undersøge årsager til frafald blandt studerende og muligheder for fastholdelse af studerende i mellemlange og videregående uddannelser.

Metode

Litteratursøgningen er foretaget af bibliotekar Vibeke Witt fra Sygeplejefagligt Bibliotek. Der er søgt på databaserne Pubmed, ERIC, Psychinfo, Cinahl og swe med+.

Der er søgt med forskellige kombinationer af søgeordene: Students, Health Occupations, Education, Professional koblet med attrition, dropout, Student Dropouts og Retention. Alle søgninger er begrænset tidsmæssigt til perioden 2000-2010.
Der fremkom 1.567 resultater. Alle abstracts og/eller artikler er kritisk gennemlæst. Der er mange artikler med gentagelser med få nuancer. Alle gentagelser er ikke medtaget. Der er inkluderet videnskabelige artikler, hvor fokus er på frafald (attrition) og fastholdelse (retention) af studerende i mellemlange og videregående uddannelser. Amerikanske collegestuderende er defineret som studerende på indgangsår/optagelsesår til de mellemlange og videregående uddannelser. Artikler med denne gruppe studerende er derfor inkluderet. Videnskabelige artikler (artikler som har været igennem peer-review) er inkluderet. Peer-review er en proces, hvor en artikel kvalitetsvurderes af eksperter (referees) inden for feltet. Det vurderes, om arbejdet er originalt, om det er metodisk velfunderet, om det forholder sig til anden relevant litteratur på området, og om det er skrevet klart og forståeligt (5) (se tabel 1).

Ikke-videnskabelige artikler, artikler med studier, der f.eks. omhandler fastholdelse af uddannet personale (the workforce) og fastholdelse af ph.d.-studerende, er ekskluderet. Endvidere er meget specielle artikler f.eks. om frafald efter konflikter mellem israelske og palæstinensiske studerende, artikler om straffede fanger, der studerede, og deres fastholdelse ekskluderet.

Analysemetode

Data fra abstracts og artikler er sorteret i temaer, der gør det muligt at beskrive, hvilke kendetegn der er i forhold til det enkelte tema. Der blev i dette studie på forhånd valgt to overordnede temaer frafald og fastholdelse i overensstemmelse med formålet. Herefter er anvendt meningskondensering som beskrevet af Steinar Kvale til den videre analyse af materialet fordelt i de to temaer (6). Hvert enkelt abstract eller artikel er læst igennem for at få en fornemmelse af helheden. Herefter er betydningsenheder uddraget af materialet, og det tema, der dominerer betydningsenheden, beskrevet og relateret til undersøgelsens specifikke formål, som er at besvare spørgsmålene: 

• Hvorfor falder studerende i mellemlange og videregående uddannelser fra? 
• Hvad kan fastholde studerende i mellemlange og videregående uddannelser (6)?

Resultater

I frafaldskategorien beskrives, hvilke uddannelsesmæssige og personlige faktorer der disponerer for frafald. Endvidere beskrives minoritetsgrupper som en gruppe (men en meget uhomogen gruppe), der har et stort frafald.

I fastholdelseskategorien beskrives, hvordan forskellige former for støtte kan være fastholdende for de studerende. Der er desuden tilvejebragt viden om, hvilke tiltag der kan fastholde minoritetsgrupper.

Udvælgelse af studerende, der traditionelt anses for at kunne gennemføre studiet, beskrives i en selvstændig kategori. Der afsluttes med viden om frafald og fastholdelse af studerende på webbaseret undervisning. 

Frafald

Manglende akademiske kompetencer angives som begrundelse for helt op til 62 pct. af de frafaldne studerende (7). Akademiske problemer viser sig ved opgaveskrivning og eksamener (8), og det akademiske frafald betegnes som et ufrivilligt frafald (9). Kvantitative undersøgelser af sygeplejestuderende i Danmark viser, at det største frafald findes hos studerende med hf-eksamen og hos studerende med høje og lave eksamenskvotienter. Undersøgelsen viser desuden, at frafaldet er størst blandt studerende med adgangsgivende eksamener, der er under et år og over fem år gamle (10). Flere engelsksprogede undersøgelser viser de samme tendenser (11,12) og viser videre, at studerende med dårlige resultater ved adgangsprøver har større frafald (13,14,15,16,17,18).

