Børn isoleres, når familien ikke har råd

Fattigdommen er rykket ud på landet. Sundhedsplejersker fra syv landkommuner fortæller her, hvordan børn i dagens Danmark vokser op i fugtige og usunde boliger, bliver socialt isolerede og må kæmpe med helbredsproblemer som overvægt, infektionssygdomme og allergi.

SY-2011-4-18-1a
Foto: Hanne Loop

Forestil dig et liv, hvor der ikke er råd til nærende mad og vitaminer, hvor din slidte jakke ikke kan holde kulden ude om vinteren, hvor hjemmets vægge kæmper med det samme, og hvor der intet sker i fritiden, fordi der ikke er råd til andet end at overleve.

Det lyder måske som anmeldelsen af en dokumentarfilm om fattige børn i Østeuropa, men det er faktisk hverdagen for mindst 60.000 børn, som lever i fattigdom i dagens Danmark.

”De fattige er blevet fattigere – og vi har flere børn end tidligere, der vokser op under vilkår, vi ikke kan være bekendt,” siger sundhedsplejerske Anne Grete Kamilles fra Vordingborg Kommune.

Ifølge Socialforskningsinstituttet og Red Barnet er der i øjeblikket 60.000 fattige børn i Danmark, og det tal er markant højere end for 10 år siden. I alt er andelen af fattige børn i Danmark steget fra 2,8 pct. i 2001 til 4,7 pct. i 2007, det viser en rapport fra Arbejdernes Erhvervsråd. Ud over København er det landkommunerne med geografisk store arealer og relativt få borgere, som har den højeste andel af fattige børn.

Sygeplejersken har lavet en rundspørge om børnefattigdom blandt sundhedsplejersker i 10 af landets fattigste landkommuner. I Lolland Kommune ønskede sundhedsplejen ikke at deltage, Kerteminde Kommune kunne ikke genkende problematikken, mens det ikke har været muligt at få en kommentar fra sundhedsplejen i Morsø Kommune. Men ellers er tendensen den samme i syv andre landkommuner: Sundhedsplejersker oplever, at fattigdom går ud over børns trivsel og sundhed. De fortæller om et mønster, hvor billige og dårlige boliger tiltrækker fattige og ressourcesvage familier. Børnene i disse familier kæmper med helbredsproblemer som overvægt, infektionssygdomme, allergi, dårlig trivsel og social isolation.

Børn ud af dagplejen
”Jeg har en mor med tre børn på to, seks og 13 år. Hun har været på kontanthjælp i mange år og har 4.200 kr. til mad, tøj og andre udgifter, når huslejen er betalt. Den store dreng er tydeligt mærket af situationen. Han fik en computer af en onkel før jul og spiller computer hele tiden. Den seksårige skulle med børnehaveklassen på cykeltur, men kunne ikke komme med, fordi han ikke har nogen cykel. Disse børn isoleres og stigmatiseres,” fortæller sundhedsplejerske Anne Grete Kamilles, der arbejder i et landdistrikt i Vordingborg Kommune med mange billige landarbejderboliger.

Sundhedsplejerske Ulla Kjøller fra Bornholm lægger også jævnligt mærke til de problemstillinger, som de udsatte familier står over for:

”Jeg havde en mor, som var flyttet fra sin mand og tre børn på grund af vold. Hun var gravid med sit fjerde barn, og da hun kom til øen, havde hun kun en kuffert og en hund med sig. Hun startede med at bo på sofaen hos nogle venner, og få dage før fødslen fik hun lejet sig ind i en lejlighed. Hun havde en barnevogn og det, hun lige skulle bruge til barnet, men jeg er aldrig før kommet i så tom en lejlighed. Der var et sofaarrangement og intet andet. Jeg hjalp hende med at søge fonde og starttilskud. Hun var knyttet til det sociale system, men magtede ikke kontakten til statsamtet og knap nok socialforvaltningen,” fortæller Ulla Kjøller og understreger derefter en væsentlig pointe:

”Tingene hænger jo sammen: den sociale fattigdom og den økonomiske fattigdom.”

