Por3t af forskere i retroperspektiv sygepleje

Flere end 100 sygeplejehistorieforskere fra hele verden satte i august hinanden stævne til konferencen ”Nursing History in a global perspective” på et tidligere tuberkulosesanatorium, det nuværende Hotel Koldingfjord.

Deres forskning vidner om, at sygeplejehistorie er fortællingen om både fagets og udøvernes udvikling, og at der konstant føjes nye kapitler til i takt med, at både arkiver åbnes, og at sygeplejersker fortæller, hvordan det var engang. Dansk Sygeplejehistorisk Selskab, Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Dansk Sygeplejeråd stod bag kongressen.

Krigens ukendte side

Elisabeth Scannell-Desch, sygeplejeprofessor og tidligere major i US Airforce, og Mary Ellen Doherty (th.), lektor i sygepleje, dykkede ned i historien bag de mange krigsudsendte sygeplejersker. Ud af projektet kom bogen ”Nurses in War. Voices from Iraq and Afghanistan.

Hvorfor skrev I bogen?

 ”Det er vores oplevelse, at sygeplejersker i krige er ganske usynlige i medierne, for du hører altid kun om soldaterne – men hvad med dem, der tager sig af soldaterne? Vi erkendte, at der var et behov for at gøre opmærksom på, at der altid er sygeplejersker involverede i krige, også i de nuværende Irak og Afghanistan.

 Det var oprindeligt slet ikke vores hensigt at udgive en bog om emnet, vi planlage blot at lave et forskningsprojekt om sygeplejersker i de to krige – men da nogen så resultatet, blev vi opfordret til at udgive undersøgelserne i bogform. De satte os i kontakt med en udgiver i New York, som i forvejen udgiver sygeplejefaglig litteratur – sådan kom bogen til verden.

Det er nyt og ukendt for næsten alle, at også sygeplejersker under en krig bliver dræbt, bliver såret eller kommer hjem fra krigen med f.eks. de samme posttraumatiske stress-syndromer, som soldaterne ofte lider af. Men militæret har taget godt imod bogen, både forord og efterskrift er skrevet af højtstående officerer.

Udgivelsen af bogen har ført til et radiointerview på en landsdækkende radiokanal, og når vi vender tilbage herfra, venter tv-interview.”

Foto: Nils Lund

Kultur og identitet

Susanne Malchau Dietz er formand for det danske sygeplejehistoriske selskab og hovedkoordinator på den netop afholdte internationale sygeplejehistoriske konference. Til daglig er hun forskningsleder på UC Diakonissestiftelsen og i øjeblikket i færd med at skrive historien om de første danske uddannede sygeplejersker, diakonisserne.

Hvorfor er sygeplejens historie vigtig?

 ”Man har en faglig slægt i sit fag, og det har man vidst til alle tider. Historien er identitets- og professionsskabende, den er nøglen til, hvem du er som fagperson, og til den stolthed, man bærer i faget – både individuelt og inden for alle institutionerne. Se bare den store interesse, der er for emblemerne fra uddannelsesstederne, altså fra hvor man er uddannet.

Det er synd at glemme historien i omsorgsuddannelserne i dag, for der knytter sig så megen identitet til den. Samtidig giver sygeplejen en fælles kulturel forståelse af fagets værdier, en forståelse, der også er international. Det er f.eks. årsagen til, at vi har kunnet stifte et europæisk sygeplejehistorisk selskab; vi har fælles kulturelle rødder.

Foto: Nils Lund

Biproduktet

Ann Gardulf er lektor og seniorforsker ved Karolinska Universitetshospitalet i Stockholm. Hun har opfundet en metode til indgivelse af gammaglobulin subkutant, så unge og gamle er i stand til selv at tage behandlingen hjemme. Men vi skal ca. 70 år tilbage i tiden for at finde rødderne til opfindelsen:

Under 2. verdenskrig var behovet stort for blod til behandling af sårede soldater ved fronten. Ustabile transportveje og -måder gjorde ofte det blod, som nåede frem til felthospitalerne, ubrugeligt. Det amerikanske forsvarsministerium erkendte, at noget måtte gøres, og understøttede derfor en forsker, Dr. Cohn, i hans bestræbelser for at udvikle en erstatning for frisk blod, som kunne holde til lang og ustabil transport.

Til formålet indsamlede amerikanske Røde Kors-sygeplejersker gennem en omfattende kampagne store mængder blod blandt civilbefolkningen, og af det indsamlede blod blev udvundet gammaglobulin og albumin. Sidstnævnte ingrediens kunne transporteres stabilt og kunne erstatte det blod, som de sårede soldater så hårdt havde brug for.

Senere viste det sig, at gammaglobulin kan anvendes til bekæmpelse af immundefektsygdomme.

Foto: Nils Lund