En powernap giver nattevagten energi

​   

Foto: Hanne Loop 

Larmen fra det skriggule indgangsparti og det farverige velkomstbanner stilner, når man møder den overdøvende ro på den mørke børneafdeling. Klokken er 23.15, og Julie Jensen møder på arbejde. Endnu er der stadig liv et enkelt sted på afdelingen.

Personalekontoret er lyst som dagen og fuld af aktive aftenvagter, der snart kan se frem til at tage hjem. I forhold til aftenvagternes opstemte humør udstråler Julie Jensens holdning og stemme, at nu skal natten begynde.
Når overlappet er slut, og aftenvagterne gået hjem, kan Julie Jensen gå i gang med sine rutiner. Hun ser til sine sovende patienter, måler deres værdier og giver medicin, inden hun kan gå i gang med at opdatere afdelingens belægning. Det gælder nemlig om at få ordnet så meget som muligt i starten af vagten. Så er man hele tiden på forkant.

Lyset bliver dæmpet på kontoret, og i de næste par timer brydes stilheden kun en enkelt gang, da lyden af barnegråd fylder tomrummet ud.

Bedre trivsel med powernapping

På afdelingen har man natarbejdernes trivsel i fokus. I de seneste år har man sat powernapping i system for at gøre natten lettere at komme igennem. Og det er rart, synes Julie Jensen, som arbejder otte dage ad gangen med seks nattevagter. Det, der især betyder noget, er, at det er blevet o.k. at være træt, når man arbejder om natten.

”Før i tiden var der tabu omkring at powernappe. Folk syntes ikke, at man måtte tale om, hvor træt man var, eller at man måtte sove, når man var på arbejde. Nu er det o.k. at være træt og give udtryk for det,” siger Julie Jensen.

På afdelingen skiftes nattevagterne til at tage 25 minutters powernap mellem ca. 3.30-4.30. De gør det kun, når det passer, og der er roligt på afdelingen. Det lykkes næsten altid, især om sommeren, hvor der er færrest patienter på afdelingen.
De to sygeplejersker på vagt ved godt, at det er vigtigt at sove mindre end en halv time. Hvis man sover mere, falder man i dyb søvn, og det gør det meget sværere at vågne op og arbejde videre efterfølgende.

Julie Jensen fortæller, at før i tiden under powernappen sad man i en lænestol med en lille bold i hånden. ”Når man så tabte bolden, var det tid til at stå op. Det passede altid med 20-30 minutter,” men hun foretrækker nu alligevel at sætte et ur.

Natten har ro til plejen

De fleste mennesker bliver generet af de skiftende døgnrytmer, man er udsat for som nattevagt. Men det passer godt til Julie Jensen at arbejde i de sene nattetimer. Hun bliver ikke nær så påvirket af det skæve døgn som de fleste af hendes kolleger, og så elsker hun den pleje, man giver på nattevagten.

”Om natten gælder det om at skabe så meget ro for patienten som muligt,” siger hun og forklarer, hvordan der godt kan være meget patientkontakt om natten, hvis barnet f.eks. har mange smerter.

Så gælder det om at give patienten ro og tryghed.

”Nogle gange er det også dér, at der er tid og ro til at tale med forældrene. For så sover barnet jo.”

Generelt er der en del kontakt med forældrene om natten, da de er nødt til at vågne, hver gang børnene skal have målt deres værdier. Derfor sørger Julie Jensen også altid for, at forældrene ved, at de vil blive vækket i løbet af natten.

At Julie Jensen sørger for at skabe ro, kan tydelig mærkes, da hun skal måle et barns værdier kl. 3. Blidt hvisker hun til det sovende barn, så det næsten ikke kan høres:

”Nu skal jeg lige måle dit blodsukker.”

Barnet vågner uden problemer, og falder i søvn, så snart værdierne er målt. Forstyrrelsen varer kun et øjeblik.

