Dilemma: Nej til behandling

Patienten er livstruende syg, men vil ikke give informeret samtykke til ECT-behandling. For ægtefællen er der derimod ingen tvivl om, at det er den rigtige behandling.

SY-2011-21-18En kvinde med alvorlig fødselsdepression, Jasmin, er frivilligt indlagt. Jasmin er i løbet af kort tid blevet meget dårlig, og man har afprøvet alle mulige behandlingstiltag. Nu overvejes ECT-behandling (elektrochokbehandling), men denne behandling kræver informeret samtykke.

Ægtefællen Anders ønsker, at denne behandling foretages, patienten nægter. Ved udførelse af elektrochokbehandling bliver patienten bedøvet først, hvorfor der ud over psykiatere og sygeplejersker kræves medvirken af narkoseteam.

Anæstesipersonalet vægrer sig ved at medvirke ved behandlingen, eftersom patienten ikke har indvilget i denne.

Hvordan skal personalet agere i den konkrete situation?

Læs nedenfor, hvad vores panelmedlemmer mener.

Svar 1. Det forudsættes, at der ikke er indikation for tvangsbehandling. Juridisk skal fravalget respekteres. Selv når en patient er tildelt værge, må tvang ikke finde sted, hvis en patient i ord eller handling afværger. Men etisk kan det forsvares at forsøge at overtale eller lokke patienten til behandling, da patienten oprindeligt er kommet frivilligt ind i afdelingen for at få hjælp.

Det vil sige, at patienten tidligere i sin næsten habitualtilstand selv har udtrykt ønske om behandling, men under en forværring af sygdommen ikke kan se ECT-behandlingen som en hjælp.

Kunne man måske kalde ECT-behandlingen for noget andet, således at hjælpen i behandlingen bliver tydeligere for Jasmin, end måden behandlingen bliver givet på? Hensigten med at forsøge at overtale eller lokke patienten er ønsket om at ville patienten det bedste med baggrund i Jasmins tidligere valg og holdninger, hvilket er en anerkendt etisk begrundelse, når et klinisk dilemma optræder.

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.

Svar 2. Jasmin er i en ulykkelig situation. Det faglige psykiatriske team omkring Jasmin har bragt ECT-behandlingen på bane som en behandlingsmulighed. Skønner det psykiatriske team, at Jasmin ikke har evne til at tage ansvar, eller at hun er til fare for sig selv og andre, har teamet mulighed for at behandle Jasmin med tvang ifølge psykiatrilovgivningen. Det anæstesiologiske team er også underlagt denne lovgivning.

Alligevel rejser der sig spørgsmål om etiske værdier i vurderingen af Jasmins situation. Værdier som tryghed, tillid og åbenhed er vigtige at afklare i forhold til Jasmin og hendes ægtefælde. Hvad er årsagen til, at Jasmin ikke er tryg ved ECT-behandling? Hvad er årsagen til, at ægtefællen ønsker den? Hvordan påvirker det tilliden og åbenheden i deres forhold? Disse spørgsmål kan stilles til refleksion. Der er brug for meget hjælp og information til familien. Endvidere bør det psykiatriske team være afklarede i forhold til behandlingsmuligheder og konsekvenser, da det behandlingsmæssige ansvar ligger hos teamet.

Om en afklaring af forholdene vil bringe Jasmin til at give samtykke til videre behandling, er uklart.

Af Erik Weye Herskind, anæstesisygeplejerske, SD, medlem af Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser    

Emneord: 
Etik
Dilemma
Psykisk lidelse
Tvang