Studerende i praksis: Når sproget er en barriere

Foto: iStock

I slutningen af mit praktikophold på barselsgangen oplevede jeg et møde med en patient, som jeg senere har tænkt en del over. Efter flere ugers oplæring i afsnittets procedurer var jeg tryg ved at modtage og passe patienter selv. I den blev jeg spurgt, om jeg ville tage mig af en bestemt patient.

Det drejede sig om en indvandrerfamilie, hvor kvinden hverken talte dansk eller engelsk og manden kun lidt dansk. Det betød, at al kommunikation skulle foregå gennem ham.

Da jeg møder kvinden, har hun ringet på klokken, angiveligt pga. smerter. Manden er fraværende, hvilket betød, at kommunikationen var blevet yderligere besværliggjort.

De ansatte på afdelingen havde været udsat for voldsomme nedskæringer, hvilket bl.a. kom til udtryk i tidsmangel, og ofte kom det til at gå ud over de familier, hvor kommunikationen var vanskelig. Derudover kunne holdningen til de patienter være, at det kunne være svært at møde dem på samme vilkår som en dansksproget familie pga. ubehag ved at kommunikere på andet end dansk.

Inden jeg gik ind på patientens stue, følte jeg selv det samme ubehag. Jeg taler dansk i min hverdag og møder kun sjældent situationer, hvor jeg skal tale andet end dansk, og endnu sværere ville det være at forklare min sygepleje.
Men patienten skulle have hjælp, og jeg tog det som en udfordring.

Når alt kommer til alt, så handler sygepleje om at få patienterne til at føle sig trygge, uanset hvor i verden de kommer fra. Selvom man helst vil begå sig på et sprog, man er tryg ved, så kan man nemt komme til at stå i en situation, hvor man må kommunikere på en anden måde, for i sidste ende er en eller anden form for kommunikation bedre end ingen.

Vi fik kommunikeret i form af kropssprog og tegn, og jeg fandt ud af, at smerterne – som syntes at befinde sig i hele kroppen – kom sig af, at patienten var ked af at være blevet stukket så mange gange. Hun syntes, det gjorde ondt. Jeg tog hendes hånd, og en barriere blev brudt.

Jeg fik lært, at kommunikation betyder mere end bare at kunne et sprog, og selv om man kan synes, det er ubehageligt at forklare sin profession og sine handlinger uden et sprog, så kan det være en udfordring, man kan lære af. Specielt når det lykkes, og man får behandlet patienten godt. Det fik mig til at tænke over, hvor svært det må være at være patient i et land, hvor man kun kan lidt eller intet af sproget.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.