Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Mange søger hjælp til et bedre sexliv

Når sexlivet skranter, går det ud over kærligheden, intimiteten og dagligdagen. På Sexologisk Ambulatorium i Hjørring får kærestepar, ægtefolk og enlige lov til at sætte ord på de ting, det er svært at tale højt om med andre.

Sygeplejersken 2012 nr. 11, s. 16-19

Af:

Mille Dreyer-Kramshøj, journalist

”Den er helt lukket og meget privat”.

Sygeplejerske og sexologisk counsellor Gitte Vittrup kigger alvorligt på parret over for hende og lægger hænderne på mandens journal. På hendes kontor i Sygehus Vendsyssel i Hjørring er dørene lukkede, og selv om der er lyst og åbent i rummet, er de to foran hende tydeligt lidt trykkede i starten af besøget.

”Jeg har tavshedspligt. Hvis jeg møder jer i byen, hilser jeg ikke, medmindre I hilser først. Det er ikke, fordi jeg er uhøflig, men så er I fri for, der er nogen, der spørger, hvem jeg er,” forklarer hun.

Sygeplejerskens journalist har fået lov til at være med til formiddagens samtaler i Sexologisk Ambulatorium. To par og en enkelt kvinde har sagt o.k. til, at læserne får et indblik i Gitte Vittrups arbejde, men ingen af dem har lyst til at få deres navn i bladet. Derfor optræder de her med andre navne.

Selvom vi lever i en tid, hvor vi flittigt diskuterer erotisk litteratur over middagsbordet, og selv vores statsfinansierede tv-kanal har programmet Sexministeriet, er danskernes egne seksuelle problemer stadig private og tabubelagte. Parret, der i dag er kommet, er her for første gang. De kunne være et par om perfekte forhold i et ugeblad. Begge er meget tiltrækkende, har gode uddannelser og høje stillinger. De holder tydeligt af hinanden, og efter de første indledende hændervridende minutter er overstået, taler de ærligt og kærligt om deres problemer.  Martin lider af præmatur ejakulation, og det har gjort, at det er begyndt at blive et alvorligt problem for parret.

”Der går 5-15 sekunder, før udløsning ved samleje,” læser Gitte Vittrup op fra hans journal. Martin og hans kone Line fniser lidt og kigger på hinanden.

”Det passer altså ikke helt,” smiler Line og forklarer, at de har fundet ud af, at han kan holde længere, hvis han har drukket eller dyrket motion. ”Men det nytter jo ikke noget, hvis jeg kommer på arbejde med tømmermænd tre gange om ugen,” siger Martin lidt opgivende. 

En sund egoist

Sexlivet har stor betydning for menneskets fysiske og psykiske ve og vel. For Martin og Line betyder problemerne, at de har overvejet at gå fra hinanden. Situationen er gået så meget i hårdknude, at det har sat sig fast især i Martins hoved. Hver indledende manøvre til sex afbrydes af tanker om, om det også vil gå galt denne gang, og derfor er de blevet henvist til Gitte Vittrup for at få hjælp. Der er ikke noget fysisk galt med ham, han tager ikke medicin eller er deprimeret, og der er umiddelbart ingen årsager til, at de skal have problemerne.

”I er inde i en ond spiral. Jeres fokus har ændret sig, så du, Line, også kommer til at tænke på, om han kan nå det,” siger hun.
Parret nikker bekræftende. Nogle gange har de selv svært ved at finde ordene, og så hjælper Gitte Vittrup på vej. Af en eller anden grund er det svært at sige højt. Pik eller penis? Gitte Vittrup holder sig til de latinske termer, uden det bliver for fagligt eller klinisk.

”Jeg spørger om mange private ting, og I må gerne sige, hvis I ikke vil snakke eller vente med at snakke om det til næste gang,” siger hun.

Men Martin og Line vil gerne snakke, selvom han bliver en smule forlegen, da Gitte Vittrup spørger ind til onani. Nogle spørgsmål går tæt på, men begge virker lettede over at kunne få talt ud om det i et rum, der er sikkert og hermetisk forseglet for fordomme og tabuer.