Flere steder har sundhedsplejerskerne oplevet, at forældre ikke har mulighed for at sende deres børn i institution, eller at de trækker dem ud igen for at spare penge, hvis mor f.eks. skal på barsel med endnu et barn.

”Vi har oplevet, at et barn på to et halvt år blev taget ud af dagplejen, selvom det var på vej til overdragelsen til børnehaven,” fortæller koordinerende leder af sundhedsplejen i Tønder, Kirsten Nørgaard.

Hendes medarbejdere har desuden set eksempler på, at børn kommer for tidligt i børnehaveklasse, fordi et ekstra år her er gratis i modsætning til det sidste år i børnehaven.

Ikke råd til modermælkserstatning

Fattige børn bliver oftere syge af infektioner og allergier, lyder det fra flere af sundhedsplejerskerne. Den oplevelse bliver underbygget af en undersøgelse om danske børns sundhed og sygelighed, lavet af Statens Institut for Folkesundhed i 2009. Undersøgelsen viser, at børn af arbejdsløse forældre dobbelt så ofte lider af astma eller astmatisk bronkitis som børn, hvis forældre er på arbejdsmarkedet.

Ifølge sundhedsplejerskerne bor de mest udsatte og arbejdsløse familier ofte på landet i dårligt vedligeholdte, utætte og fugtige huse. Samtidig er den kost, mange lever af, ofte hverken sund eller nærende, og til sammen kan det være en forklaring på sygdomsstatistikken.

Ifølge leder af sundhedsplejen i Aabenraa Kommune, Anette Jensen, er det svært for nogle familier at prioritere deres få midler:

”Prioriteten er ikke altid at købe det sunde mad, for det er jo lettere at købe forarbejdet mad, der er nemmere at tilberede og ofte er mere usund,” siger hun.

På Bornholm oplever sundhedsplejerske Bente Clausen familier, der ikke har råd til frugt og grønt.

”De får lige det nødvendige: pasta og kødsovs. Men kosten bliver ensidig, og der er jo også et mønster i, at man kan få tre sodavand for det, en liter mælk koster,” påpeger hun.

I Tønder Kommune har Kirsten Nørgaards medarbejdere arbejdet med familier, hvor der hverken var penge til vitaminer til moderen eller D-vitaminer til barnet. For nybagte mødre kan fattigdom desuden betyde, at det er endnu vigtigere end normalt at kunne amme sit barn, for mors mælk er gratis:

”For mødre med et lavt rådighedsbeløb er der ofte pres på, at amningen lykkes, fordi der ikke er råd til at købe modermælkserstatning. Vi har også set eksempler på, at mødre tidligere går over til sødmælk i stedet for modermælkserstatning simpelthen for at spare penge,” lyder det fra Kirsten Nørgaard.

Hægtet af fællesskabet

Landkommunernes sundhedsplejersker er enige om, at den økonomiske fattigdom i sidste ende skader børnenes helbred. Især præger problemer med overvægt de fattige familier.

”I skolealderen ser vi flere overvægtige børn, og der er mere sygefravær. De er mere skrøbelige, fordi det er stressende for dem at bo i en økonomisk fattig familie,” vurderer Mie Iskov, sundhedsplejerske i Aabenraa.

Hendes kollega i Aabenraa, Asta Freund, har også lagt mærke til, at den dårlige økonomi også får betydning for helbredet på en anden måde:

”Der er nogle ting, som børnene er afskåret fra, såsom fritidsinteresser, og det kan betyde isolation fra kammeraterne. Når man ikke er en del af et socialt fællesskab, bliver man let ensom,” forklarer hun.

I Vordingborg kan sundhedsplejerske Marianne Willert berette, at nogle hjem ikke har råd til en computer:

”Derfor er de hægtet af det fællesskab, der er ved computeren. Det koster på den sociale konto at være fattig,” pointerer hun.

Bid tænderne sammen 

Tidligere fik mange af familierne hjælp til særlige behov som f.eks. en cykel til barnet. Men den strammere økonomi i kommunerne har betydet, at det er blevet sværere at give hjælp til familierne.

