På patientens præmisser

Sygeplejerskerne Gitte Larsen og Vibeke Mortensen udgør sammen med deres 18 kolleger en del af frontlinjen i distriktspsykiatrien i Region Sjælland. Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen var inviteret en tur i klinikken af de to sygeplejersker.

SY-2011-06-38-1a
Sygeplejerskerne holder løbende kontakt med patienterne, der bor i eget hjem. På billedet ses Michael, som sygeplejerske Gitte Larsen har besøgt ca. en gang om måneden de seneste 4½ år. Generelt varer et besøg typisk en time, men besøgstiden er fleksibel. Foto: Simon Klein Knudsen.

”Vi yder primært sygepleje i patienternes eget hjem på patientens egne præmisser,” fortæller psykiatrisk sygeplejerske Vibeke Mortensen, der sammen med sygeplejerske Gitte Larsen har inviteret Grete Christensen i klinik i den del af Region Sjællands distriktspsykiatri, som geografisk dækker Guldborgsund Kommune.

Kommunen omfatter hele Falster og en del af Lolland. Nogenlunde midt i ligger Nykøbing Falster, hvor distriktspsykiatrien holder til i en ældre bygning et stenkast fra Nykøbing Falster Sygehus.

Sammen med Gitte Larsen har Grete Christensen netop været på dagens første besøg hos en patient, der bor i eget hjem et stykke uden for Nykøbing Falster. Sygeplejerskerne har en teambil plus et par cykler til deling. Ofte kører de i egen bil, når de skal på patientbesøg. Tilbage fra besøget sidder Gitte Larsen, Vibeke Mortensen og Grete Christensen nu i sygeplejerskernes mødelokale omkring et ellipseformet bord og spiser deres medbragte frokost.

Sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med lægerne i distriktspsykiatrien. Det er typisk patienter med længerevarende psykiske lidelser såsom skizofreni, bipolare lidelser, personlighedsforstyrrelser og depression, som sygeplejerskerne behandler.

”Behandlingen kræver en høj grad af tværfaglig indsats. Derfor arbejder vi tæt sammen med de kommunale hjemmevejledere, hjemmesygeplejersker, egen læge, sygehuset og psykiatriens skærmede sengeafdelinger,” fortæller Vibeke Mortensen.

Mødelokalet, hvor sygeplejerskerne indtager deres frokost, ligger ud til en lang fordelingsgang, som løber hele vejen gennem stueetagen. På begge sider af gangen er der døre ind til kontorer. For enden af gangen snor en trappe sig op til førstesalen, som også huser distriktspsykiatrien.  

Snørklede veje inden indlæggelse

”Psykisk syge dør gennemsnitlig i en tidligere alder end ikke-psykisk syge. Ofte er dødsårsagen en fysisk sygdom. Hvordan bruger I jeres faglighed på det somatiske område?” spørger Grete Christensen.

”Vi er meget opmærksomme på ikke udelukkende at fokusere på den psykiske lidelse,” fortæller Gitte Larsen.
Vibeke Mortensen supplerer:

”Jeg har lige haft en patient, som klagede over smerter i hovedet. Men hans praktiserende læge blev ved med at sige, at der ikke var noget galt. Det endte faktisk med, at jeg ringede 112 og fik patienten indlagt. Det viste sig at være en tumor i hovedet.” 

De to sygeplejersker fortæller samstemmende, at de brænder for deres job, men at der de seneste år er sparet så voldsomt i psykiatrien, at det direkte rammer patienterne.

SY-2011-06-38-1bSygeplejerskerne bruger meget tid på dokumentation og registrering. Her er psykiatrisk sygeplejerske Vibeke Mortensen i gang med at skrive en aftale for et patientbesøg ind i kalenderen. I baggrunden ses Grete Christensen. Foto: Simon Klein Knudsen

”Selv om det kan være frustrerende, er det vigtigt at kunne lægge arbejdet fra sig. Der er ingen, som har gavn af, at vi ligger søvnløse om natten,” påpeger Gitte Larsen.

Vibeke Mortensen nikker indforstået:

”Det, jeg synes, der kan være svært at arbejde med i hverdagen, er vanskelighederne ved at få svært psykotiske mennesker tvangsindlagt. Der skal efterhånden meget til, og vejene rundt i vores system med egen læge, politi og sengeafdeling er meget snørklet, inden en patient bliver tvangsindlagt. Det er meget frustrerende at se et menneske ødelægge sig selv og nogle gange familien, inden de er dårlige nok til at blive indlagt.”