”Jeg vil så gerne have, at hun går lykkelig i seng,” siger Martin lidt trist, og spørger usikkert, om det er forkert at tænke sådan.
”Nej. Du er et rigtig godt menneske. Sådan tænker mænd som dig. Du vil gerne gøre det godt for Line, og du er så hensynsfuld, at du ikke kan gøre det godt nok, mener du selv. Den søde, rare, betænksomme fyr er lidt et problem i sexlivet, for du kommer til at pakke din egen lyst væk,” siger Gitte Vittrup, og Martin nikker genkendende.

”Så snart du putter penis i skeden, så ryger du mentalt af og får ikke noget ud af det. Du skal blive det, jeg kalder ”den sunde egoist” og slippe kontrollen. Nogle gange må man slippe og bare være til,” siger Gitte Vittrup og forklarer, at Martin skal tænke på sig selv, for at han kan skabe noget godt for ham og Line sammen.

Begge lytter ivrigt og nikker samstemmende. Gitte Vittrup tilbyder dem, at de kan komme igen et par uger efter, hvis de har lyst. I det videre forløb vil hun gerne snakke med dem om ”start-stop”-teknikken, der er en måde at træne sig til at holde længere, og hvad de evt. kan bruge af hjælpemidler. Afslutningsvis spørger hun dem, om de har det okay.

”Jeg har det rigtig rart her,” smiler Martin lidt genert. Både han og Line vil meget gerne have en tid igen.

Sygeplejerske, udvis pli!

Det behøver ikke være svært at tale om seksualitet. Psykologen Jack Annon udviklede i 1976 en enkel kommunikationsmodel for, hvordan man kan tilgå mennesker med seksuelle problemstillinger. PLISSIT-modellen er delt op i fire niveauer og er dækkende i de fleste tilfælde af patienter med seksuelle problemer:

  • P – Permission: Tilkendegivelse af, at det er tilladt at tale om og stille spørgsmål om seksuelle behov og udfordringer. Som sygeplejerske kræver det ikke mere viden, end patienten selv har.
  • LI – Limited Information: Begrænset information om seksualitet, f.eks. hvordan medicin kan påvirke, hvilke sygdomme kan påvirke mv. Kræver almen viden om seksualitet, men også viden om sygdomme, medicin mv.
  • SS – Specific Suggestions: Niveauet kræver indgående viden om seksualitet, at man kan rådgive om patientens seksuelle problemer og komme med løsningsforslag som f.eks. hjælpemidler eller teknikker.
  • IT – Intensive Therapy: Terapi og behandling af sværere seksuelle problemer. Kræver videreuddannelse og indgående kendskab til f.eks. sexologi og psykoterapi.

Gitte Vittrup anbefaler, at alle sygeplejersker bruger ”PLI”, altså de to første niveauer i grundsygeplejen. Her kan det klargøres, om patienten har brug for de sidste to niveauer, hvorefter der efter behov kan henvises til andre relevante rådgivere eller terapeuter.

Kilder: Gitte Vittrup, sexologisk counsellor, Vendsyssel Sygehus. Se mere om PLISSIT-modellen i Jack S. Annons ”Behavioral Treatment of Sexual Problems” (1976).

Rød tid og samlejeforbud

Der er en kort pause, hvor Gitte Vittrup får ordnet nogle notater og fundet papirerne frem på næste par. Kontoret afslører umiddelbart ikke meget om, hvad der foregår bag de lukkede døre, og ligner ved første øjekast ethvert andet kontor. En opslagstavle med nogle papirer, en del bøger og ringbind og en elefantfod i en krukke på gulvet. Men op ad væggen er sat brætspillet ”Erotic 4 Real”, og på en reol ligger en del pjecer om rejsningsproblemer ved siden af nogle erotiske magasiner.
Anja og Søren stikker hovedet ind og spørger, om Gitte Vittrup er klar.

”Kom endelig indenfor og hej igen,” siger hun, mens hun vifter dem ind med hånden. Parret har været her flere gange, fordi Søren har rejsningsproblemer og er under udredning for Kleinfelter syndrom. Også de er et yngre par i 30’erne, der udenpå har et fint ægteskab, men inde bag lukkede døre fortæller om, hvor meget det tærer på dem, at sexlivet ikke fungerer.

”Sidste gang fik I en opgave om at fokusere på kommunikationen. Hvordan har I haft det?” spørger Gitte Vittrup. Anja flakker lidt og fortæller, at hun var meget følelsesmæssigt påvirket efter sidste samtale. ”Så tog vi i Føtex,” siger hun og griner lidt.