Generelt viser det sig, at frafaldet er størst i første del af uddannelsen, hvilket kan siges at være gunstigt både for den enkelte studerende og for samfundet. Første semester eller første års frafald skyldes også, at de studerende ikke er studieparate, at de har konkurrerende interesser uden for studiet, at de har undervurderet den nødvendige indsats (19), eller at de opdager, at de læser det forkerte fag (20). Specielt sygeplejestuderende kan i konfrontation med sygdom og død, nye kliniksteder og forventninger til sygehusafdelingen opleve et praksischok, der kan føre til, at de afbryder uddannelsen. Studier af lærer- og sygeplejestuderende viser, at førsteårsstuderende kan have et alt for idyllisk syn på deres fag. Praktik i klasserummet eller praktik i klinikken kan give de studerende et praksischok, der fører til frafald.

Frafaldsundersøgelser peger også på, at studerende ikke oplever mangfoldighed på studiet, at de mangler omsorg fra studiestedet, eller at det sociale liv på studiet ikke har levet op til deres forventninger.

Personlige årsager angives som begrundelse for op til 37 pct. af de frafaldne studerende. Sygdom og personlige kriser medvirker til mange afbrydelser. Her viser undersøgelser, at to ud af tre studerende, som afbryder pga. sygdom eller personlige kriser, ønsker at starte igen, når livssituationen ændres. En amerikansk spørgeskemaundersøgelse foretaget hos medicinstuderende, som overvejer at ophøre på medicinstudiet, viser, at disse studerende havde symptomer på udbrændthed og depression (21). Stort alkoholforbrug og at have forældre og især mødre med ingen eller lav uddannelse disponerer ligeledes til frafald.

Undersøgelser viser, at stress fører til frafald (22,23). Nogle studerende oplever stress fra starten af deres studie. Men stress kan også være relateret til eksamener og andre akademiske krav på studiet. En undersøgelse viser, at meget unge studerende oplever meget stress i forbindelse med klinik, måske fordi personalet har lavere forventninger til unge studerende. 

Økonomiske problemer, store økonomiske forpligtelser, arbejdsforpligtelser og stort familieansvar er formentlig faktorer, der er forbundet med hinanden og viser sig at være meget disponerende for frafald. Endelig er der en gruppe studerende, der mangler social støtte f.eks. til børnepasning, hvilket også kan føre til frafald.

En undersøgelse viser, at studerende, som forlader studiet i første semester, gør det, fordi de ikke er parate til studiet, har konkurrerende opgaver uden for studiet eller har udviklet modvilje mod studiet. De beslutter hurtigt, at studiet er uegnet for dem og forlader det. Det synes forgæves at forsøge at fastholde disse studerende. De studerende, der forlader studiet efter andet semester, ville foretrække at blive, men begivenheder i deres liv skaber sådanne kriser, at de ikke længere kan klare studiet. Disse studerende håber at kunne vende tilbage til studiet, og artiklen/undersøgelsen konkluderer, at det kan betale sig at gøre noget for at fastholde den gruppe (24).

Minoritetsfrafald

Minoritetsfrafald omhandler i dette review etniske minoriteter i alle uddannelser og mænd i sygeplejefaget. En artikel fra USA beskriver, at 47 pct. af befolkningen estimeres til i 2050 at omfatte etniske minoriteter. Alle artikler inden for denne kategori fastslår vigtigheden af at få flere minoriteter inddraget i sygeplejen.

Mange især amerikanske artikler beskriver de specielle problemer og det store frafald, der er hos sygeplejestuderende fra etniske minoriteter. En artikel beskriver en frafaldsrate blandt minoriteter i sygepleje på helt op til 85 pct. (25). De amerikanske artikler fokuserer på f.eks. hispanic og black students og beskriver, at de generelt har dårlige skolastiske evner og evner for sygepleje (eller andre omsorgsevner). Canadiske artikler fokuserer på urbefolkningen, andre artikler påpeger, at tosprogethed eller engelsk som andetsprog forøger risikoen for frafald (26,27).

