"Jeg føler mig mere professionel"

"Nu skulle det være. Jeg havde samlet masser af erfaring, men jeg kunne ikke komme videre til de stillinger, jeg brændte for," siger sygeplejerske og tidligere sosu-assistent. Foto: Thomas Søndergaard

”Forleden på en nattevagt sukkede social- og sundhedsassistenten over, hvor gerne hun ville uddanne sig til sygeplejerske, men hun syntes, det var for sent at begynde nu, fordi hun er 30. Jeg sagde til hende, at hun skulle se at komme gang.”

Ordene kommer med et smil fra 45-årige Lotte Lomholt, der i juni dimitterede fra sygeplejerskeuddannelsen i Viborg efter at have arbejdet som sosu-assistent i 14 år.

”Jeg havde altid drømt om at blive sygeplejerske, men jeg var usikker på, om jeg kunne klare den teoretiske uddannelse,” fortæller Lotte Lomholt.

Men efter 14 års arbejde i psykiatrien oversteg ambitionerne bekymringerne, og da hverken mindre børn eller økonomi kunne holde hende tilbage længere, tog hun beslutningen. 

”Nu skulle det være. Jeg havde samlet masser af erfaring, men jeg kunne ikke komme videre til de stillinger, jeg brændte for, eksempelvis i dobbeltdiagnoseteamet, i OPUS, som misbrugskonsulent eller distriktssygeplejerske, for dem kunne man kun søge som sygeplejerske, så nu var det på tide,” siger Lotte Lomholt.

Skulle insistere på ny status

Som studerende måtte Lotte Lomholt tage skridtet fra en identitet som assistent til en identitet som sygeplejerske på egne ben.

”Både jeg og mine medstuderende oplevede, at vi ofte fik arbejdsopgaver på assistentniveau og ikke som sygeplejestuderende, når vi var ude i klinik under uddannelsen. Sygeplejerskerne havde travlt, og kom nok til at se os som potentiel arbejdskraft i stedet for som studerende. Her var de benhårde på uddannelsen og gjorde det klart for os, at vi måtte tage vores nye identitet som sygeplejestuderende til os og stå fast på, at vi var der for at lære sygeplejefaglighed. Det skulle ruste os til at blive mere selvstændige i vores fremtidige arbejdsliv som sygeplejersker,” fortæller Lotte Lomholt.

Den faglige forskel er den største

Allerede før Lotte Lomholt dimitterede, blev hun ansat som sygeplejerske på en afdeling for patienter med psykotiske lidelser i Regionspsykiatrien i Viborg.

Her oplever hun dagligt, hvordan hendes faglighed udvikler sig og sættes i spil.

”Den teoretiske tilgang har givet mig meget. Jeg tænker mere over, hvad jeg gør og hvorfor. Refleksionerne gør, at den enkelte handling med patienten i højere grad bliver en del af en helhed, hvor jeg nu bedre kan se patienten som et helt menneske, og jeg føler mig langt mere faglig og professionel. Da jeg begyndte på mit nye arbejde og var rundt og hilse på, sagde en assistent, at der jo ikke var meget forskel på os her, fordi vi udfører mange af de samme opgaver. Men på trods af det kan jeg se milevid forskel. Jeg er langt bedre rustet nu, og jeg er meget stolt over at være sygeplejerske,” siger Lotte Lomholt.