”Hvad kan man i Føtex?” spørger Gitte Vittrup. ”Få nogle andre samtaler. Det er svært,” siger Anja og fortæller, at hun synes, hun er blevet bedre til at lytte til Søren.

Gitte Vittrup og parret snakker sammen om kommunikation, og hvorfor den nogle gange kan være svær. Parret arbejder fra eget kontor hjemme, men selvom de fysisk er sammen hele dagen, ser de ikke hinanden. Gitte Vittrup beder dem tage 15 minutters timeout sammen i løbet af dagen.

”Jeres hjem er også en arbejdsplads. I er blevet bange for, hvad I skal bruge 15 minutter på sammen, hvor I kun har hinanden og telefonenerne er slukkede. Men her er I gode til at snakke. Prøv det samme hjemme. Der er ingen krav. Læs avisen sammen og sid lidt arm i arm,” råder hun og spørger, hvad de tænker om det.

”Jubi! Havde jeg nær sagt. Skal der ikke mere til? Det kan jeg klare. Hvis det er længere tid, bliver jeg stresset,” siger Anja.
Gitte Vittrup aftaler med dem, at de skal finde tid til det, hun kalder ”rød tid”, som er tid, hvor parret kun koncentrerer sig om hinanden.

”Det er jo ikke sådan, at I skal samtale, så I vinder Nobelprisen,” siger Gitte Vittrup henvendt til Anja, der rykker lidt på stolen og fortæller, at hun hurtigt bliver utålmodig og tænker, at de 15 minutter kunne bruges mere fornuftigt. På at arbejde f.eks.
”Søren får præstationsangst af alt det stresseri. Han vil spørge sig selv, om det overhovedet giver mening for dig at være sammen med ham,” forklarer Gitte Vittrup, og Søren, der ikke siger så meget, nikker samstemmende.

”Giv hende et kærligt knus, når du lige går forbi hende på vej ud for at hente kaffe,” foreslår hun. Parret savner intimitet i dagligdagen, så Gitte Vittrup siger, at det er det, de skal fokusere på.

”Og så er der samlejeforbud, til vi ses næste gang. Det er sensualiteten, vi skal have frem,” formaner hun og giver samtidig råd til, hvordan de kan nusse hinanden tilbage til et fokus på dem og ikke på arbejde, ringende telefoner eller andet, som ikke handler om deres fællesskab. 

Boks 1. Hvorfor er sex så vigtigt?

Menneskets seksualitet har betydning for den enkeltes fysiske og psykiske velvære igennem hele livet og er derfor en væsentlig faktor at medtænke, når det handler om den enkeltes trivsel. Men seksualiteten har ikke kun individuel betydning, for hele samfundet påvirkes af befolkningens seksuelle sundhed:

  • Seksuel dysfunktion er mere udbredt hos kvinder og mænd med dårligt selvvurderet helbred. Hos mændene er det især det fysiske helbred, som påvirker seksualiteten, mens det mentale påvirker hos kvinderne.
  • Seksuelt overførte infektioner medfører årligt ca. 300 dødsfald, 10.000 hospitalsindlæggelser og 50.000 ambulante besøg
  • Ufrivillig barnløshed fordobler kvinders risiko for selvmord
  • Der er 500 tilfælde af ufrivillig barnløshed som følge af ubehandlet klamydia om året

Kilder: Associations between Physical and Mental Health Problems and Sexual Dysfunctions in Sexually Active Danes, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.


Blodpropper af orgasme
Efter endnu en kort pause går døren op, og en lidt genert dame i 50’erne kommer ind. Hun er køn, velklædt og har et par enkle klassiske smykker på. Birthe har haft et godt og aktivt sexliv med sin kæreste, som ikke er med i dag. De har prøvet hinanden af og har været glade for både udstyr og rollespil, men Birthe fik for nylig en blodprop i hjernen, efter hun havde fået orgasme.  

Ikke kun én, men to gange er det sket, og det har skræmt hende så meget, at hun ikke længere tør have sex. Kæresten har ikke forstået alvoren, så Birthe har indvilget i at have sex om lørdagen – det, hun er endt med at opfatte som ”lørdagsvoldtægten”. 

”Jeg er blevet skideegoistisk,” siger hun, da hun sætter sig ned foran Gitte Vittrup og fortæller, at det er slut med lørdagsseancerne, efter de sidst havde talt sammen om det.