En undersøgelse viser, at minoritets-studerende har en lavere følelse af selvrealisation og dårligere livskvalitet end andre studerende, hvilket disponerer for frafald, en anden, at misforhold mellem minoritetsstuderende og studiested kan medføre stress og har betydning for frafald. Et studie viser, at også for minoritetsstuderende har boligforhold, mangel på social støtte og manglende selvtillid betydning for frafald (28,29,30).

Et stort litteraturstudie viser bl.a., at mandlige sygeplejersker kun er en minoritet i den vestlige verden. Over 40 pct. af sygeplejerskerne i Jordan og Palæstina er mænd. Her tiltrækker f.eks. militæret mange mandlige studerende (31). Men frafald af mænd i sygeplejestudiet er også globalt stort. Kvalitative studier viser, at oplevelse af isolation, bekymring for at kunne udfylde sygeplejerollen og stereotype kønsrolleopfattelser både i sygeplejen og i det sociale liv kan resultere i frafald hos mandlige sygeplejestuderende.

Fastholdelse

Fastholdelsesundersøgelser er dels undersøgelser, der viser, hvad de studerende mener, kan eller kunne have fastholdt dem, dels undersøgelser, der viser, om de studerende blev fastholdt af diverse tiltag.

Studerende oplever, at studiestedets åbenhed og tilgængelighed med bl.a. lange kontortider med rådgivning, hjælpsomhed og oplevelsen af respekt er støttende og dermed fastholdende faktorer. Her nævnes også adgang til bibliotek og biblioteksservice samt it-support.

Akademisk rådgivning og vejledning kan på forskellig måde være fastholdende. Det samme kan særlig kontakt eller tæt opfølgning til studerende med højt fravær. Studerende, der har svært ved teoritunge fag, og studerende, som dumper, oplever, at f.eks. vejledning i studieteknik og anden akademisk rådgivning kunne have fastholdt dem. Et studiested har testet studerende inden studiestart for at identificere akademiske vanskeligheder. De studerende, for hvem man kunne forudse vanskeligheder, blev kun betinget optaget. Disse studerende skulle gennemføre et obligatorisk fastholdelsesprogram. Programmet bestod dels af ekstra undervisning og ekstra opgaver, dels af supervision. Undersøgelsen viste, at de studerende ved hjælp af disse fastholdelsesstrategier gennemførte deres studie i lige så høj grad som de øvrige studerende. Et kontrolleret studie viste, at obligatoriske studiesamtaler, skrivekurser og kurser i studieteknik betød, at flere studerende gennemførte (32).

Studerende oplever, at psykosocial rådgivning kan bidrage positivt til fastholdelse. Sammenlignende undersøgelser viser, at fokusering på studerendes self-efficacy er fastholdende, idet det viser sig, at studerende, der klarer sig godt akademisk, også viser sig at have højere self-efficacy end studerende, der har problemer med en akademisk tilgang til studiet (33).
Studerende oplever, at større fleksibilitet i uddannelsen og feedback eller tidlige tilbagemeldinger er fastholdende.

Relationer motiverer og binder

Mentor-, tutor- og peer-ordninger reducerer frafald og giver mere tilfredse studerende, men ikke specielt højere karakterer. En mentor er en vejleder, en tutor er en universitetslærer, vejleder eller lærer. En peer er en ligemand, en fagfælle. Det kan her være studerende på samme niveau eller over. Relationer med peers opleves som motiverende og fastholdende. En kontrolleret undersøgelse viser, at studerende, der er i risiko for at falde fra pga. manglende akademiske kompetencer (scores ved studiets første test/prøver), blev parret med en peer. Resultatet af dette forsøg viste, at frafaldet faldt fra 12 pct. til 3 pct. Resultatet indikerer, at peers havde en signifikant effekt på risikostuderendes akademiske kompetencer og fastholdelse (34). Kontrollerede forsøg viser også, at studerende i studiegrupper har højere gennemførelsesrater, lavere frafald og er mere tilfredse med deres studie.

Strategier for fastholdelse af etniske minoriteter

Frafaldsraten blandt etniske minoriteter er meget stor, og der er udført megen forskning for at fastholde specielt denne gruppe, som dog også er en meget uhomogen gruppe i et globalt perspektiv. Den udgøres af studerende af afroamerikansk, hispanic og latino oprindelse og urbefolkning i Canada og Australien. Det fælles er tosprogethed og det flerkulturelle. Der er i dette review ud over sprogundervisning ikke fundet specifikke fastholdelsesstrategier til denne gruppe, men de samme tiltag som præsenteret ovenfor må formodes at være effektive, måske blot i større mængde.

