”Man skal kunne tåle at blive snydt"

Foto: Simon Klein-Knudsen

Tabuisering, dårligt selvværd og følelse af skam. Det er fællesnævnerne for klinisk oversygeplejerske Marianne Gunst-Møllers patienter, når de første gang møder på hendes kontor i Alkoholenheden på Rådhuspladsen i København.

Størstedelen af hendes patienter har oven i misbruget en følelse af skyld og skam. De er sundhedsfaglige, læger og sygeplejersker, som ”bør vide bedre”, ”bør have kontrol” og ”bør være stærkere”, fortæller de, når de selv er endt på den anden side af bordet som patient.

”Dybest set skelner jeg ikke så meget mellem patienterne. Om de er jord- og betonarbejdere eller læger, er ligegyldigt. De færreste ved – uanset uddannelse – hvad der sker neurobiologisk, når man har et misbrugsproblem,” siger hun.

Marianne Gunst-Møller har siden 2000 arbejdet med misbrugsbehandling af sundhedsfagligt personale. Og selv om de 11 års erfaring har betydet, at hun ikke længere tænker over, om patienten har en sundhedsfaglig baggrund, husker hun, hvordan de første par måneder var, da patienterne ikke længere var hr. og fru, men doktor og cand.cur.

”Det var på en måde som at være studerende igen. Jeg havde lidt sommerfugle i maven det første stykke tid. Det var jo ikke en blindtarmsbetændelse, jeg skulle præsentere for f.eks. en overlæge, der kom ind, men et langt mere tabubelagt problem,” fortæller hun. 

Har brug for samme viden

Ifølge Marianne Gunst-Møller er der dog et par ting, der adskiller den sundhedsfaglige patient fra andre med mere civile job.
”Vi har en fælles viden og et fælles sprog, men jeg skal ikke tro, at der af den grund er ting, jeg ikke behøver fortælle dem.

Den almene viden om misbrug er meget snæver også inden for sygeplejerske- og lægefaget, og det er her, jeg bidrager.  Samtidig er mit autoritetsforhold til dem anderledes. For øvrige patienter er jeg en autoritet, hvor jeg med sygeplejersker og læger også er en kollega, som kan hjælpe,” siger hun.

Det kollegiale og de nogle gange årelange forløb, Marianne Gunst-Møllers patienter indgår i, giver en højere grad af personlighed i relationen til patienterne.

”Det er vigtigt at være personlig. Men det er lige så vigtigt at være opmærksom på, at det personlige ikke bliver privat,” siger hun og uddyber: ”Jeg har oplevet, at sygeplejersker har ringet til mig hjemme. Det er en misforstået opfattelse af min rolle. Derfor er det vigtigt at kunne sige: ”Hertil og ikke længere!”

Avanceret snyd

Patienter med misbrug kan være meget kreative, når de vil undskylde eller skjule deres misbrugsproblemer. Hvis de er sundhedsfaglige, kan deres kreative forklaringer være svære at gennemskue, fortæller Marianne Gunst-Møller.

”Man skal kunne tåle at blive snydt. Sundhedsfagligt personale finder på langt mere avancerede sygdomme, hvis de f.eks. skal forklare, hvorfor hænderne ryster. Hvor en af mine andre patienter vil sige ”det er, fordi det er koldt udenfor”, vil lægen måske sige ”det er noget familiær tremor, jeg har haft i mange år, der blusser op engang imellem”,” smiler hun.

Den viden, Marianne Gunst-Møllers sundhedsfaglige patienter har, stiller derfor særlige krav til hendes observationsevne.

”De snyder bestemt ikke mere end andre. Men deres begrundelser er mere avancerede. Min opgave er at få dem til at forstå, det kun er dem selv i sidste ende, de snyder,” siger hun.