Dilemma: Hvor skal vi sove i nat

På børneafdelingen er der ofte meget stille om natten, og det er tilladt at powernappe i de 29 minutter, som ifølge forskning er det optimale. Men Benedicte, der er tillidskvinde, oplever ofte, at de 29 minutter bliver til 45 minutter, ja op til 1 1/2 time på en nat, hvis der ikke er travlt på afsnittet.

Benedicte er ikke tryg ved, at personalet sover længere end de 29 minutter, for hvad nu hvis der en nat sker noget akut, som kræver tilstedeværelse og handlekraft? Kan en person, som har sovet tungt, komme op til overfladen i en fart og gøre det nødvendige? 

Hun ved ikke, hvordan hun skal håndtere de lange powernaps. Hun føler sig ansvarlig, og hun er både tillidskvinde og kollega, men hun synes ikke, hun har mod til at handle.

Hvad tænker du?

Læs nedenfor, hvad vores panelmedlemmer mener.

Svar 1

29 minutters powernap er ifølge forskning det optimale. Men vil det sige, at det er fagligt uforsvarligt, hvis en fagperson sover en time, for så at blive vækket til aktivt arbejde?

De fagpersoner, som er på rådighedsvagt med mødetid inden for en halv time, har ikke et fagligt problem, men det må være den halve time, der gør forskellen, eller ...?

Hvis der regelmæssigt er en aktivitet i en sygehusafdeling, som kan betyde, at den udøvede sygepleje ikke er fagligt forsvarlig, skal man som sundhedsfaglig person gøre opmærksom på det. Der må i den pågældende afdeling være en kultur for, hvordan sådanne udfordringer italesættes. I stedet for en direkte konfrontation om længden af en søvnperiode kunne en indgangsvinkel være en drøftelse af det videnskabelige belæg for, at der ikke må soves mere end 29 minutter. Hvis man finder tyngde i evidens, kunne man med den baggrund tale om, hvad man gør, når der tillades længere tids pause. På den måde kunne fagligheden være i fokus frem for en eventuel interessekonflikt.

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus

Svar 2

Jeg tænker, at dilemmaet består i, at Benedicte har problemer med at adskille rollen som kollega og rollen som tillidskvinde. Som tillidskvinde er hun rollemodel for kolleger og skal være loyal over for de aftaler, der er truffet om powernapping, givetvis i et samarbejdsudvalg med repræsentation af medarbejdere og ledelse. Når Benedicte er i nattevagt, må hun selv efterleve aftalerne. Hun er også kollega, og det kan være i den rolle, hun har problemer med at få dilemmaet diskuteret blandt kolleger. Jeg vil anbefale, at hun i sin egenskab af tillidskvinde sætter problematikken på dagsordenen på et samarbejdsudvalgsmøde i afdelingen, hvis ikke hun har mod til at diskutere problematikken med kolleger.

Det er dog bekymrende for sygeplejen anno 2011, at sygeplejersker i nattevagt i denne afdeling ser ud til at betragte sig selv som ”vågekoner”, som løser forefaldende arbejde. Gad vide, om sygeplejefaglig udvikling, kompetenceudvikling eller andet ikke også kan foregå om natten?

Af Randi Bligaard, udviklings- og kvalitetskoordinator, cand.cur., Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest, medlem af Sygeplejeetisk Råd.