Reviewet har vist, at temaer, der har betydning for fastholdelse og akademisk succes for minoritetsstuderende i studiet, er, at studiestedet er tilgængeligt på alle tidspunkter, at der er villighed, hjælp og opmuntring til stede på studiestedet, at der er akademisk rådgivning, økonomisk støtte, familiemæssig støtte og støtte fra andre etniske minoriteter. It-baserede redskaber til studerende, der er i risiko for at falde fra pga. mangel på akademiske evner, er fastholdende.

Omsorgsadfærd og kulturel påvirkning kan tilvejebringes til minoritetsstuderende gennem rollemodeller, mentorordninger og andre socialiseringsprocesser. Konstant påvirkning fra studiestedet kan give minoritetsstuderende kompetencer inden for omsorg og fastholde dem på studiet. Interventioner i form af sprogundervisning og personlig rådgivning fører til fastholdelse.

Strategier for fastholdelse af mænd i sygeplejestudiet

Der mangler generelt undersøgelser, der viser effektive strategier for fastholdelse af mænd i sygeplejen. Mænd i sygepleje pointerer en præference for mere tekniske aspekter (f.eks. kardiologi og operationssygepleje) i sygeplejen, som kan henvise til eventuelle fastholdelsestiltag.

Rekruttering/udvælgelse af studerende

Fastholdelsestiltag eller tiltag mod frafald peger mod strategisk udvælgelse af studerende. Dette kan gøres på flere måder. Nogle uddannelsessteder har ud fra frafaldsanalyser udarbejdet profiler på studerende, som gennemfører studiet.
Undersøgelser viser, at studenter med gode resultater ved optagelsesprøver oftere dimitterer til tiden end studenter med dårlige resultater. Her konkluderes det, at optagelsesprøver kan reducere frafald ved at udelukke ansøgere, der ikke har de efterspurgte kompetencer (35).

Flere undersøgelser af forskellige typer studerende viser, at optagelsesprøver reducerer frafaldet. Omvendt kunne man formode, at fravær af optagelsesprøver øger frafaldet. I Østrig har man f.eks. fri adgang til højere uddannelse (dvs. ingen optagelseskriterier) og dermed et stort frafald. Undersøgelser foretaget blandt østrigske studerende viser således, at god performance i det, der svarer til gymnasiet (secondary school), øger chancerne for at gennemføre et studium. En undersøgelse af fysioterapiuddannelsen i Australien viser, at adgangsprøver reducerede frafaldet fra 25 pct. til 5 pct. (36).
Ifølge flere undersøgelser og rapporter er studenterprofilen på en sygeplejestuderende typisk en kvinde i tyverne, indfødt og optaget på første prioritet. Hun har en relevant adgangsgivende eksamen, ikke for god og ikke dårlig, og hun har haft studierelevant arbejde i to til tre år inden studiestart (37,38).

Disse undersøgelser peger direkte mod strategisk udvælgelse af studerende, hvis man ønsker at reducere frafald. Men ved udvælgelse opnår man ikke den mangfoldighed, der tilstræbes i det multikulturelle samfund. Ydermere kan det være relevant at øge optaget og udvide målgruppen ved mangel på arbejdskraft.

Udvælgelse af studerende betyder, at frafaldet bliver mindre. Endvidere kan betinget optagelse på studiet ved manglende kompetencer samt obligatoriske fastholdelsesprogrammer føre til højere grad af gennemførelse.

Den succesfulde e-studerende

Webbaseret undervisning har stort frafald. Undersøgelser viser, at de studerendes tilfredshed med e-learning har betydning for frafald (39,40). De studerende, som frafalder, peger på lav tilfredshed med webstudiet i modsætning til de studerende, der gennemfører. Tilfredshed med studiet gengives i flere studier som noget, der undervejs skal undersøges og samles op på. Manglende motivation, tekniske problemer, manglende it-kompetencer, arbejdspres uden for studiet og mangel på tid er disponerende faktorer for frafald. Undersøgelser peger på, at identifikation af risikostuderende og fokusering på deres behov øger sandsynligheden for gennemførelse af webbaserede studier. At teste de studerendes viden om de anvendte programmer inden studiestart øger ligeledes sandsynligheden for gennemførelse. Profilen på den succesfulde e-studerende er typisk en selvstændig kvinde på 31-50 år med en kortere uddannelse bag sig.

