Etniske patienter i lokalpsykiatrien

I sygeplejen kan der opstå problemer i forhold til patienter med en anden etnisk baggrund, fordi sygeplejersken og patienten kan have divergerende forventninger til, hvilken rolle sygeplejerskerne skal have i patientens pleje- og behandlingsforløb. Det kan føre til konfliktfyldte forløb (1,2,5,6,7, 8,18,19).

Denne artikel er skrevet på baggrund af et bachelorprojekt, hvis formål var at undersøge, hvilke forventninger en gruppe kvinder med anden etnisk baggrund har til sygeplejerskerne i deres pleje- og behandlingsforløb i lokalpsykiatrien.

Formålet med artiklen er at sætte fokus på, at der kan være divergens imellem de forventninger, sygeplejersken og patienten med anden etnisk baggrund har til sygeplejerskens rolle. Artiklen munder ud i et løsningsforslag, der omhandler ansættelse af kulturelle ressourcepersoner i sundhedssektoren.
 

Rødder i andre kulturer

På landsbasis udgør indvandrere, flygtninge og deres efterkommer 8,4 pct. af den danske befolkning. Man forventer, at dette tal vil stige, så det i 2050 vil være knap 15 pct. (3). Dvs. at der i Danmark er et stort antal mennesker med rødder i andre kulturer end den danske.

Denne gruppe mennesker har større tendens til sygdom og brug af sundhedsvæsenets ydelser (6). I psykiatrien har en stor andel af patienterne anden etnisk baggrund. Opgørelser viser, at gennemsnittet er 11,42 pct. på sengeafdelinger og 9,9 pct. i lokalpsykiatrien, dog nogle steder helt op til 30 pct. (4).

Der er problemer i relation til pleje og behandling af patienten med anden etnisk baggrund. En undersøgelse af kulturmøder i psykiatrien beskriver, hvordan relationen mellem personale og patienter med anden etnisk baggrund generelt synes at være dårligere, end den er mellem etnisk danske patienter og personalet (5).

Størstedelen af de sundhedsfaglige undersøgelser af arbejdet med patienter med anden etnisk baggrund er udarbejdet ud fra de sundhedsprofessionelles perspektiv (6). Det fremgår, at de sundhedsprofessionelle ofte oplever, at de ikke bliver professionelt anerkendt af patienter med anden etnisk baggrund, hvilket resulterer i, at pleje og behandlingsforløbene opleves som problematiske og belastende for sundhedspersonalet (2,5,6,8,9,10,11,12).

Det kan medføre, at patientgruppen ikke modtager de sygeplejemæssige tilbud, de har behov for. Det kan resultere i genindlæggelser, øget sygdom samt øgede samfundsøkonomiske omkostninger (2,5,6,8,11). De få undersøgelser, der er udarbejdet ud fra patienternes perspektiv, viser, at patienter med anden etnisk baggrund overvejende er tilfredse med de sundhedsprofessionelles ydelser, og at deres forventninger til plejepersonalet er, at de skal yde omsorg (8,11).

Men ingen af undersøgelserne beskriver, hvilke forventninger der er til plejepersonalets roller, og hvad det er for en form for omsorg, patienterne ønsker. En sådan viden er væsentlig, hvis man som sygeplejerske skal afstemme sin egen forestilling om, hvilken rolle man har, med de forventninger, patienten med anden etnisk baggrund har.

Forståelse for sygdomsopfattelse

Man kan formode, at de omtalte problemstillinger dels kan bunde i forskellige opfattelser af sygdom, dels i forskellige opfattelser af sygeplejerskens rolle. Den enkelte persons opfattelse af sygdom kan ses som personens og omgivelsernes respons på ikke at være rask.

Opfattelsen påvirker den syges måde at agere på og de behov, der søges for behandling, omsorg samt støtte (12,13,15,18,19). Individets sygdomsopfattelse er indlejret i den kultur, man kommer fra, og påvirkes af religion, normer, værdier og baggrund (7,13,18,19).

Derfor må sygeplejersken have forståelse for patientens sygdomsopfattelse og hans behov for og forventninger til pleje og omsorg. Det er forudsætningen for at kunne yde en omsorg, som patienten forstår og er i stand til at modtage (16).

Denne viden kan dels komme fra patientologisk forskning på området, men også i det daglige arbejde med patienter med anden etnisk baggrund kan sygeplejersken via dialog få ny viden om sygdomsforståelse og forventninger.

Indvandrerkvinders forventninger

I forbindelse med bachelorprojektet blev der i efteråret 2009 foretaget tre interview med tre førstegenerationsindvandrerkvinder med arabisk baggrund med henblik på at opnå forståelse for deres oplevelse af sygeplejerskens rolle i lokalpsykiatrien, se tabel 1.

