Relationel koordinering øger kvaliteten

Jody Gittells teori om fælles sprog, fælles viden og gensidig respekt kan øge kvaliteten af pleje og behandling.

Den amerikanske forsker Jody Gittell sætter med sin teori om relationel koordinering fokus på, hvordan koordination mellem frontlinjepersonale bidrager til kvalitet og bedre effektmål for patienter. Teorien har hun udviklet gennem studier af først flyselskaber og siden sundhedsvæsenet, da begge felter er komplekse systemer, der kræver en høj grad af koordinering mellem de ansatte for at opnå gode resultater. Hun viser, at når man på en arbejdsplads har mange fælles mål, deler viden og har gensidig respekt, får man et øget patientudbytte i form af bl.a. forbedret funktionsevne og kortere indlæggelsestider (1,2).

Jody Gittells teori ligger tæt op ad begreberne interprofessionel læring og samarbejde. Den korte definition på interprofessionel læring og samarbejde er, at to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten (3). Målet er at udvikle en sammenhængende praksis mellem professionelle fra forskellige discipliner for på den måde at forbedre behandling og pleje.

Undersøgelser viser, at interprofessionel læring og samarbejde skaber positive effekter:

  • De sundhedsfaglige medarbejdere opnår en bedre forståelse af, hvordan deres egen profession er integreret i det samlede sundhedssystem.
  • Medarbejderne ændrer syn på andre faggrupper gennem øget respekt og erkendelse af betydningen af samarbejde i team.
  • Medarbejderne øger deres viden om forskellige gruppers roller og ansvarsområder.
  • Interprofessionel læring og samarbejde kan skabe organisatoriske forandringer gennem ændrede arbejdsgange
  • Interprofessionel læring og samarbejde har positiv betydning for kvaliteten af patientplejen, øger patienttilfredsheden og kliniske effekter som lavere infektionsrater, der sker færre kliniske fejl, samt forkorter indlæggelsestiden.

En af fordelene er, at aktørerne ændrer måden, de interagerer med hinanden på. Kulturen på arbejdspladsen og holdningerne ændrer sig og forbedrer de ansattes arbejdsvilkår.

Nogle sundhedsprofessionelle mener, at der bare er tale om tværfagligt samarbejde. Forskellen er imidlertid, at der er fokus på en systematisk patient-/borgerinddragelse og på et mere interagerende samarbejde, hvor man som professionel bruger den viden, man opnår om samarbejdspartnerne i forhold til egen viden og dermed bliver klogere på sit eget fag og på alle professionernes bidrag i det samlede patientforløb.

Jette Steenberg Holtzmann er ansat i Udviklingsafdelingen, Glostrup Hospital.

Litteratur

  1. Gittell JH. High Performance Health Care: Using the Power of Relationships to achieve Quality, Efficiency and Resilience, New York, McGraw Hill, 2009.
  2. Søndergaard Kristensen T. Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag, en litteraturgennemgang. HK Danmark, Weidekampsgade 8, 0900 København 2010.
  3. WHO Framework for Action on Interprofessional Education and Collaborative Practice, Health Professions Networks, Nursing & Midwifery, Human Resources for Health, World Health Organization, Department of Human Resources for Health, CH-1211 Geneva 27, Switzerland 2010.
Emneord: 
Sprog
Arbejdsmiljø
Kvalitet