Små kuriositeter

Som et kuriosum kan nævnes en dansk undersøgelse, der beskriver, at rygproblemer ikke er årsag til frafald hos danske sygeplejestuderende, at afstressningsmusik kan forebygge frafald ved at reducere udbrændthed og stress, at studerende, som er gift, har betydeligt større chancer for at gennemføre første år i sygeplejestudiet, mens studerende med ADHD har større frafaldsrater. Endelig kan hjælp til børnepasning fastholde studerende, mens studerende, der er på kant med loven, har større frafald.

Diskussion af undersøgelsens fund

Begreberne frafald og fastholdelse beskrives ofte som to sider af samme sag. Frafaldsundersøgelser viser, hvorfor studerende falder fra. Disse undersøgelser peger på fastholdelsestiltag, men tiltagene er ikke undersøgt.

astholdelsesundersøgelser er dels undersøgelser, der fra de studerendes perspektiv viser, hvad de mener eller oplever kunne have fastholdt dem, dels undersøgelser, der viser, om de studerende blev fastholdt af diverse tiltag.

Studiet har indeholdt mange kvalitative undersøgelser, der tager udgangspunkt i de studerendes perspektiv, dvs. i hvad de studerende mener kunne have fastholdt dem. I uddannelsessammenhæng vil det også være interessant at få gennemført undersøgelser, der tester forskellige fastholdelsestiltag.

Behovet for etniske minoriteter inden for f.eks. det offentlige system er især beskrevet i amerikanske undersøgelser. Der er ikke mange europæiske artikler om emnet. Det kan skyldes, at der ikke er noget problem, eller at man i Europa ikke registrerer befolkningerne og dermed deres studerende ud fra oprindelsesland. Det kan også skyldes, at man i såvel Australien som USA har en meget længere historie med multietniske samfund, som afspejles i de mellemlange videregående uddannelser, end landene i Europa har. Flere undersøgelser fra USA stammer fra universiteter eller colleges, der kun har etniske studerende.

Kan de internationale resultater overføres til nationale/danske forhold? Det kan være svært at svare på, men generelt er resultaterne ikke overraskende. De fleste, der er involveret i uddannelse af studerende, har formentlig haft erfaringer med de nævnte resultater.

Diskussion af undersøgelsens metode

I denne undersøgelse indgik rapporter, bøger og journalistiske beskrivelser ikke, men der eksisterer mange rapporter af national oprindelse, som absolut kan give interessante svar.

Litteraturgennemgangen har været tidskrævende (1.567 resultater) og gennem flere læsere. Alle abstracts, som opfyldte inklusionskriterierne, er gennemgået efter en fast skabelon (se figur 1 side xx). Her er arbejdet vanskeliggjort af, at flere skal have samme forståelse af inklusion, eksklusion, skabelonens opbygning mv. Det kan betyde, at arbejdet, trods mange diskussioner og forsøg på fælles forståelse, er udført lidt forskelligt. Det kunne have været en validitetsmæssig styrke, at arbejdet var udført af én person, men den store mængde stof umuliggjorde dette.

Konklusion og perspektivering

Hvorfor falder studerende fra, og hvad kan fastholde studerende i mellemlange og videregående uddannelser? De studerende falder fra på pga. manglende akademiske kompetencer, fordi de ikke er studieparate, har konkurrerende interesser uden for studiet, fordi de opdager, at de ikke bryder sig om faget, og på grund af praksischok. Personlige årsager som sygdom, kriser, udbrændthed, stress, stort alkoholforbrug, økonomiske forpligtelser og familiemæssige forpligtelser er ligeledes årsag til frafald.

Studerende kan fastholdes på studiet af forskellige former for støtte. Det drejer sig om studiestedets åbenhed og tilgængelighed, biblioteksservice, it-support, akademisk rådgivning, psykosocial rådgivning, mentor-, tutor- og peer-ordninger, feedback, studiegrupper og emotionel støtte fra familie og venner.