”Jeg ville ønske, at det var nemmere at få en midlertidig foranstaltning til familien, men det sker kun som en undtagelse. Men kommunen er så trængt, så det kan være vanskeligt. I dagens Danmark må du bide tænderne sammen eller spørge nogen, du kender, om hjælp. Dog er det, som om der er større bevidsthed i samfundet, og der er kommet forskellige tilbud målrettet de trængte familier,” siger sundhedsplejerske Anna-Mai Kristensen fra Thisted Kommune.

Flere sundhedsplejersker påpeger, at den store forandring skete, da mange små kommuner blev til færre store landkommuner efter strukturreformen i 2007.

”Sociallovgivningen er blevet strammere, og tingene skal køre mere ensartet nu. Det gør det sværere at hjælpe. Den manglende nærhed går ud over de svage børn. Inden kommunen kan iværksætte hjælpeforanstaltninger, skal der laves en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Men undersøgelsen af familiens forhold tager ofte meget lang tid. Kostbar tid, især når det handler om børn og trivsel, og det kan være frustrerende,” lyder det fra sundhedsplejerske Mie Iskov i Aabenraa Kommune.

Anne Grete Kamilles fra Vordingborg Kommune mener, at de manglende muligheder for at give familierne en individuel støtte kan vise sig at blive dyrt:

”F.eks. havde jeg et barn på tre måneder, hvor der var behov for støtte til at styrke relationen mellem mor og barn. Men først da barnet var ni måneder, blev støtten bevilget, og den var minimal. Nu er barnet tre år og får støtte i daginstitution. Jeg er sikker på, at barnet ville være mere velfungerende, hvis det havde fået mere støtte som spædbarn,” siger hun.

Også når Anne Grete Kamilles ser på problemerne for de større børn i Vordingborg Kommune, er hendes holdning klar:

”Det bliver ikke prioriteret, at fattige børn skal inkluderes i fællesskabet. På den måde får de f.eks. sværere ved at udvikle de sprogkoder, der skal til for at tage en uddannelse. Politikerne vil gerne have, at 95 pct. af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse, men i disse år lægger vi nogle grundsten, der gør det umuligt at nå det mål. Jeg kan kun håbe, at der bliver bedre vilkår for de fattigste børn, for ellers får vi en stor massiv problematik at slås med i de kommende år,” siger hun.

Asta Freund fra Aabenraa Kommune er enig i, at de fattige familier skiller sig mere ud nu end tidligere, men hun mener også, at sundhedsplejerskerne har fået større fokus på problemet: 

”Sammen med kommunens sociale myndigheder er vi blevet bedre til at spotte dem og koncentrere os om familier med behov. Jeg har kørt som sundhedsplejerske i mange år, og børnene har fået det bedre gennem årene, men der er en lille gruppe af fattige, som er blevet mere tydelig for os,” forklarer hun. 

Sådan opgøres fattigdom

Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse, men i en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd defineres fattigdom som familier, hvis indkomst er mindre end halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen for alle danskere. I 2010-priser er grænsen for en familie på fire personer 323.398 kr. i disponibel indkomst pr. år.  

Kilde: Voksende fattigdom deler Danmark, Arbejdernes Erhvervsråd 2010.

  Flere fattige børn i landkommunerne ​ ​

  I hele Danmark er andelen af fattige børn steget fra 2,8 pct. i 2001 til 4,7 pct. i 2007. Især har mange landkommuner 
  oplevet en stor stigning i antallet af fattige børn: ​ ​

​2001 ​​2007
  ​Tønder ​4,8 pct. ​8,4 pct.
​  Langeland  ​4,6 pct. ​8,2 pct.
​  Lolland ​3,5 pct. ​7,8 pct.
​  Bornholm ​3,0 pct. ​7,5 pct.
​  Morsø ​4,8 pct. ​7,0 pct.
​  Aabenraa ​3,3 pct. ​6,2 pct.
​  Vordingborg ​3,4 pct. ​6,0 pct.
​  Thisted ​4,3 pct. ​5,9 pct.
​  Struer ​2,9 pct. ​5,9 pct.
​  Kerteminde ​2,1 pct. ​5,9 pct.
Emneord: 
Familie
Barn
Kommune
Sundhedspleje
Økonomi