Sygeplejersker bliver frontløbere for kvalitet

BEST PRACTICE. Bedre forebyggelse og behandling af tryksår og sepsis på alle hospitaler og tjeklister ved samtlige operationer. Sådan lyder den mission, regionerne sender landets sygeplejersker ud på. Over de næste tre år skal sygeplejerskerne gå forrest og sikre patienterne ved at implementere nye arbejdsgange inden for de tre udvalgte områder.

SY-2011-21-26-1aFoto: Søren Svendsen

”Kvalitet er svaret på udfordringerne.” Sådan stod der i den PowerPoint-præsentation, Danske Regioner leverede på en pressekonference om kvalitet i sundhedsvæsenet i februar. Sundhedsvæsenet er under pres bl.a. pga. den demografiske udvikling, der betyder flere ældre patienter, og en pose penge, der ikke vokser med opgaven, fremgik det af oplægget.

Det understregede også, at regionerne vil tage ansvaret på sig ved at fokusere på kvalitet i stedet for som hidtil på kvantitet. Dermed var regionernes fælles kvalitetsdagsorden introduceret.

Nu er regionerne kommet frem til de tre områder, kvalitetsdagsordenen i første ombæring skal udmøntes på. Der skal sættes ind på nationalt niveau mod tryksår og sepsis, ligesom en tjekliste, der skal gøre livet på operationsgangen sikrere for patienterne, skal implementeres på alle regionale hospitaler. Fokus bliver dermed på patientnære indsatser inden for sygeplejerskernes arbejdsområde.

”Der har været meget fokus på at måle aktivitet, og nu vil vi gerne være sikre på, at det at have en høj aktivitet også kombineres med, at man laver den rigtige kvalitet, og dermed at man gør det bedst muligt for patienterne,” siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Indsatser på de tre områder skal være første skridt mod at nå fire overordnede mål for den nye kvalitetsdagsorden: Patienttilfredsheden skal stige, fejl, der fører til patientskader, skal ned med 20 pct., dødeligheden skal ned med 10 pct., og levetiden skal forlænges. De mål skal nås på tre år fra 2012.
 

Sygeplejersker skal gå forrest

De tre indsatsområder er blevet valgt, fordi der i udlandet er gode erfaringer med at sætte fokus på dem, ligesom der foreløbigt er gode resultater fra projekter herhjemme, og de enkelte regioners kvalitetsafdelinger har vurderet, at de områder kan løftes med en national indsats.

”Vi er klar til at sætte fokus på de her områder, det er også, hvad vi hører fra sygeplejerskerne på sygehusene gennem kvalitetsafdelingerne. De siger, vi bare skal gå i gang. Derudover har vi valgt områderne, fordi de umiddelbart kan give en bedre målbar kvalitet for patienterne,” uddyber Bent Hansen.

Valget af de tre indsatsområder som de første betyder, at det i høj grad bliver sygeplejersker, der kommer til at gå forrest i arbejdet med kvalitetsdagsordenen på hospitalerne. Og det er en fornuftig prioritering, at sygeplejersker står for første spadestik i det kommende kvalitetsløft, vurderer Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

”Det er positivt, at regionerne på denne måde sætter fokus på kvalitet for patienterne. Sygeplejersker har størstedelen af patientkontakten på sygehusene, så det giver rigtig god mening, at de skal være frontløbere i denne proces,” siger Grete Christensen.
 

Et stærkt signal

I hver af de fem regioner er der sat projekter i gang, der skal forbedre indsatserne mod tryksår og sepsis, ligesom tjeklisterne er indført på nogle operationsgange. Derfor findes der allerede nogle etablerede interventioner, som regionerne kan bygge videre på uden at skulle udvikle fremgangsmåden først. Det er endnu en grund til, at de tre områder er blevet vurderet som klar til et nationalt løft.

”Der findes projekter på pilotafdelinger, men den nationale indsats sigter mod at indarbejde rutiner og fokus på de tre områder på alle regionale hospitaler, sådan at de bliver en del af den normale arbejdsrutine hele vejen rundt. Det er rigtig godt, at der er nogen, der går forrest, men der kommer jo et tidspunkt, hvor man skal rulle det ud over hele landet på alle hospitaler, og det er det, vi går efter nu,” siger Bent Hansen og uddyber: ”Noget af det, hospitalerne og vi i sygehusvæsenet har været for dårlige til, er at lade de gode eksempler brede sig. De gode eksempler, man har på afdeling X, skal også brede sig til afdeling Q, også selv om afdeling Q er i en anden region. Det at forpligte sig på tværs af landet skulle jo gerne være et stærkere signal, end at de enkelte regioner arbejder med det.”

Dansk Sygeplejeråd bakker op om den fælles indsats. ”Pleje og behandling skal have samme høje kvalitet over hele landet, det er det eneste rimelige over for patienterne. Derfor er forbedrede muligheder for at lade gode eksempler sprede sig velkomne,” siger formand Grete Christensen, der også peger på nødvendigheden af godt arbejdsmiljø, en stærk ledelsesmæssig prioritering og fornuftige normeringer.