Minoriteter beskrives som grupper med stort frafald. Denne underkategori viser, at de etniske minoritetsstuderendes frafald er større end majoritetsgruppens. Årsagerne kan ud over sprogproblemer være fælles, men i større målestok. Fastholdelsestiltagene er ud over sprogundervisning også fælles, men i større mængde.

Udvælgelse af studerende betyder, at frafaldet bliver mindre. Endvidere kan obligatoriske fastholdelsesprogrammer og betinget optagelse på studiet ved manglende kompetencer føre til højere grad af gennemførelse (se tabel 2).

Dette review har vist mange tiltag, men ingen, der peger mod entydige strategier for fastholdelse. Mellemlange og videregående uddannelser bør fremover prioritere og måle på indsatserne, så der kan genereres mere eksakt viden om strategier til fastholdelse af studerende, heriblandt sygeplejestuderende.

Helle Mathar er ansat som lektor på Sygeplejerskeuddannelsen Metropol i København; HEMA@phmetropol.dk

Hanne Franklin, Johanne Lind, Maja Nyboe, Marianne Krogsgaard Pedersen fra Sygeplejerskeuddannelsen Metropol og Danielle Liu fra Det Informationsvidenskabelige Akademi har bidraget med litteraturgennemgangen.

Dan Mathiasen, Viborg, og Vibeke Witt fra Sygeplejerskeuddannelsen Metropol og Sygeplejefagligt Bibliotek har udarbejdet den endelige litteraturliste.

Hanne Franklin, Johanne Lind og Trine Kjær Jensen har læst og kommenteret artikeludkastet. Ingrid Egerod, ph.d. og seniorforsker i UCSF, har været vejleder.