”Sex er noget, der bare skal overstås. Efter blodpropperne er det kun det efterfølgende, jeg nyder. Når vi kæler og snakker, er det o.k. Jeg endte med at vågne op hver lørdag morgen og tænke ”åh nej, det er i dag”,” siger hun og fortæller, at hun typisk rører ved kæresten, når de er på vej ud ad døren, eller der kommer venner på besøg.

”Der er det også gratis, når det ikke kan føre til noget. Men hvis du pakker din lyst væk, visner den og forsvinder,” siger Gitte Vittrup og illustrerer det med en boks Kleenex, hvor hun propper lommetørklæderne ned i den lukkede kasse igen.

”Der sker så meget i mit hoved,” siger Birthe og fortæller, at hun har haft mange tanker, siden døden kom tæt på med blodpropperne.

Birthe er blevet henvist fra et behandlingscenter i regionen og har mange fysiske smerter, som hun også skal forholde sig til.

”Du skal prioritere ud fra din hverdag og også tage smerterne med,” siger Gitte Vittrup til Birthe, der helst ikke vil snakke om sine smerter med kæresten for ikke at være til besvær.

”Vi ved, at smerter kan afhjælpes med sex. Jeg har undersøgt dit problem, og jeg og lægerne er enige om, at der ikke er evidens for, at en orgasme igen vil give dig en blodprop. Er det nok til, at du tør igen?” spørger Gitte Vittrup. ”Nej, jeg har ikke den autoritetstro til læger,” afviser Birthe hurtigt.

Gitte Vittrup forstår godt, at Birthe er bange for konsekvenserne af endnu en mulig blodprop, men siger også, at der skal findes en løsning på Birthes problemer.

”Hvis vi skal vente på, at ryg og led bliver raske, så får vi ikke løst dine seksuelle problemer. Jeg kan ikke svare på, om I får samleje igen, men det må aldrig igen blive noget, der tenderer voldtægt,” siger hun alvorligt, og Birthe fortæller, at hun synes, hun har ændret sig meget.

”Når jeg kigger tilbage på vores forløb, kan jeg godt se, der er sket meget,” siger hun og giver Gitte Vittrup et kram, før de aftaler igen at ses et par uger efter.

Patienter, der kan få seksuelle problemer

Mange faktorer kan have indflydelse på patienternes seksualitet. Især gælder dette for patienter med:

  • Lunge-, hjerte-, nyre- og cancersygdomme
  • Diabetes
  • Tarmsygdomme
  • Hudsygdomme
  • Gigtsygdomme
  • Gynækologiske lidelser efter graviditet, penissygdomme eller seksuelt overførbare sygdomme
  • Søvn-, spiseforstyrrelser og psykiatriske sygdomme
  • Neurologiske sygdomme, fysiske og psykiske handicap

Herudover kan øvrige faktorer også have indflydelse:

  • Etnicitet og kulturel baggrund
  • Voldtægt eller seksuelle overgreb, problemer med blufærdighed og tabuer
  • Lægemidler

Kilde: Gitte Vittrup, sexologisk rådgiver, Sexologisk Ambulatorium, Sygehus Vendsyssel.

Tør du tale sex med patienten?

Sygeplejersker har ifølge ”Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser” pligt til at beskrive, ”hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for […] seksualitet, f.eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler”. Men flere undersøgelser viser, det ikke er alle sygeplejersker, som synes, det er nemt at tale med patienterne om deres sexliv. I 2006 gennemførte Sygeplejersken i samarbejde med Analyse Danmak en undersøgelse, der viste, at under 1 pct. af sygeplejerskerne, der deltog i undersøgelsen, talte med patienterne om seksualitet. I et nyere bachelorprojekt er 20 sygeplejersker fra hhv. en gynækologisk sengeafdeling og et gynækologisk ambulatorium blevet spurgt om, hvem de mente havde ansvaret for at åbne samtalen om seksualitet. 15 sygeplejersker mente, det var lægens ansvar, selvom alle sygeplejersker mente, at det i meget høj grad eller i høj grad er væsentligt at tale med patienterne om seksualitet.

Du kan læse mere om seksualitet og sygepleje i tidligere numre af Sygeplejersken. Se f.eks. ”Husk at tale seksualitet med patienterne”, nr. 1/2012 og ”Bryd tabuet – tal om sex”, nr. 6/2007.