5 faglige minutter: Ud til den store doktor

Min sidemand rystede stilfærdigt på hovedet, så de mørke krøller dansede. ”Pli,” sagde han. ”De mangler pli.” Men måske er det noget helt andet, der er galt.

I mange år har vi hørt om ”de nye sygdomme” som en samlet betegnelse for bl.a. kronisk træthedssyndrom, piskesmæld og fibromyalgi. Nu er der kommet nye betegnelser til. De er godt nok ikke en del af det formelle diagnostiske system, men det kan komme.  Jeg tænker på FOMO og Nature Deficit Disorder.

Hvis man konstant har kløerne i sin smartphone og må på Facebook og læse, hvad vennerne er optaget af lige nu, så lider man måske af FOMO. Fear Of Missing Out eller bange for at gå glip af noget. En tur i toget en almindelig morgen giver mistanke om, at FOMO har nået epidemisk omfang, for antallet af mobiltalende og tjekkende er ekstremt, og det samme er de ligegyldigheder, der udveksles uden hensyn til medpassagererne. En halv time om Amandas allergi eller om Emilies muligheder for at holde efterårsferie i Lalandia.

”Du kan da bare lukke af,” siger tilhængerne af ligegyldighederne, men det er altså ikke alle, som bare kan det. Der må også ligge et vist ansvar på de FOMO-ramtes skuldre i forhold til at minimere spredning, undgå kolonisering og overholde almindelige hygiejniske forholdsregler ved at bruge værnemidler til forebyggelse af kontaktsmitte. Om nødvendigt må man overveje anvendelse af isolation. Det kan bl.a. udmønte sig i uddeling af høreværn til sagesløse medpassagerer, oprettelse af flere stillekupéer eller innovation af smukt designede mobilkabiner, som storsnakkerne kan stikke hovedet ind i og få afløb for samtaletrangen.

Nature Deficit Disorder er indtil videre en børnesygdom, der rammer de unger, som under kontrollerede forhold tilbringer det meste af deres liv inden døre, hvor de ikke kan komme til skade og bliver overvåget af mennesker ansat til det samme.

Deres daglige skærmtid er længere end deres ude-i-naturen-tid, ca. tre timer for en stor del af teenagernes vedkommende.
Symptomer på tilstanden er sansesvækkelse, koncentrationsbesvær og øget forekomst af fysiske og psykiske symptomer. Samtidig udsættes børnene for vedvarende voksenkontrol:

”Send en sms til mor, når du er nået over gaden, Balder.”

”Ring, når du er nået i skole, Pebermynte.” Og hvis poderne skulle glemme at give mor besked om, at de har krydset fodgængerfeltet ved Fredsvej, kan mor spore Balder vha. et program, der fortæller, hvor barn og mobil er henne.

Måske findes der snart ikke børn længere, som får lov at færdes frit i naturen eller i livet.

Det var amerikaneren Richard Louv, som startede diskussionen om børns adgang til natur med bogen ”Last Child in the Woods – Saving our Children from Nature Deficit Disorder”. Bogen udkom i 2008.

Nature Deficit Disorder er en mangelsygdom, der måske også rammer voksne, vi har bare ikke opdaget det endnu. Bogen har fået konsekvenser, bl.a. i staten Maryland i USA, hvor den har dannet grundlag for en plan bygget op om tre hovedtemaer. Hensigten er at styrke skoleelevers adgang til naturen i løbet af skoledagen, at knytte familier til naturen og at række ud mod de miljøer, der har mindst adgang til naturen.

Der synes at være en forbindelse mellem FOMO, naturmangel og stress, ondt i hovedet, ondt i ryggen og dårlig trivsel. Den nemme løsning er at lukke af og gå en tur ud til den store doktor, som min søster siger, mens hun peger ud ad vinduet. Mobiltelefonen kan deponeres i køleskabet så længe. Det er pli, forebyggelse og sundhedsfremme i et samlet tiltag, og børnene må gerne komme med. To nye sygdomme kan således hindres med en simpel indsats.

PS. Ca. 63.000 unge vurderer, at deres fysiske form er ringe.

Kilde: Ugens tal, uge 41, si-folkesundhed.dk