Hvem har lyst til at være kompleks?

Det er slut med at tænke, at patienter er komplekse eller besværlige på Regionshospitalet Randers. Hospitalet valgte forrige år at kigge indad og se, om ikke en ændring af arbejdsgangene kunne være til gavn for både personale og patienter.

SY-2012-01-36-1bSå snart Mette Morgen Rothmann træder ind på stuen, omstiller hun sig fra almindelig travlhed til ro. Lungepatienter kan have angst, og derfor sørger ekspertsygeplejersken altid for at
 give sig god tid og signalere, at der er styr på
det hele. Foto: Kissen Møller Hansen.

Patienter med flere diagnoser risikerer at falde igennem systemet, fordi den afdeling, de er indlagt på, ikke har tværfaglig ekspertise til at behandle flere lidelser på én gang. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker med specialiseret viden i stedet kan opsøge patienterne, hvor de ligger. Det mener ekspertsygeplejerske Mette Morgen Rothmann, der plejer KOL-patienter på Regionshospitalet Randers.

”Patienter, der har flere diagnoser, bliver flyttet rundt til de forskellige afdelinger på hospitalet, som kan varetage deres sygdomme. Hver gang de bliver flyttet, bliver de udsat for nye bakterier. Nogle gange ender de med at komme hjem med noget, de ikke havde i forvejen,” siger hun.

Derfor valgte hospitalet sidste år at starte et pilotprojekt med et team af ekspertsygeplejersker, som kan konsulteres, når patienterne har flere diagnoser.

Udviklingssygeplejerske Solveig Gram har været med til at iværksætte projektet, der i dag er blevet en permanent ordning.

”Patienterne kan dø af at blive flyttet rundt. Vi har tidligere haft en arbejdsgang, der var præget af netop afdelingstænkning, hvor hvert speciale tog sig af sin diagnose. Men det er vores ansvar at tænke, hvad der er bedst for patienterne, og det er at få et helhedsforløb ind i behandlingen,” siger hun.

Sådan opstod idéen om servicedesignprojektet ”Krydspatienter”, der ikke kun omhandler måden at tænke sygeplejefagligt på, men også, hvordan man taler om patienterne.

”Vi har snakket meget om ”komplekse patienter”, men hvem har lyst til at være kompleks? Det bliver opfattet negativt som noget, der er lidt besværligt. Derfor ville vi finde et andet ord. Det er måske ikke det bedste, men det er dækkende i forhold til, at nogle af vores patienter har krydsende lidelser, der kræver pleje samtidigt,” forklarer hun.
 

Happenings på hospitalet

Solveig Gram gik i samarbejde med kollegerne og det eksterne konsulentfirma designbureauet Hatch & Bloom i gang med at finde ud af, hvordan hospitalet kunne omtænke plejen af krydspatienterne. Det gjorde de bl.a. ved at lave happenings.

”Vi havde bl.a. forskellige post-it notes, som vi satte op overalt i kantinen, på afdelingerne, i receptionen og på toiletterne,” smiler hun.

Noterne havde forskellige udsagn som f.eks. ”kun for medicinsk personale” og ”skal kirurgisk afdeling undgå samarbejde med medicinsk afdeling?”

Formålet var at få personalet til at tænke over, hvordan hospitalet var opdelt i forskellige territorier.

”Der var nogle, der blev meget provokerede og vrede over udsagnene. Men de fik folk til at tænke over, hvordan vi gør tingene. Det vigtigste i processen har været at få stillet nye spørgsmål af nogle, der kom udefra og så tingene på en helt anden måde, end vi selv gjorde,” forklarer hun.

Efter de indledende manøvrer blev det besluttet at etablere en ordning med ekspertsygeplejersker, der kan tilkaldes til krydspatienterne. Og det blev hurtigt en succes, fortæller Solveig Gram:

”I starten var der selvfølgelig nogle, der syntes, at de godt selv kunne finde ud af at varetage patienternes interesser. Men nu ved alle, at det handler om, at patienten er i fokus, og at det ikke er, fordi sygeplejersken vil kigge dem over skulderen, når de arbejder. På afdelingerne kan personalet godt se gevinsten hos patienterne, når der kommer en ekspertsygeplejerske, som med deres konkrete viden kan bidrage til det gode patientforløb,” siger hun.

Emneord: 
Omorganisering
Patient