I studiet fremkom der to temaer, som dels beskrev kvindernes forventning om en tæt relation til sygeplejersken, dels forventningen om kulturel forståelse.
 

Forventninger om tæt relation

I starten af et pleje- og behandlingsforløb kan relationen til sygeplejersken være problematisk, men når kvinden og sygeplejersken har lært hinanden at kende, beskrives relationen som meget givende. Sygeplejerskerne omtales som en vigtig faggruppe for kvinderne, fordi de kan opnå en tæt relation til sygeplejersken på grund af kontinuerlig og regelmæssig kontakt. Sygeplejersken forventes at være en person, som kvinderne kan tale med om deres livssituation og deres problemer. Desuden bør sygeplejersken være tilgængelig, når kvinden har brug for hende.

• ”... jeg har ikke rigtig nogen veninder. Jeg føler, at jeg kan snakke med hende (sygeplejersken) om alt, også om mine private ting. Jeg føler, at jeg har nogen, som kan hjælpe mig og støtte mig.  Jeg er ikke alene ... (Informant 1).
• Jeg kan spørge, snakke og græde. Jeg har en, jeg kan stole på og er tryg ved. Man har en tæt relation til dem. De forstår mig. Jeg har kontakt med dem hele tiden. Jeg tænker, at hvis jeg en dag behøver hjælp, kan jeg kontakte min kontaktsygeplejerske ...” (Informant 3).

For at kvinderne kan føle sig trygge og åbent fortælle sygeplejersken om deres private anliggender, er en ligeværdig relation til sygeplejersken væsentlig, og den opnås ved, at sygeplejersken giver noget af sig selv.

• ”Hun siger nogle ting om sig selv, og det er en dejlig ting. Hvis sygeplejersken kun sidder, spørger og lytter til mig, så tænker man, hvorfor skal hun blande sig? Det er dejligt, hvis sygeplejersken snakker om sine private ting. Det betyder, at hun gerne vil være tæt på mig. Hun er ikke oppe, og jeg er ikke nede. Vi er på samme niveau.” (Informant 1).

Kvinderne fortæller, at de føler sig usikre og utrygge i forhold til, hvem de skal henvende sig til i det danske sundhedssystem, når sygeplejersken ikke er til rådighed.

Forventninger om kulturel forståelse

Kvinderne beskriver, at det er vigtigt, at sygeplejerskerne har forståelse for deres kultur og de problemstillinger, der kan være relateret hertil.

• ”Vi har vores egne tanker, traditioner og kultur ..., og hvis sygeplejersken skal arbejde med udlændige, skal hun forstå dem ... vi kan ikke give slip på vores værdier og blive danske, for vi er opvokset med vores traditioner, normer og værdier ... med sygeplejersker, som ikke kender til arabiske kvinder eller vores traditioner, bliver samarbejdet vanskeligere, for hun har intet kendskab til vores baggrund, og hvordan vi tænker.” (Informant 2).

Men sygeplejersken skal se det unikke i det enkelte menneske. Det begrundes med, at selvom de arabiske kvinder har en fælles kultur, betyder det ikke, at de er ens.

• ”... nu har du snakket med mig og forstået nogle ting om mig. Hvis du kontakter en anden kvinde, har hun måske andre problemer ... Det er vigtigt, at sygeplejersken ikke ser ens på os kvinder.” (Informant 3).

Som et eksempel på den kulturelle forståelse, sygeplejersken må have, beskrives problemstillinger i forhold til den medicinske behandling. Kvinderne fortæller, at det er svært for dem at leve op til anbefalingerne for behandlingen. Det skyldes, at den medicinske behandling forhindrer dem i at leve op til de forpligtelser, de har som arabiske kvinder. De oplever, at effekten af medicinen medfører, at de ikke er i stand til at overskue børnene og de huslige forpligtigelser.

Desuden fortæller kvinderne, at indtagelse af medicin i arabisk kultur sidestilles med misbrug, og derfor vælger de at lade være med at tage deres medicin kontinuerligt, for de opfatter ikke den medicinske behandling som et behandlingstiltag, man kan blive helbredt af.

Sygeplejersken skal både have forståelse for patienternes kulturelle baggrund og for, hvordan den kan påvirke deres forventninger til og behov for sygepleje. Derudover skal sygeplejersken være i stand til at se igennem kulturelle forskelle og se den enkelte person.

Kulturel ressourceperson giver tryghed

At opnå forståelse for en patient handler ikke om at have et stereotypt billede af en bestemt etnisk gruppe og deres behov, som ovenstående lille studie pointerer.

Sygeplejersken må have en tilgang til patienten, hvor hun både ser patienten som et individ og har en generel forståelse for den kulturelle baggrund, patienten kommer fra (1,2,6,7,8).