Litteratur

1. Finansministeriet. Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen. Opfølgning på velfærdsaftalen. Opfølgning på aftale om fremtidig indvandring. 2006.
2. Newton SE, Moore G. Ethnic minority baccalaureate nursing student academic dismissal: a description of the antecedent academic characteristics. J Natl Black Nurses Assoc 2009 Dec;20(2):25-31.
3. Waters A. Nursing student attrition is costing taxpayers pounds 99 million a year. Nursing Standard 2008;22(31).
4. Waters A. The question for universities: how can they win the war on attrition? Nurs Stand 2010 Feb 17-23;24(24):12-15.
5. Bjørn A, Hundrup YA, Wagner L. Doctoral prepared nurses in Denmark and their scientific production between 1976 and 2005. International Nursing Review. 2008;55(2).
6. Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag. 2006.
7. Andrews S, Byington R, Masini DE, Keene S, Burker A. Factors influencing students attrition in a respiratory therapy program. Respiratory Care Education Annual 2008;17:47-56.
8. Bowden J. Why do nursing students who consider leaving stay on their courses? Nurse Res 2008;15(3):45-58.
9. Jeffreys MR. Tracking students through program entry, progression, graduation, and licensure: assessing undergraduate nursing student retention and success. Nurse Educ Today 2007 Jul;27(5):406-19.
10. Gravenhorst J, Stigsen J. Sygeplejerske hvem gennemførte – en undersøgelse af gennemførelse og frafald. Sygeplejeskolen i Århus 2001.
11. Pryjmachuk S, Easton K, Littlewood A. Nurse education: factors associated with attrition. J Adv Nurs 2009 Jan;65(1):149-160.
12. Mulholland J, Anionwu EN, Atkins R, Tappern M, Franks PJ. Diversity, attrition and transition into nursing. J Adv Nurs 2008 Oct;64(1):49-59.
13. Stickney MC. Factors affecting practical nursingstudent attrition. J.Nurs.Educ. 2008;47(9):42.
14. Butters CR. Associate degree nursing students: A study of retention in the nursing education program. 2003.
15. Hinton J, Jinks A. Operating department practitioner education: a retrospective audit of factors associated with attrition. J ADV PERIOPER CARE 2009 07;4(1):43-9.
16. Cason CL, Bond ML, Gleason-Wynn P, Coggin C, Trevino E, Lopez M. Perceived barriers and needed supports for today's Hispanic students in the health professions: voices of seasoned Hispanic health care professionals. HISPANIC HEALTH CARE INT 2008 03;6(1):41-50.
17. Jackson DK. Predictors of first semester attrition and their relation to retention of generic associate degree nursing students. Florida International University; 2002.
18. Robbins SB, Oh I, Le H, Button C. Intervention effects on college performance and retention as mediated by motivational, emotional, and social control factors: Integrated meta-analytic path analyses. Journal of Applied Psychology 2009.
19. Vergidis D, Panagiotakopoulos C. Student Dropout at the Hellenic Open University: Evaluation of the Graduate Program, "Studies in Education". International Review of Research in Open and Distance Learning 2002;3(2).
20. Micceri T. Change your Major and Double your Graduation Chances; 2001 http://usfweb2. usf.edu/surveys/RePDF/200105 Besøgt d. 12.08.11.
21. Dyrbye LN, Thomas MR, Power DV, Durning S, Moutier C, Massie FS Jr. et al. Burnout and serious thoughts of dropping out of medical school: a multi-institutional study. Acad Med 2010 Jan;85(1):94-102.
22. Watson R, Deary I, Thompson D, Li G. A study of stress and burnout in nursing students in Hong Kong: a questionnaire survey. Int J Nurs Stud 2008 Oct;45(10):1534-42.
23. Andersson C, Johnsson KO, Berglund M, Öjehagen A. Stress and hazardous alcohol use: Associations with early dropout from university. Scandinavian Journal of Public Health 2009.
24. Andrew S, Salamonson Y, Weaver R, Smith A, O'Reilly R, Taylor C. Hate the course or hate to go: semester differences in first year nursing attrition. Nurse Educ Today 2008 Oct;28(7):865-72.
25. Seago JA, Spetz J. California's minority majority and the White face of nursing. J Nurs Educ 2005 Dec;44(12):555-62.
26. Andrews AW. Cognitive, collegiate, and demographic predictors of success in graduate physical therapy education North Carolina State University; 2004.
27. Williams M, Decker S. Mature students' perspectives of studying radiography. Radiography 2009;15(1):77-85.
28. Dyrbye LN, Thomas MR, Huschka MM, Lawson KL, Novotny PJ, Sloan JA et al. A multicenter study of burnout, depression, and quality of life in minority and nonminority US medical students. Mayo Clin Proc 2006 Nov;81(11):1435-42.
29. JVS Price. Nontraditional students in associate degree nursing programs: Understanding student-faculty relationshipsUniversity of Massachusetts Lowell; 2003.
30. Gloria AM, Castellanos J, Lopez AG, Rosales R. An Examination of Academic Nonpersistence Decisions of Latino Undergraduates. Hispanic Journal of Behavioral Sciences 2005.
31. Gilchrist KL, Rector C. Can you keep them? Strategies to attract and retain nursing students from diverse populations: best practices in nursing education. J Transcult Nurs 2007 Jul;18(3):277-85.
32. Tatem E, Payne JL. The impact of a college of nursing retention program on the graduation rates of nursing students. ABNF Journal 2000;11(3):59-63.
33. Hsieh P, Sullivan JR, Guerra NS. A closer look at college students: Self-efficacy and goal orientation. Journal of Advanced Academics 2007:43-76.
34. Higgins B. Relationship between retention and peer tutoring for at-risk students. J Nurs Educ 2004 Jul;43(7):319-21.
35. Ellis SO. Nurse entrance test scores: a predictor of success. Nurse Educ 2006 Nov-Dec;31(6):259-63.
36. McMeeken J, Grant R, Webb G, Krause KL, Garnett R. Australian physiotherapy student intake is increasing and attrition remains lower than the university average: a demographic study. Aust J Physiother 2008;54(1):65-71.
37. Pryjmachuk S, Easton K, Littlewood A. Nurse education: factors associated with attrition. J Adv Nurs 2009 Jan;65(1):149-60.
38. Mulholland J, Anionwu EN, Atkins R, Tappern M, Franks PJ. Diversity, attrition and transition into nursing. J Adv Nurs 2008 Oct;64(1):49-59.
39. Kinghorn S. Delivering multiprofessional web-based psychosocial education: the lessons learnt. Int J Palliat Nurs 2005 Aug;11(8):432-7.
40. Levy Y. Comparing dropouts and persistence in e-learning courses. Computers & Education 2007.
41. Thompson KM. Alcohol-related legal infractions and student retention. Journal of Studies on Alcohol and Drugs 2007.