Tidligere havde distriktspsykiatrien i Nykøbing Falster en hotline, som patienterne kunne ringe på døgnet rundt. Også i weekenden. Medarbejdere i psykiatriens psykoseteam havde telefonen med hjem på skift og stod på den måde standby. Hvis en patient ringede og havde det dårligt, kunne de tale sammen, og hvis situationen krævede det, kørte sygeplejersken ud til vedkommende.

”Det var en rigtig god ordning, som mange brugte. Nogle ringede for at få gode råd, mens andre ringede, fordi de havde det virkelig dårligt. Men pga. besparelser har hotlinen nu kun åbent til kl. 22 i hverdagene og begrænset åbning i weekenden. Det er meget ærgerligt for patienterne,” siger Gitte Larsen.

SY-2011-06-38-1c
Elin har været syg i mere end 30 år. I dag er hun meget stabil, bor i en lejlighed og klarer hverdagen på almindelig vis. Psykiatrisk sygeplejerske Vibeke Mortensen besøger ca. hver anden måned Elin. På billedet ses Vibeke Mortensen (th.), Grete Christensen (mf.) og Elin med ryggen til. Foto: Simon Klein Knudsen

Dokumentation dræner

Vibeke Mortensen fortæller, at hun og kollegerne bruger ”uanede mængder” af tid på at dokumentere og registrere. Sygeplejerskerne skriver oplysninger ind i den elektroniske patientjournal og booker dato og tid for besøg ind i et andet system. Ydermere skal sygeplejerskerne skrive en ny tid for hjemmebesøg ind i en papirkalender og i kalenderen i Outlook.

Derudover skal de udfylde et papirskema til sekretærerne, som skal sikre, at de rigtige ydelseskoder kommer i den rigtige rækkefølge, så akkrediteringen bliver korrekt, og psykiatrien får de penge, den har krav på.

”Selv om dokumentation bestemt er vigtigt, forsvinder tiden i sidste ende fra den direkte patientkontakt. Problemet bliver forstærket af det fokus, der er på ydelser,” påpeger Vibeke Mortensen og forklarer:

”Vi skal levere X antal ydelser for at vores distrikt bevilliges den nødvendige økonomi, men der er mange ydelser, vi ikke får penge for. Når jeg f.eks. taler i telefon tre timer med patienter over en uge, så tæller det ikke som en ydelse. Derfor får vi ikke penge for det. Selv om det måske er de samtaler, der forhindrer en indlæggelse. Nogle gange får vi besked oppefra på, at vi skal præstere ydelser, fordi vi er bagud. Konsekvensen er, at tiden går fra patientarbejdet, hvor relationen er omdrejningspunktet. Skabelse og vedligeholdelse af relationer kræver tid og ro, så hverken patienterne, systemet eller os selv er tjent med, at vi skal styres af ”ydelser”.”

Grete Christensen er enig:

”Sygeplejersker klandres ofte for at bruge for meget tid væk fra patienterne. Men det er stort set altid systemerne, der er årsagen til det. Det er utroligt vigtigt med dokumentation, men systemerne kan mange steder laves på en bedre måde, end det er tilfældet i dag. I er et godt eksempel på det.”

Frokostpausen er slut. Vibeke Mortensen og Grete Christensen går ned ad den lange fordelingsgang med kurs mod udgangen. De skal på besøg hos dagens sidste patient, som bor i Sakskøbing små 20 km væk.  

Sygeplejerskernes arbejdsopgaver

Sygeplejerskerne i distriktspsykiatrien i Region Sjælland varetager primært opgaver i forbindelse med behandlingen af borgere med psykiatriske lidelser. Behandlingen foregår primært i borgerens eget hjem, hvor sygeplejerskerne følger op på den medicinske behandling, ordineret af lægerne.

Sygeplejerskerne vejleder og støtter patienterne og deres pårørende, hvor patienternes symptomer skaber begrænsninger eller problemer. Målet er, at borgeren mestrer hverdagen på den mest meningsfulde vis. Sygeplejerskerne planlægger selv deres hjemmebesøg.

Der er ikke afsat en bestemt tidsnorm til den enkelte patient pr. uge. Nogle patienter ser sygeplejerskerne kun én gang om året, andre hver uge i kortere perioder. Alle sygeplejerskerne har mobiltelefoner, som patienterne kan ringe til, ligesom de kan kontakte sygeplejerskerne via mail.

Emneord: 
Patient
Psykisk lidelse
Psykologi
Hjemmesygepleje