Det kan virke som store krav og forventninger til den enkelte sygeplejerske, at hun må have en bred viden om kultur. Ansættelse af en kulturel ressourceperson i primær og sekundær sektor kan være med til at fremme det gode patientforløb og hindre, at situationer går i hårdknude (16,17).

Det har man bl.a. erfaringer med på Odense Universitetshospital, Glostrup Hospital og Bispebjerg Hospital (17). Ressourcepersonen er medvirkende til, at der skabes et eksemplarisk pleje- og behandlingsforløb for patienter med anden etnisk baggrund, idet der skabes øget fokus på denne patientgruppes særlige problemstillinger og deres måde at opfatte sygdom, sundhedssystemet og f.eks. sygeplejerskens rolle på (17).

I afdelinger, hvor der er ansat en kulturel ressourceperson, oplever de sundhedsprofessionelle en tryghed ved at vide, at man har en person, man kan spørge til råds, hvis der opstår problemer i samarbejdet med patienten. Personalet oplever en mindsket blufærdighed og berøringsangst i det daglige arbejde med patienterne, idet de har fået en øget viden om kulturer, hvilket fører til større forståelse for patienternes adfærd og behov.

Det er blevet legitimt at tale om problemerne, og personalets holdning er vendt fra en problemorienteret til en løsningsorienteret holdning.  Ydermere er der skabt en anden spørgekultur, idet man i større grad går i dialog med patienter med anden etnisk baggrund, hvilket har resulteret i en forbedret anamnese (17).

Hermed er der skabt et bedre grundlag for samarbejde mellem sygeplejersken og patienten (17). Undersøgelserne viser i øvrigt, at de sundhedsprofessionelle har behov for en definition af ressourcepersonens opgaver. Vi har med baggrund i den eksisterende viden udarbejdet et forslag til, hvilke opgaver ressourcepersonen kan have, se figur 1.

Litteratur

1. Kistrup K. Etniske minoriteter i distriktspsykiatrien. I: Psykiatrifonden. Etniske minoriteter i Danmark – psykiske problemer og problemer med behandlingssystemet. København: PsykiatriFondens Forlag; 2001.
2. Catinét Research. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund (rapport) 2005.  
3. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Årbog om udlændinge i Danmark 2004, Status og udvikling 2004.
4. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Transkulturelle patienter 2004. vftp.dk > Temaer > Fakta og tal > Transkulturelle patienter. Besøgt d. 14. marts 2011.
5. Jacobsen CB, Johansen KS. Kulturmøde i psykiatrien. Roskilde: Sct. Hans Hospital; 2002.
6. Statens Institut for Folkesundhed.  Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter – en litteraturgennemgang. si-folkesundhed.dk/upload/Etniske_minoriteter_fuld.pdf  2005. Besøgt d. 14. marts 2011.
7. Rack P. Innvandrere – kultur og psykiatri. Oslo: Tano; 1986.
8. Enheden for Brugerundersøgelser. Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus. En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser under deres barns indlæggelse på en børneafdeling. København 2007.
9. Troelsen M. Indvandrere er en belastning. Sygeplejersken 2006;(2)
10. Sundhedsstyrelsen.  Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi. http://www.sst.dk >Udgivelser>2010>Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi. 2010. Besøgt d. 14. marts 2011.
11. Stenager E, Andersen KØ, Taha J, Vestergård K, Stadsvold K. Udenlandske patienter i et distriktspsykiatrisk center. Ugeskrift for læger. 172/9 2010: 684-688.
12. Hanssen I. Sundhedsarbejde i et flerkulturelt samfund. København: Gads Forlag; 2000.
13. Helman CG. Culture, Health and Illness. London: Hodder Arnold; 2000.
14. Videnscenter for transkulturel psykiatri. Flygtninge, indvandrere og efterkommere i Danmark.2009.
    vftp.dk > Temaer >Fakta og tal > Flygtninge, indvandrere og efterkommere i Danmark. Besøgt d. 14. marts 2011.
15. Leininger M. Culture care diversity & universality: A Theory of nursing. New York: National Leaugue for Nursing Press; 1991.
16. Sundhedsstyrrelsen. Udenlandske erfaringer med anvendelse af kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet. http://www.sst.dk >Udgivelser>2006>Udenlandske erfaringer med anvendelse af kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet. 2006. Besøgt d. 14. marts 2011
17. Sundhedsstyrelsen. Evaluering af modelprojekt om kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet. http://www.sst.dk >Udgivelser>2009>Evaluering af modelprojekt om kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet. 2009. Besøgt d. 14. marts 2011.
18. Alberdi F. Transkulturel psykiatri. In: Simonsen E, Møhl B, editors. Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag; 2010.
19. Austveg B. Sundhedssektoren og indvandrere. København: Hans Reitzels Forlag; 1997.