Sygeplejersken
Fremtidens kirurgi i kikkerten
En bølge af ny robotteknologi revolutionerer i disse år kirurgien på verdensplan. Patienter og sygehuspersonale er begejstrede, men for hospitalerne kræver det millioninvesteringer.
Sygeplejersken 2011 nr. 6, s. 20-21
Af:
Julie Winther Bengtson, journalist
Foto: Lars Horn
Robotter har gjort deres indtog på operationsstuerne på alverdens hospitaler, og det betyder nye tider. Modsat i diverse skrækfilm er virkelighedens robotter ikke en trussel for menneskeheden. Tværtimod sørger de for præcise og effektive canceroperationer, som giver patienterne færre smerter og mindsker risikoen for komplikationer.
Operationsrobotten bruges til laparoskopisk kirurgi, og den styres af en kirurg fra en konsol et andet sted på stuen. Den registrerer kirurgens bevægelser i fingrene og oversætter dem til mikrobevægelser i instrumenterne, som kun er otte millimeter i diameter. Ved patienten supplerer en assistent robotten med manuelle instrumenter og skifter instrumenterne for enden af dens arme
Fem danske sygehuse har taget robotkirurgen til sig, heriblandt Aalborg Sygehus. På stue 3 på urologisk og gynækologisk operationsafsnit står robotten ”da Vinci Surgical System”, som blandt personalet bedst kendes som ”Roberta”.
Potensen kan bevares
Johan Poulsen er overlæge i urologi på afdelingen, og han har været med, siden sygehuset implementerede robotkirurgien i efteråret 2008. Stolt fremviser han det knivskarpe 3D-billede af patientens indvolde i konsollen, som forstørrer synsfeltet 15 gange. Imens fortæller han om, hvorfor en dyr investering i robotten betaler sig i bedre kvalitet:
”De små detaljer, som du kan se, og de præcise bevægelser og snit, du kan lave med robotten, kan du ikke opnå ved en åben operation. Når du åbner folk op, ligner det tomatketchup. Nu kan du rent faktisk se, hvad du laver, for alle blodårer, kar og nerver bliver synlige. Og så ryster robotten ikke på hånden,” fortæller han og tilføjer, at også finmotorikken forbedres, da 10 cm i virkeligheden kun giver udslag i 1 cm, når robotten arbejder.
På Aalborg Sygehus oplever de, at patienterne bliver udskrevet langt hurtigere end tidligere, da de fleste kan gå hjem dagen efter operationen. Desuden bløder patienterne kun omkring en tiendedel i forhold til en almindelig operation. Og så er der en ekstra fordel for de mandlige patienter, som får fjernet prostata:
”Ved en åben operation er det mere vanskeligt at lave en nervebevarende operation, så potensen kan helt forsvinde. Men hvis ikke kræften har spredt sig for meget, kan vi ved robotoperationerne se nerverne og sørge for, at de bliver bevaret, så han kan fungere som normalt,” forklarer Johan Poulsen.
Sygeplejersker ved robotten
Johan Poulsen har som kirurg gode erfaringer med sygeplejersker som assistenter fra Kings College Hospital i London. Derfor var han med til at presse på for at gøre operationssygeplejerske Jane Petersson til den første danske sygeplejerske, der er blevet uddannet som robotassistent.
”Et fast operationsteam gør kommunikationen nemmere, og det øger kvaliteten af operationen,” siger Johan Poulsen og tilføjer:
”Det er egentlig pudsigt, at den teknologiske udvikling stiller højere krav til det menneskelige samspil.”
Han er bevidst om, at det at lade en sygeplejerske overtage lægeopgaver på sigt betyder forandringer i opgavefordelingen:
”I disse år, hvor vi har lægemangel, ser vi en helt klar opgaveglidning. Og al erfaring viser, at hvis sygeplejerskerne først har overtaget en opgave, så giver de den ikke fra sig igen.”
Det amerikanske firma, som siden 1980’erne har udviklet teknologien og nu producerer da Vinci-robotten, hedder Intuitive Surgical. Direktøren for firmaets nordiske afdeling, Henrik Lassen, fortæller, at firmaet i USA ikke bare sælger robotten, men også uddanner sygehuspersonalet i at betjene den, herunder sygeplejersker, der uddannes som assistenter. Han regner med, at Intuitive Surgical på sigt også vil oprette en særlig assistentuddannelse i Danmark.
Der er omkring 1.800 da Vinci-operationsrobotter i verden, ca. 350 af dem er i Europa, heraf er 32 i arbejde på hospitaler i Norden.
Syv af robotterne findes i Danmark på hospitalerne i Aalborg, Skejby, Gentofte, Rigshospitalet og på Herlev Hospital, hvor der er tre robotter.
På verdensplan bliver der årligt udført omkring 300.000 operationer med da Vinci-robotterne. Det er i forbindelse med avanceret cancerkirurgi, at operationsrobotten især har sine fordele, og den bruges typisk ved operationer for f.eks. kræft i prostata, livmoderen, nyrer, tarme og i blæren.
De små instrumenter, som klipper og syr er kun 8 millimeter store. Deres bevægelighed er 360 grader i alle retninger.
Kilde: Henrik Lassen, Intuitive Surgical. Foto: Lars Horn
Fremtidens kirurgi
Indtil videre har da Vinci ingen robot-konkurrenter på markedet, men Henrik Lassen regner med, at der inden for tre til fire år vil være flere, som producerer og sælger operationsrobotter. Også antallet af læger, som uddannes i at operere via robotterne, øges konstant. Det er især de yngre læger, som hurtigt fanger teknikken, der minder om den, man bruger ved computerspil.
”Samtidig kan arbejdet ved konsollen være en fordel for de ældre kirurger, fordi arbejdsstillingen er bedre, så de kan blive længere i faget,” påpeger Henrik Lassen.
Selvom operationsrobotten er en stor investering for sygehusene på ca. 11 mio. kr., så oplever Henrik Lassen stor interesse, og Intuitive Surgical regner med at afsætte yderligere 10 robotter i Norden i løbet af i år.
”På sigt vil robotterne blive billigere, mindre og være hurtigere at sætte op,” fortæller Henrik Lassen, der samtidig forudsiger, at robotkirurgi i fremtiden bliver hverdag på alle operationsafdelinger.
Operationsrobotten blev oprindeligt opfundet af det amerikanske militær, for at kirurgen kunne udføre fjernoperationer på sårede soldater i marken flere hundrede kilometer derfra. Metoden kom dog aldrig til at virke, og patentet blev solgt videre til firmaet Intuitive Surgical. I 2001 gennemførte en kirurg, som sad i New York, en laparoskopisk galdeoperation på en patient, som lå i Strasbourg i Frankrig. Det kostede ca. 1 mio. kr. at leje satellitten, og forsøget blev hovedsagelig udført for at bevise, at det kunne lade sig gøre. Der vil formentlig gå mange år, før fjernkirurgi for alvor er en realitet.
Kilde: Henrik Lassen, Intuitive Surgical.
Operationer for kræft i prostata udføres på Aalborg Sygehus som kikkertoperationer ved hjælp af en robot. I maven sidder fem porte, hvoraf tre bruges til robottens instrumenter, en bruges til et kamera og en bruges til assistentens suge- og skylleinstrument. Foto: Lars Horn.