”Hvis vi for alvor skal rykke på kvaliteten, skal de rette forudsætninger være til stede,” opsummerer Grete Christensen.
 

Rutine i 2014

I løbet af 2012 skal de regionale hospitaler begynde at arbejde med fokus på de tre indsatsområder, forventer Danske Regioner. Bent Hansen forventer yderligere, at indsatserne på områderne i løbet af de næste tre år og senest i 2014 vil være reel rutine på alle sygehuse. Aktuelt er processen med at vurdere, hvordan de forskellige hospitaler skal arbejde med områderne, sat i gang.
Her vil regionerne bl.a. inddrage erfaringer fra projektet ”Patientsikkert Sygehus”, hvor et hospital i hver region har forpligtet sig til at arbejde ekstraordinært med patientsikkerhed. Det projekt er en del af grunden til, at hver region allerede er i gang med at sætte fokus på de tre indsatsområder.

Andre lokale projekter på områderne med gode resultater vil dog også blive tænkt ind i planlægningen for implementeringen af indsatsen på områderne.

”Det er vigtigt, at de forskellige hospitalsledelser får ejerskab over indsatserne. Det kan jo ikke nytte noget, at de tænker, at nu kommer de der politikere med noget nyt, og så skal vi også gøre det. Vi skal have personalet med os, og indsatserne skal på en normal måde ind i de rutiner, der er på de enkelte afdelinger, så f.eks. arbejdet med at forhindre tryksår er en del af det faglige tjek, som vores sygeplejersker skal have inde i hovedet, så de fra starten tænker ”hvad er det, jeg skal gøre, for at forhindre tryksår her?”” siger Bent Hansen.

Kvalitet skal belønnes
Det skal kunne betale sig for sygehusene at levere god kvalitet. Regionerne ønsker at understøtte kvalitet i behandlingen og plejen på sygehusene ved at skabe økonomiske incitamenter for at prioritere den bedste behandling. Det kan også godt lade sig gøre, men det er ikke uden udfordringer, vurderer professor Michael Bech fra Syddansk Universitet, hvis forskning har fokus på brug af økonomiske styringsinstrumenter.

”De har nogle reelle muligheder for at understøtte kvalitet økonomisk, men der er hele tiden den restriktion, at de på marginalen er afregnet med en eller anden form for takst, og det gør, at fokus stadigvæk er på aktivitet,” vurderer Michael Bech.

At fokus bliver på aktivitet, hænger sammen med systemet med DiagnoseRelateret Gruppering (DRG-systemet), der bruges ved udmøntning af den statslige aktivitetspulje. DRG-systemet er bl.a. udformet til at belønne de sygehuse, der producerer mest. Regionerne har nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan incitamenterne i systemet virker.

”Her skal vi arbejde mod et DRG-system, som uden at skabe mere bureaukrati understøtter kvalitetssammenhænge og forebyggelse. Gennem udvalgsarbejdet og også sammen med den nye sundhedsminister håber jeg, at vi kan få tænkt det her fornuftigt igennem. Så man hele tiden kan have fokus på at få den bedste faglige kvalitet og den nyeste behandling uden samtidig at underminere sin egen økonomi,” siger Bent Hansen. Regionerne er endnu ikke kommet i gang med møder med den nye regering, derfor er det uvist, hvornår et bud på en sådan model af DRG-systemet er klar.
 

Kvalitet sparer penge

Når kvalitet ifølge regionerne er svaret på sundhedsvæsenets udfordringer, handler det ikke kun om en bedre behandling og pleje af patienterne nu. Det handler i høj grad også om, at højere kvalitet i længden skal dæmme op for, at den demografiske udvikling med flere ældre vil kræve flere behandlinger fra sundhedsvæsenet. 

”Vi håber, at vi kan tage toppen af det pres, der kommer, ved at blive bedre til at undgå utilsigtede hændelser og genindlæggelser. Så det er den vej rundt,” fortæller Bent Hansen. Det håb kan blive indfriet, vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk universitet.

”Der er samlet set en ganske god økonomi i kvalitetsdagsordenen,” vurderer Kjeld Møller Pedersen og peger på, at forebyggelse af infektioner og liggesår er områder, hvor den sundhedsfaglige kvalitet kan forbedres med helt åbenbare besparelser. Professoren vurderer også, at indsatsen på områderne kan forbedres uden de store investeringer.

”Det handler i virkeligheden om at sørge for, at man følger de retningslinjer, man burde følge, og det behøver jo dybest set ikke at koste penge. Men på nogle områder kan det kræve, at man ser på normeringerne, eksempelvis vil sygeplejersker nok interessere sig for, at hvis der skal gøres en indsats mod liggesår, hvad skal vi så gøre der? Men selv hvis vi tager den tanke med, er der rigtig god ræson i at forbedre den faglige kvalitet. Det er i min overbevisning i forhold til økonomien en god ting og i forhold til patienten en supergod ting,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Emneord: 
Kvalitet
Patientsikkerhed
Patientskade
Politik