Dilemma: Patienten som gidsel

En lokalavis bringer et indlæg, der beskylder hjemmeplejen for ikke at overholde de aftaler, der er indgået med en borger. Borgerens søn står bag indlægget, som tegner et lidet flatterende billede af borgeren.

SY-2011-19-13xxIllustration: Pia Olsen

I den lokale avis ser hjemmesygeplejersken et indlæg om en af sine patienter. Indlægget er formet som en klage fra patientens søn over den hjemmepleje, faderen modtager, men det er skrevet af en af avisens journalister.

Sønnen fortæller, at hjemmehjælpen ikke overholder de aftaler, der er indgået mht. antallet af daglige besøg, og at rengøringen forsømmes. I indlægget beskrives faderen som totalt afhængig af hjælp.

Det beskrives detaljeret, at faderen er glemsom og griset. Der er en malende beskrivelse af, hvordan sønnen er kommet og har set afføring smurt på skabslåger og håndklæder i badeværelset. Hjemmesygeplejersken synes, at beskrivelsen af hendes patient er meget nedværdigende for ham, og at han bliver taget som gidsel i en strid mellem sønnen og hjemmeplejen.

Hvad skal hjemmesygeplejersken gøre?

Læs nedenfor, hvad vores panelmedlemmer mener.

Svar 1.
Hvis faderen har godkendt det skrevne, kan man ikke konkludere, at det er uetisk at portrættere ham på denne måde.

Det er meget forskelligt, hvilken tone folk er vant til at tale i, og hvilke ord de er vant til at anvende.

Sønnen bliver på sin vis også udstillet ved at lade sin egen far præsentere på denne måde. Men det kan være, at han er desperat og ser det som den eneste udvej for at kunne få mere hjælp til faderen.

Noget kunne tyde på, at faderen ikke bliver hjulpet optimalt, og det er sjældent, at pårørende vælger avisen første gang, de vil klage over en instans.

Som faderens adfærd beskrives, er det nærliggende at antage, at han kan være dement, og sønnen kan derfor være nervøs for faderens ve og vel.

På den baggrund vil jeg få en aftale i stand med søn og fader samt de personer, som dagligt hjælper i hjemmet.

Mødet skal afklare gensidige forventninger og munde ud i en samarbejdsaftale, som begge parter er tilfredse med, og som begge parter har mulighed for at indfri.

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.
 

Svar 2.

Når jeg oplever, at en borger, som jeg kender godt, bliver brugt som en sag for familien, tænker jeg, at der må være sket nogle slemme misforståelser mellem familien og hjemmeplejen.

Sønnens forsøg på at varetage sin fars interesser mangler værdier som værdighed og respekt i det beskrevne. Det kan være udtryk for den pårørendes magtesløshed over for faderens situation og de ændrede roller/krav, der er opstået i familien.

Så længe jeg vurderer, at faderen er i stand til at tage vare på egne interesser, må jeg respektere, at sønnen har brug for at reagere, og at jeg faktisk ikke har ret til at blande mig i deres indre familieanliggender. Derimod må jeg reflektere over måden, det sker på.                                                  

Har jeg den samme opfattelse af borgeren, hans situation og evne til at klare sig, som sønnen har?  Hvordan er relationen mellem far og søn, og hvilke roller og værdier er i spil i familien?

Det vil være en idé at invitere alle parter til et dialogmøde i hjemmet, så både far og søn kan blive trygge ved hjemmeplejens indsats, og vi kunne bidrage og støtte med vores faglige vurdering af faderen og deres indbyrdes forhold.

Af Annette Hegelund, SD, Udviklingssygeplejerske i Glostrup Kommune, medlem af Sygeplejeetisk Råd.

Emneord: 
Dilemma
Etik