Sygeplejersken
Stressede sygeplejersker bliver coachet i bedring
Øget arbejdspres var en central årsag til, at sygeplejerske Elsebeth Due-Jensen gik ned med stress for et år siden. Dengang sendte arbejdspladsen hende til en coach, og hun lærte redskaber til at håndtere en stresset hverdag. Det blev hendes redning.
Sygeplejersken 2011 nr. 20, s. 20-21
Af:
Eva Rose Waldorff, journalist,
Signe Lene Christiansen, journalist
Foto: Simon Klein-Knudsen
”Jeg blev mindre glad for mig selv som sygeplejerske.”
Sådan husker sygeplejerske Elsebeth Due-Jensen tilbage på den hektiske tid for omkring et år siden på Medicinsk Afdeling på Ringkøbing Sygehus. Afdelingen var lukningstruet, og det betød ansættelsesstop, flere tunge patienter og flere dokumentationsopgaver.
Elsebeth Due-Jensen skulle løbe hurtigere og hurtigere på hospitalsgangene. Pulsen steg i takt med arbejdspresset. Hun svedte og rystede, når hun i hast forsøgte at nå alle sine opgaver, fortæller hun. Langsomt begyndte hun at tabe håret, hun havde svært ved at sove, og en dag brød hun grædende sammen derhjemme. Alligevel tog det endnu et sammenbrud ved kassen i Netto, før Elsebeth Due-Jensen indså, at hun havde fået stress og måtte være sygemeldt.
Hurtighed er ikke løsningen
Det høje tidspres i arbejdsdagen fik dengang Elsebeth Due-Jensen til at tvivle på sin egen faglighed.
”Jeg følte, at det var mig, der var noget galt med og ikke miljøet eller kravene. Min løsning på problemet blev at løbe hurtigere. Jeg skulle skynde mig noget mere, for det var jo mig, der ikke var god nok til mit arbejde,” fortæller hun i dag, hvor hun ikke længere er sygemeldt, men i gang med en efteruddannelse og er i praktik på et akut sengeafsnit.
Og for mange sygeplejersker er det næppe ukendt at forsøge at løbe hurtigere for at kunne nå de ekstra arbejdsopgaver. Elsebeth Due-Jensens erfaring er dog, at det hverken er hensigtsmæssigt for sygeplejerske eller patient.
”Man bliver ikke mere effektiv af det, men vimser i stedet rundt med et hurtigt åndedræt og en høj puls. Man mister overblikket og dobbelttjekker alt. På den måde ender man med at lave overflødigt arbejde og mange flere fejl.”
Elsebeth Due-Jensen oplevede dengang, at travlheden fjernede fokus fra patienterne. For hende betød tidspresset, at hun sjældent stoppede op og reflekterede over sit arbejde og patienternes problemer. Hun kunne ikke rumme patienterne og fik ikke udført arbejdet, som hun egentlig ønskede.
”Man kan kun klare at føle sig stresset og presset i perioder. Det kan endda være spændende og skægt. Hvis man derimod er udsat for tidspres hver dag, så bruger man ofte mere tid på at gå rundt om sig selv eller brokke sig til kollegerne end at bruge tiden på at arbejde. Man risikerer f.eks. at holde op med at forholde sig til, hvordan man gør et godt stykke arbejde. Så spørger man i stedet sig selv: ”Hvordan kan jeg bedst overleve i dag?” Det er jo ikke nødvendigvis i patientens interesse. I sidste ende risikerer man at blive udbrændt,” siger Christina Holm-Petersen, der er seniorprojektleder ved Dansk Sundhedsinstitut og har forsket i bl.a. hospitalskulturer og sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsliv.
Coaching var førstehjælp
Vendepunktet for Elsebeth Due-Jensen var et gratis tilbud fra arbejdspladsen om sessioner hos en coach. Igennem sine møder med coachen fik hun hjælp til at håndtere sin stress og arbejdspresset. Bl.a. lærte hun, hvordan man kan strukturere sin arbejdsdag ved at lave prioriterede lister over sine arbejdsopgaver. Og så skulle hun også lære at acceptere, at hun ikke kan nå det hele på den halve tid.
”Coachen gav mig redskaber til at få min hjerne til at slappe af,” siger Elsebeth Due-Jensen, der i sit nye arbejde benytter såkaldte timeouter, hvor hun bevidst stopper op for at lytte til sig selv.
”Hvorfor er det lige, jeg har så travlt?” spørger hun f.eks. sig selv, når hjertet slår lidt for hurtigt. Hun kalder i dag redskaberne fra coachen for ”førstehjælp” og fremhæver, at hun vigtigst af alt har opnået en anden og mindre selvbebrejdende tilgang til en presset arbejdsdag.
”Jeg har lært, at det ikke nødvendigvis er rimeligt, hvad man forlanger af mig på arbejdet.” Selvom Elsebeth Due-Jensen sjældent har kontrol over tidspres og arbejdsopgaver, så hjælper redskaberne hende alligevel med at holde fokus og sætte farten ned i løbet af sin arbejdsdag.
”Hvis det ikke havde været for den coachordning, var jeg aldrig kommet tilbage i den hvide kittel,” siger hun.
Medarbejderne har adgang til frivillig og gratis coaching, der inkluderer minimum fem samtaler med coachen. Ordningen blev indført på Medicinsk Afdeling i 2007 og omfatteri dag alle de medicinske afdelinger i Hospitalsenhed Vest i Region Midtjylland.