Selv pigen, der skal lyses kraftigt i øjnene for at få tjekket pupilreaktionen, protesterer ikke noget særligt mod den afbrudte søvn. Julie Jensens rolige manér forplanter sig i patienten.

Forfriskningen om natten

På personalekontoret drages blikket mod væggen bag Julie Jensen. Væggen er en kraftig og livlig lyserød farve, som er en stærk kontrast til den ellers rolige stemning på afdelingen. Overalt er belysningen dæmpet, gardiner trukket for, og også på de store fladskærme på kontoret, der bruges til overblik over stuerne, er lyset tonet voldsomt ned.

Lyset på afdelingen følger så vidt muligt med døgnet. Det gør det lettere for patienterne at sove, og natten bliver behageligere for sygeplejerskerne. Det gør det også lettere for Julie Jensen og hendes kolleger at falde til ro, når de bryder natten med en powernap.

Kl. 3.30 begynder ansigterne at være lange, og Julie Jensen vender sig væk fra computeren.

”Man ved, det er tid til at tage en lur, når man sidder ved computeren, og man begynder at nikke og har svært ved at koncentrere sig,” siger hun, mens hun slår hovedet frem som en, der falder i søvn.

I nat er der en ledig stue, hvor sygeplejerskerne kan tage deres lur. Når der er fuldt belagt, kan de finde på at lægge sig i en sofa i børnenes legerum, men denne nat er der altså plads.

Når der er travlt på afdelingen, kan det være svært for Julie Jensen at falde til ro, og hun sætter ofte stille musik på for at jage tankerne på flugt. Det er ikke nødvendigt denne nat.

Hun lægger sig ind under den tunge dyne i en opsat gæsteseng på den tomme stue.

Hun har set til patienterne, og de har det godt. Natten har indtil videre været rolig. Eneste lyd på stuen er en konstant tik, tik, tik fra et vægur. Lyden bliver svagere og svagere, som søvnen kommer nærmere.

Alarmen ringer. Der er gået præcis 25 minutter.

”Jeg kunne nu godt have sovet en time mere,” siger Julie Jensen med en lidt længselsfuld stemme.

Men hun er frisk og klar i hovedet, og energien til resten af vagten er der.

Hårdt med seks nattevagter

Julie Jensen er nået til femte nattevagt i træk. Og selvom hun foretrækker nattevagterne, er hun ikke upåvirket af sin forskudte døgnrytme fra så mange nattevagter i træk.

”Når jeg når til nr. fem, falder jeg ikke i søvn så hurtigt, og det tager mig som regel to døgn at vende rytmen rundt igen.”

Hun venter som regel et par timer med at gå i seng, når hun er kommet hjem fra nattevagt, og så sover hun omkring fem timer. Det kan godt være hårdt så mange dage i træk, men hendes otte efterfølgende fridage vejer det delvist op. Det bliver lettere for hende at planlægge sin fritid, når hendes faste nattevagter ligger på en gang.

Når powernappen er overstået, venter få opgaver på Julie Jensen og hendes kollega. Nattens sidste gøremål bliver at måle værdier endnu en gang. Efter det skal journalerne blot opdateres, og så er det tid til rapport kl. 7.15, når dagvagten møder ind.

Når dagsygeplejerskerne kommer, bliver der straks tændt lys for at starte dagen med masser af energi. Roen bliver brudt for natsygeplejerskerne, og de må selv genfinde den på deres vej hjem fra arbejde. 

Børneafdelingen på Næstved Sygehus er en af de hospitalsafdelinger, som har sat powernapping i system. Dem, der er mest trætte, hviler først. Det kan f.eks. være dem, der arbejder dag-nat, eller dem, der har haft flest nattevagter i træk. Powernapping foregår altid mellem kl. 3 og 6 og tilpasses til patienternes behov. 

Læs også artiklen "Vær god ved dig selv om natten"