Kvalifikationsspejlet understøtter kompetenceudvikling

Artiklen beskriver, hvordan kvalifikationsspejlet kan anvendes til at kortlægge og udvikle sygeplejerskernes kompetencer på en medicinsk afdeling.

Med en klar udviklingsstrategi kan man fokusere på videreuddannelse af sygeplejersker på diplom-, master- og kandidatniveau og samtidig skabe karriereveje i egen afdeling.

Det viser erfaringer fra Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital. Her har vi udviklet kvalifikationsspejlet mhp. at spejle de kvalifikationer, vi ønsker og finder nødvendige for at udvikle og understøtte en evidensbaseret sygepleje præget af kvalitet.

I takt med sundhedsvæsenets stigende kompleksitet og udviklingen i retning af, at flere sygeplejersker har eller erhverver akademiske kompetencer, er det nødvendigt at tænke anderledes i forhold til sammensætning og rekruttering af sygeplejersker. Sammenhængen mellem teori og praksis er nødvendig, så sundhedsvæsenets udøvere kan honorere de krav, brugerne stiller til pleje og behandling.

I Endokrinologisk afdeling M har vi udarbejdet en ny profil for sygeplejen, som hedder Kvalifikationsspejlet. Kvalifikationsspejlet er bl.a. inspireret af kompetenceprofiler fra USA, England og Irland, hvor begrebet ”advanced nurse practitioner” er alment kendt og refererer til sygeplejersker med både akademiske kvalifikationer og specifikke kliniske kompetencer. En advanced nurse practitioner har en tæt relation til patienten og forudsættes at arbejde i en evidensbaseret, klinisk sygeplejepraksis (1,2).

Kvalifikationsspejlet lægger op til en bevidst strategi for videreuddannelse af afdelingens sygeplejersker samt for erhvervelse af specifikke kvalifikationer hos nyansatte sygeplejersker. Over en femårig periode, 2009-2014, vil der være ansat seks kliniske sygeplejespecialister med master- og/eller kandidatuddannelse, inden for to til tre år ansættes en sygeplejerske med ph.d.-grad. Basissygeplejerskerne er uddannet på bachelor- eller diplomniveau.

Kvalifikationsspejlet understøtter ønsket om at højne kvaliteten i sygeplejen, dvs. ønsket om at arbejde bevidst og kontinuerligt med evidensbaseret sygepleje, at videreuddanne eget personale, at rekruttere kvalificerede sygeplejersker samt at arbejde med karriereplanlægning for afdelingens sygeplejersker.

Herudover tager kvalifikationsspejlet udgangspunkt i følgende nøglekompetencer hos den enkelte sygeplejerske:

  • faglig kompetence
  • læringskompetence
  • social kompetence
  • kommunikationskompetence
  • selvledelseskompetence.

Kompetencerne er en del af i alt 10 nøglekompetencer beskrevet i Det Nationale Kompetenceregnskab (3).
Kvalifikationsspejlet understøtter fortsat kompetenceudvikling og erhvervelse af formelle kvalifikationer som diplom-, master- og kandidatuddannelse.

Ligeledes understøtter det kontinuerlig udvikling og forskning inden for sygeplejefeltet med ansættelse af hhv. kliniske sygeplejespecialister, udviklingssygeplejerske og sygeplejerske med formel forskningskompetence.

Kvalifikationsspejlet bruges som ledelsesredskab og er i dag en integreret del af en femårig udviklingsplan for sygeplejen i afdelingen, og det angiver de kompetencer og kvalifikationer, afdelingen har brug for i forhold til videreuddannelse af egne sygeplejersker og ved rekruttering af nye sygeplejersker. Desuden danner Kvalifikationsspejlet baggrund for MUS-samtaler og for prioritering af sygeplejerskernes ønsker om videreuddannelse.

Status er, at syv sygeplejersker p.t. er i gang med en diplomuddannelse, tre sygeplejersker er i gang med masteruddannelse i klinisk sygepleje, en sygeplejerske søger optagelse på master i klinisk sygepleje 2011, en sygeplejerske er ph.d.-studerende. Både medarbejdere og ledere anser Kvalifikationsspejlet for et dynamisk og visionært redskab.

Litteratur

  1. Aiken L, Buchan J, Ball J, Rafferty AM. Transformative impact of Magnet designation. Clinical Nursing 2008; 17:3330-7.
  2. Callaghan L. Advanced nursing practice: an idea whose time has come. Clinical Nursing 2007; 17:205-13.
  3. Undervisningsministeriet. Det Nationale Kompetenceregnskab, København 2005.
Emneord: 
Uddannelse
Akademikere