Dilemma: Signes svære valg

Signe har kræft og er uhelbredeligt syg. Hun er efterhånden rigtig dårlig, og kræfterne aftager dag for dag. Hun har fortalt dig, at hun vil forsøge at komme til Schweiz for at søge om aktiv dødshjælp.

Hun har samtidig søgt om en second opinion på sin sygdom og behandling, og i dag har hun fået besked om, at man vil tilbyde hende en eksperimentel kemobehandling.

Nu er hun i vildrede om, hvad hun skal vælge: aktiv dødshjælp eller livsforlængende behandling. Hun søger råd hos dig. Hvad vil du sige til hende?

Hvad tænker du om problematikken? Læs nedenfor, hvad vores panelmedlemmer mener. 

Svar 1.

Patienten viser mig den tillid at rådføre sig hos mig i en meget kritisk periode af sit liv.

Jeg vil lade hende fortælle, hvordan hun oplever denne situation og de muligheder, hun ser. Hvis jeg har tid, vil jeg lade hende fortælle længe og dermed detaljeret, så jeg finder ud af hendes baggrundsviden om de beslutninger, hun videre skal træffe.

Ved Signe, hvad den eksperimentelle kemobehandling indebærer? Ved Signe nok om lindrende pleje og behandling dels under kemobehandlingen, dels også i den sidste levetid, hvor hun vil være uafvendeligt døende?

På den måde vil jeg finde ud af, om Signe er kompetent til at træffe de beskrevne valg, og dermed om hun er i stand til at varetage sin autonomi.

Aktiv dødshjælp er i Danmark forbudt ved lov. Det er uetisk at medvirke til det som sundhedsperson og dermed drøfte emnet med patienten, derfor vil jeg ikke komme ind på det emne i samtalen. 

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.
 

Svar 2.

Hvornår kan man tale om et etisk dilemma? Det kan man, når man står over for et vanskeligt valg, hvor der er en værdikonflikt, og hvor ens valg får konsekvenser for andre.

Signe står over for et vanskeligt valg: Skal hun vælge kemobehandling eller eutanasi?

Værdikonflikt: Det kunne f.eks. være værdien kærlighed: ”af hensyn til mine børn vil jeg udholde den lidelse, som kemobehandlingen vil give” over for værdien selvbestemmelse: ”jeg vil selv bestemme, hvornår livet og denne lidelse skal slutte”.

Spørgsmålet er, hvilke værdier Signe vægter højest.

Konsekvenser for andre: ”mine børn skal have lov at have mig lidt endnu”, eller: ”mine børn skal skånes for at se en mor i forfald”.                                                                

I ovenstående eksempel er det ikke sygeplejersken, der har et dilemma, men Signe. Vi bliver bedt om et godt råd.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan råde Signe. For mig at se er der mindst fire spørgsmål at stille:

• Hvad motiverer dig til at vælge henholdsvis A eller B?
• Hvad er konsekvenserne ved at vælge henholdsvis A eller B?
• For hvem andre end dig selv har valget konsekvenser og hvilke?
• Kunne der tænkes en tredje mulighed?

Især det sidste spørgsmål bør der bruges tid på. Det må blive en rådgivende og støttende samtale, hvor sygeplejersken må udvise empati og høj grad af nænsomhed. 

Af Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist på Diakonissestiftelsens Hospice og medlem af Sygeplejeetisk Råd.