Studerende i praksis: At brænde for faget eller gå op i røg

Som studerende på 6. modul er jeg i klinik i hjemmeplejen, og her bliver jeg udfordret på min rummelighed og mine grundlæggende principper. Allerførst … Jeg brænder for faget! Jeg ved nøjagtig, hvad jeg vil, og min sygeplejefaglige fremtidige karriere har jeg taget stilling til, og den er ikke i hjemmeplejen.

Dermed ikke sagt, at jeg er uengageret her og nu, tværtimod indhenter jeg viden og erfaring fra alle mine klinikophold.
Men jeg udfordres på det faktum, at jeg bevidst har valgt en sundhedsuddannelse for at kunne sundhedsfremme, sundhedsbevare, forebygge og rehabilitere samt lindre patienter/borgeres lidelser, og så går det hele op i røg.

Arbejdet skal udføres hjemme hos borgeren, og hos en stor del af de ofte kronisk syge borgere er røggenerne fra deres cigaretrygning massive. Enkelte udviser respekt for vores sundhed ved at lufte ud forud for besøgene, men mange er slet ikke i stand til selv at klare at lufte ud og anerkender heller ikke generne.

Hos de borgere, hvor luften er tyk og uigennemtrængelig af røg, sættes jeg i et dilemma imellem min faglige viden om, hvad jeg udsætter min egen krop for ved passiv rygning, og borgerens behov samt den ydelse, som borgeren er visiteret til.

Det rammer min etik og moral, fordi jeg har svært ved at tilbyde denne borger en ydelse, som ikke er præget af stigmatisering og ubehag fra min side. Jeg udfører opgaven, men haster videre ud i den friske luft og oplever, at jeg mangler dybtfølt empati og indlevelse hos disse borgere alene pga. de røgfyldte omstændigheder.

Jeg dvæler ved den erkendelse, at selv om jeg har fået interesse for hjemmeplejen som arbejdsfelt, kan jeg ikke se, hvordan jeg skal kunne arbejde som sygeplejerske i denne del af sektoren, fordi mine krav til min arbejdsplads og borgerens ret til selvbestemmelse ikke kan forenes. Samtidig provokeres jeg lidt af, at vi er sundhedsfaglige og offentligt ansatte, og end ikke restaurationsbranchen bliver udsat for røg i samme grad, som plejepersonalet i hjemmeplejen gør.

Muligheden for at kræve et røgfrit miljø foreligger, men kun teoretisk. I virkelighedens verden vælger plejepersonalet at sikre den gode kommunikation, at opbygge tillid og sikre løbende tilsyn med borgerne frem for at håndhæve rettigheder og reglement.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.